Bellman dagen i Sophienholm's Park

Som skrevet i foregående indlæg, tog Lillemor og jeg på denne dejlige sommerdag ud til Sophienholm Slot ved Bagsværd sø. Der var jo dennehersens Bellman Dag med open air koncert i slotsparken.

Vi var der allerede ved 11,30-tiden selvom arrangementet først skulle starte kl. 14,00. Vi gik først en tur rundt parken og beså de skulpturer, blomster-bede o.m.a. der er der, for så at ende på Terrassen på Sophienholms bagside, hvor der er udsigt udover parken og Bagsværd sø. Her indtog vi så en ganske udmærket frokost; til mig en gevaldig tallerken med røget laks med salat, dressing og knust ristet rugbrød over + en ½ liter classic øl, til Lillemor en gang Cæsar-salat + Kildevand. Det var nogen gevaldige portioner. Mens vi spiste kunne vi se lydteknikere sætte højtalere og andet isenkram op ligesom der begyndte at komme folk med tæpper, have-stole, frokostkurve o.s.v. og begynde at indtage skråningen foran scenen. Vi sluttede af med en kande kaffe og æble-kage med vanilieflødeskum til....yum-yum.

Vi smed vores tæppe på græsset ca. en ½ time før start og nød folkelivet og især folks problemer med at sætte medbragte stole op på en skrånende græsplæne - det fremkaldte en del smil og mere frem.

Nåh - først var der noget snak af konferencieren Hans Brodersen og derefter præsentation af musikanterne: Julie Kristine Hjetland Jensen Vokal, Rikke Lie Flensburg vokal og guitar, Mikkel Engell vokal og guitar, Eva Skipper kontra-bas og Thomas Bornø på el-klaver. Her må jeg især fremhæve de 2 pige-sangere - sikke nogen stemmer de havde. De fremførte dels klassiske Bellman-sange og dels lidt moderniserede udgaver, altsammen godt. Der er ikke så meget at skrive om andet end at det var en rigtig god dag derude.

Hjemkommen til huset vores gik jeg igang med lidt æble-skrabning. Vi har et (1) æble-træ i forhaven med 1000-vis af æbler på. Heldigvis bær det kun æbler hvert andet år.
Jeg ved ikke om man kan fornemme hvormange der er på billedet her nedenunder, som bare er af nogle få grene.




Bunken herunder er resultatet af knap et døgns nedfald. Jeg plejer at fylde 3 af de her Kohberg-brødkasser 2-3 gange om ugen og køre dem på Genbrugsstationen. Det er virkelig utroligt så mange æbler der bare falder ned. Selvfølgelig spiser vi selv nogen på vanlig vis eller som æblegrød og æble-kage og også fryser nogen (skrællede og snittet i både) ned.......men ca. 98 % ryger direkte ud. Så mange er der. Ungerne på vejen har fået at vide at der er frit slag for æble-skud og hver morgen kan vi se at nogen (også voksne) lige slår et slag ind og napper et par stykker med i skole/på arbejde.

Surprise - en ny pensel med posten.......

Jeg havde helt glemt det/den. At jeg "for længe siden" = før min sommerferie, havde snakket med Aart De Vos i Århus om en lommepensel i Kolinsky-mårhår, som de godt nok havde på deres Internet-katalog, men ikke hjemme på lager og som de ville bestille med hjem, når de næste gang skulle have varer fra producenten.

I Rom var jeg jo faldet over en kunstnerartikelforretning og der købt lommepensel godtnok i en anden udformning men alligevel.

Men så igår Fredag dumpede der en mail ind i brevkassen, hvor Aart de Vos meddelte at nu var den kommet og sendt videre til mig. Og så idag, mens jeg gik og skrabede en million nedfaldsæbler sammen i forhaven, kom "Postmand Per" med brev-pakke fra Århus. Jeg må sige, at det er en smart tingest, den der pensel.

Her ses mine 2 gamle lommepensler til venstre; de er 9,5 cm i usamlet/beskyttet tilstand, og til højre min ny i metal og 14 cm i usamlet/beskyttet tilstand:

Her ses de 3 pensler i adskilt tilstand; bemærk at på den ny - til højre - er der aftaget en del som er skaft-forlænger og bemærk ligeledes at man på den ny ikke kan se penselhårene:

Her er de 2 gamle samlet/skruet sammen og på den ny er beskyttelsesrøret ført tilbage, således at hårene er kommet fri:

Og slutteligen er de alle samlet og klar til brug. De 2 gamle er 14,5 cm i samlet tilstand og den ny er 18 cm i samlet tilstand. Skidesmarte, ik' ?

At penslerne buer på billederne skyldes kameraets indstilling - de er skam helt lige. Faktiskt gør de 3,5 cm som den ny er længere end de gamle, at de ligger bedre i hånden "in action". Jeg må se at komme igang at bruge den. Forresten kostede den ny kr. 195 i indkøb + kr. 25 i forsendelse.

Og lige nu sidder jeg og lytter til "Tidens toner med meget mere". Inde hos mine naboer, Per og Helle, er der gang i den med Party-telt i haven o.s.v. Helle's forældre har Guld-bryllup og det bliver således holdt hos dem. Her i Herlev er vejret kanon og har været det hele dagen, så det er forhåbentlig dejlig fest de har/får derinde. De startede med "suppe, steg og is"og kl. 14 og nu danses der altså løs her kl. 20,45.

I morgen har de heldigvis lovet godt vejr her i omegnen. På Rasmines blog fandt jeg en omtale til et Bellman-arrangement i Parken på Sophienholm Slot ved Lyngby Sø og det vil Lillemor og jeg deltage i. Carl Michael Bellman er en af min favoritter og jeg har bl.a. en fantastisk Triple-CD med Trio CMB (hvori Fred Åkerström er hovedmanden) som jeg tit lytter til. Det er altså nogen herlige viser Bellman lavede dengang i slutningen af 1700-tallet i Stockholm. Jeg glæder mig til det arrangement.

Herlev Bibliotek - en spøjs oplevelse....

Selvom jeg har og køber mange bøger, så låner jeg - og Lillemor - også en masse bøger; dels på det lokale bibliotek og for mit vedkommende også på Bibliotek.dk . Idag var jeg så lige et smut på det lokale og aflevere en stribe bøger og her er det jo smart, at man i dagens Danmark efterhånden kan betjene sig selv via de opstillede låne, status og afleveringsautomater, der er der. Dog findes der - heldigvis - stadig levende ansatte og mens jeg stod og selvbetjente mig, kom jeg uforvarent til at høre med et halvt øre en ordveksling mellem en ansat og en låner...noget om bøde e.lign. Det fik mig til at tænke på en episode/oplevelse som jeg havde med en ansat på biblioteket for nogen tid siden. Den var som følger:

Jeg skulle aflevere et par bøger af mine egne og Lillemor bad mig om at aflevere en af hendes - og som hun fortalte der var bøde på og som dermed skulle betales med kr. 20 - samt hjemtage en bog hun havde bestilt og som hun havde fået besked om var kommet til hende.

Jeg afleverede først mine bøger i automaten og fik min kvittering. Derefter afleverede jeg Lillemors bog og fik en kvittering med bøde på. Herefter går jeg til skranken og fortæller "damen" der, at jeg gerne vil betale min kones bøde og giver "damen" kvitteringen hvorpå der står hvilken bog det drejer sig om, bødens størrelse kr. 20 samt min kones navn. Det er OK - hun taster min kones navn ind, får indtastet at bogen nu er afleveret og bøden betalt og modtager de kr. 20 som jeg så får kvittering på. Så langt så godt. Så siger jeg, at jeg gerne vil have den bog med som hun har bestilt og som ligger parat til afhentning.

Det kan jeg da så sandelig ikke. Enten må hun selv komme eller også skal jeg have en fuldmagt fra hende.........hmmmmmm.......Så siger jeg:" Hør nu, jeg har lige betalt hendes bøde, du har jo lige modtaget pengene". Nej siger "damen" jeg kan jo være en vild fremmed og så kan jeg ikke få bogen ! ......igen....hmmmmmm.....Jeg siger: "Ja men for pokker da, en vild fremmed vil vel ikke betale en fremmeds bøder, vel ?" Der var ikke noget at gøre; jeg kunne ikke få bogen. Basta. Punktum.

"OK" siger jeg så, "Så vil jeg gerne have min 20 kr. tilbage, for jeg kan og vil ikke betale en bøde for en fremmed, så venligst giv mig mine penge tilbage". Desværre kan dette ikke lade sig gøre, siger "damen", det er registreret i systemet nu. Så kigger jeg meget, meget intenst på "damen" og siger så: " Nu går du hen og henter din chef eller også oplyser du mig dit navn og så ringer jeg nu efter Politiet og anmelder dig for røveri" og samtidig trækker jeg min mobil frem. Hun står så bare der og glor på mig og siger nej. Jeg spørger hvad hun siger nej til og hun siger intet, glor bare skiftesvis på mig og på bordpladen. Før end jeg begynder at tale igen, bryder en af de andre ansatte ind og siger til "damen" at hun lige har tilkaldt chefen og om jeg lige vil være så venlig at vente lidt og samtidig trækker den indbrydende ansatte "damen" væk fra skranken og om bag en reol hvorfra jeg kan høre den indbrydende ansatte - uden at kunne skelne ordene - tiske-hviske meget intenst til "damen". Kort efter kommer chefen og spørger mig hvad hun kan være mig behjælpelig med. Jeg fremlægger så hele historien for hende og hun ser på diverse kvitteringer og på skærmen og siger så, at selvfølgelig kan jeg få bogen med hjem til Lillemor for det fremgår jo klart og tydeligt af skærmen, at jeg har afleveret diverse materiale inkl. Lillemors, at jeg har betalt hendes bøde, at vi har samme adresse o.s.v., så det er der ingen problemer med. Chefen får så mit sygesikringsbevis (som her i sognet også er låner-kort), henter bogen og låner den ud til mig på mit kort. Jeg takker for høflig betjening, tager bogen og går. Udenfor kan jeg gennem vinduerne se, at chefen og den indbrydende ansatte nu taler meget, meget "intenst" med "damen", som jeg også kan se opponere mod de 2's ord og talen. Det korte af det lange er, at det ender med, at chefen siger - sådan ser det ud udefra - nogen meget kraftige ord til "damen" og derpå vender sig og går......og det gjorde jeg så også.

Jeg har ikke sidenhen set "damen" på biblioteket og har heller ikke haft problemer der siden.

I Herning og Århus....

I Fredags efter arbejde tog Lillemor og jeg til Herning, hvor vor "lille" søn jo bor med sin pragtfulde kæreste/samlever. De har en lejlighed på 125 kvm indeholdende kæmpe badeværelse, spisekøkken, stue, soveværelse samt 2 gæsteværelser. De 2 sidstnævnte bliver flittigt benyttet af os og "de andre svigerforældre", søsteren samt venner. Der er rigelig hjerterum og fysisk plads derovre.

Om Lørdagen var vi Carl-Henning Pedersen og Else Alfeldt museet. Området DET ligger i er ret interessant. Udover deres museum, ligger også Herning Kunstmuseum samt en enorm cirkulær skulptur have og nogen geometriske haver.

Jeg kender selvfølgelig til Carl-Henning Pedersen og Else Ahlfeldt fra tidligere. Jeg vil sige, at min "begejstring" for dem ikke blev større efter at have set deres museum. Jeg har altid syntes, at deres billeder er kolde i farverne og ofte al for ens; de ligner hinanden for meget hver især. For nogen år siden så vi Carl-Henning Pedersen's udsmykning i Ribe Domkirke. Her vil jeg dog sige, at der er knald på liggehønen hvad angår farverne; kolde og varme - dog synes jeg ikke at de passer i et gammel kirkerum. Der er jeg sgu' nok for gammeldags og for fuld af respekt overfor gammeldags byggeskik. Hver ting til sin tid og sted. Jeg ved iøvrigt heller ikke hvorfor, men hans glasmosaikker er altså meget bedre end hans malerier.......synes jeg.

Til gengæld synes jeg kanon om den kæmpe skulptur-have der er. Meget spændende og især at se nogen billedhuggeres ting som var meget anderledes end hvad jeg hidtil har set af dem. Meget interessant.

Her ses vor "lille" søn (188 cm og 96 kg) læse over skulderen på kæresten:

Ja - der er jo "lille smule" højdeforskel på de 2.

Idag Søndag var vi så i Århus i Den Gamle By og se især Møntmestergården, som jeg jo har købt en bog om (se tidligere indlæg) og som bare var så kanonflot. Den skal simpelthen opleves. Køb bogen og se huset.

....og da jeg kom hjem, så lå denne bog "Hverdagsbilleder" af Kasper Monrad i postkassen; indkøbt fra Thur's Antikvariat i Odder. Bogen handler om Guldaldermalernes dagligdag og deres levevilkår. Jeg har jagtet den bog i årevis i alle landets antikvariater og sørme om den så ikke dukkede op her forleden i Thurs' i Odder hvorfor den fluks blev indkøbt....og nu er den min.

Amerikansk Dværgryle/Temmincksryle....min bare :-D

Så har twitcherfolket slået til igen :-D

Igår blev der slået alarm på Dofcall om en Amerikansk Dværgryle ved Kammerslusen v/Ribe og straks valfartede landets efterhånden store skare af twitchere/kryds-jægere mod Ribe. Det ville ovenikøbet være en ny art for landet, så hit-feberen var stor.

Allerede samme aften - og der var søme mange der allerede på dette tidspunkt havde krydset den af på Netfugl's lister som Amerikansk Dværgryle...og endnu flere imorges - begyndte diskussionerne om det nu også var en Amerikansk Dværgsryle. Mon det ikke snarere var en lidt afvigende Temmincksryle (som er en rimelig almindelig Ryle på træk gennem Danmark, som selv jeg har set adskillige af). Og igen - som med den Blå Kernebider/Indigofinke - var der jo en hel del pro et contra for bestemmelsen....men igen var der fra vores gode naboer i øst, svenskerne, god hjælp at hente, dels med gode forklaringer og dels med gode links at blive klog på. Og selv visse af Top-twitcherne, som ovenikøbet havde krydset den af som Amerikansk Dværgryle, begyndte at tvivle og i eftertænksomhedens bagklogskab jo således kom frem til at det sgu' nok var en lidt afvigende Temmincksryle.

Ud på eftermiddagen valgte man på Netfugl at omdøbe fuglen til en Ryle sp. (=Ryle af en art men ubestemt) og så forsvandt krydserne sørme også fra diverse twitcheres lister. Nu er der kun en lille skare på 15 der stadig har den krydset af som amerikaner. Diskussionen er iøvrigt (igen - som ved Indigo'en) fuldstændig forstummet.

........

Og så er det, at jeg igen forundres over mine medmennesker/medfuglekiggere...(og alligevel ikke).

Jeg har en teori om at de fleste af twitcherne/Hit-jægerne ikke aner hvad det er de ser. Jo altså - de ser en fugl som ANDRE siger er en x-fugl. De aner altså ikke selv hvad det er, de ser på. De gør sig ikke den simple ulejlighed lige at slå op i en (eller flere) fuglebog, på nettet o.s.v. for lige at studere kræet på foto's og gøre sig bekendt med den FØR END de tager ud og ser kræet og får deres kryds. Måske nogen af dem efterfølgende læser om/studerer fuglen i bøger/på nettet....men jeg tvivler.

Og desværre er det sådan her i dette land, at man anser sig selv og andre der har flere krydser end en selv for at være STORE fuglekiggere. Der er sgutte meget ornitolog over dem. Det minder mig om en episode for en del år siden ude på VestAmager. Der huserede en ungfugl af arten Purpurhejre. Og ja - jeg var selv ude at se den flere gange, nogle gange endda uden at se den, men der var så mange andre fugle at kigge på istedet for. Nåh - men denne dag står jeg mutters alene i fugletårnet og kigger på fuglene. Jeg har en god times tid tidligere set Purpurhejren gå og flyve rundt lige nedenfor tårnet for så at flyve langt væk og gå ned i noget halvhøj vegetation derude mod NØ, hvorefter den ikke var til at se.....men der var jo så meget andet at kigge på, så jeg blev og så på det. Der kom så en del folk til og spurgte om jeg havde set den og jeg forklarede så troligt hvergang den/de nyankomne om min observation for en times tid siden.....at den var gået ned derude mod NØ og altså ikke var der, hvor den plejede at være. Stor skepsis. Ingen af dem kendte mig jo (jeg måtte jo være ny o.s.v. tror jeg de tænkte), for de stod allesammen og kiggede i den modsatte retning - altså der hvor den sædvanligvis var meldt ud til at være. Nåh, men lige pludselig letter kræet fra hvor jeg har set den gå ned og jeg siger det højt...retning og pejling. Folk vender sig, ser den kortvarigt i ca. 10 sekunder - på lang afstand - flyve lavt for så at gå ned i vegetationen og forsvinde igen . Så lyder det højt fra en af de tilstedeværende: "Nåh Jesper - skal vi skride, nu har jeg fået mit ny DK-kryds...." !!!!!!!!!! Hvad havde han set ? En Hejre i håndkikkert på flere hundrede meters afstand
i mindre end 10 sekunder !!!

Nåh igen - jeg synes nu at det her fuglekikkeri er ved at udvikle sig i en uheldig retning. Eller også er det bare mig, der simpelthen ikke kan forstå den der Hit-feber og at det bare gælder at få krydser og ikke at nyde kræet, lære den at kende o.s.v.

...og så til slut lige at bemærke, at mens jeg har skrevet dette her, så har endnu en twitcher været inde og slette sit amerikanske dværgryle-kryds ;-)