Viser indlæg sorteret efter dato for forespørgsel hans edvard nørregård-nielsen. Sortér efter relevans Vis alle indlæg
Viser indlæg sorteret efter dato for forespørgsel hans edvard nørregård-nielsen. Sortér efter relevans Vis alle indlæg

mandag den 25. juli 2016

Folkeuniversitet igen-igen....2 foredragsrækker

Så har jeg igen fået tilmeldt mig 2 forelæsningsrækker på Folkeuniversitet i Emdrup.

Jeg ville gerne have tilmeldt en foredragsrække, "Kær's kunsthistorie", men det var allerede overtegnet. Har en ide om, at det er fordi, at det er den fhv. TV-vært Peter Kær, der er forelæseren. Han har jo i en sen alder uddannet sig til kunsthistoriker og har allerede haft et par programmer - skal vi sige i den meget populære del - om dansk kunst bl.a. sammen med Bente Scavenius. Sidstnævnte er sammen med Kasper Monrad og Hans Edvard Nørregård-Nielsen de bedste formidlere i og om dansk kunst.
Den anden foredragsrække er "Dansk Designhistorie" i det 20.århundrede. Det glæder jeg mig meget til. Det er om møbler, logo'er, industrielt design, grafisk design og alt andet dansk design.

Som reserve for den overtegnede kunsthistorierække har jeg valgt et noget usædvanligt - og følsomt ? - emne som "Waffen-SS - Europas nazistiske soldater". Det er kun 3 foredrag og de holdes af de danske forfattere og historikere Claus Bundgaard Christensen, Peter Scharff Smith og Niels Bo Poulsen. Disse 3 har indenfor de sidste 10 år udgivet en del bøger om Danmark og 2.verdenskrig. Denne foredragsrække handler om danskere, der gjorde tjeneste i Waffen-SS og især om dem efter krigen.

Jeg har læst en del af deres bøger og de virker troværdige og velunderbyggede. Bare rolig - jeg har absolut ingen sympatier for de nazistiske tanker eller ideologi; hvorfor jeg interesserer mig for det, er det psykologiske aspekt hos deltagerne som f.eks. hvorfor meldte de sig o.s.v. Der er en del bøger af forhenværende danske ss-soldater og disse bøger har en slående lighed med de selvbiografier som amerikanske sydstatsofficerer udgav i årene efter den amerikanske borgerkrig......og disse bøger var nærmest en fraskrivelse af ansvar for at det gik som det gik (det var altid andres skyld), at de havde rene idealer og rene hænder o.s.v.  Forskellen eller hvad man nu skal kaldet det i dag er, at disse danskere jo indtil for nylig jo har gået rundt i blandt os, at vi måske har kendt nogen af dem uden at vide det, at vores forældre måske har kendt nogen af dem/vidst hvem de var.

I den forbindelse vil jeg henlede jeres opmærksomhed på en bog, nemlig "Sønderjylland besat" af Søren Flott, udgivet på Gyldendal i 2015. Heri følger Søren Flott 5 forskellige sønderjyder fra lige før 9.april 1940 til kort efter 5. maj 1945. Jeg blev overrasket over de dansk-tyske modsætningsforhold der herskede blandt sønderjyderne i den periode. Skal jeg sige det sådan, så var der en stærk tysksindet ret stor befolkningsgruppe af sønderjyder....hvilket måske ikke kan undre, idet Nordslesvig/Sønderjylland jo kun havde været dansk i godt 20 år i 1940. Det er en tankevækkende bog at læse og som jeg vil anbefale på varmeste. Ting var måske ikke så sort/hvide, som vi i efterkrigstiden gerne vil have det skulle være.

mandag den 18. januar 2016

Guldalder og Aarhus Universitetsforlag

Jeg sidder og læser en moppedreng af en bog (419 sider i lidt større end A4 format)  "P.C. Skovgaard - Dansk guldalder revurderet" redigeret af Gertrud Oelsner og Karina Lykke Grand. Det vil sige, at lige nu ligger den bordet her hvor jeg sidder. Bogen købte jeg for noget tid siden og har haft liggende i bogstakken.

Når jeg går i gang med at læse en bog - lige meget hvilken bog - så læser jeg altid siderne med hvem der har udgivet den (hvilket forlag), hvem der har trykt den, hvorhenne, hvilken slags papir og trykt med hvilken slags typer (font) og i de fleste kunstbøgers tilfælde hvem/hvilke Fonde/Legater, der har givet tilskud til udgivelsen o.s.v. Oftest kender jeg forfatteren i forvejen.

Denne bog er som nævnt redigeret af Gertrud Oelsner og Karina Lykke Grand. Redigeret plejer at betyde, at udover GO og KLG er der afsnit/kapitler af andre personer og det er der så også i denne; hele 10 personer har bidraget til denne bog udover GO og KLG....og 11 hvis forordet tæller med og det gør det vel. Bogen er udgivet på Aarhus Universitetsforlag.

 
 
Det der med Aarhus Universitetsforlag sagde mig pludselig noget. Hen i reolen og kigge og minsandten om ikke jeg har 4 kunstbøger mere derfra: "Vilhelm Kyhn og det danske landskabsmaleri", "Dansk Guldalder - rejsebilleder", "Længsel, Lundbye og Kierkegaard" samt "Thorald Brendstrup - i guldalderens skygge". Altså 5 kunstbøger fra et Universitetsforlag !! Og sørme - ved nærmere eftersyn af disse 5 bøger - så er de 4 udgivet i forbindelse med udstillinger på museer i "provinsen" såsom Fuglsang Kunstmuseum, Skovgaard Museet, Ribe Kunstmuseum, Randers Kunstmuseum og  Heart i Herning. Der er tale om bøger (ikke "bare" kataloger) udgivet i forbindelse med udstillinger på de nævnte museer, som har samarbejdet om disse. Og gennemsynet gav så igen - for alle 5's vedkommende - den oplysning, at forfatterne/redaktørerne alle er Ph.d-studerende eller ansatte forskere på Aarhus Universitet (hvorvidt bidragsyderne til nogen af bøgerne også har tilknytning til Aarhus Universitet har jeg ikke undersøgt nærmere), men en bidragsyder til bogen "Længsel, Lundbye og Kierkegaard" er Hans Edvard Nørregård-Nielsen som er fhv. Direktør for Ny Carlsberg Glyptoteket og fhv. formand og direktør for  Carlsberg-fondet. Iflg. søgning skulle han være adjungeret professor ved Aarhus Universitet.

Det borger så for "nogen nørde-bøger" alle 5 og det er jo lige mig. Af de 5 nævnte bøger, har jeg allerede læst "Dansk Guldalder - rejsebilleder" og "Thorald Brendstrup - i guldalderens skygge".

Og det bringer mig så videre. Jeg skal jo hen på foråret følge 2 forskellige foredragsrækker på Folkeuniversitetet og det foregår sørme på Aarhus Universitet, Campus Emdrup. Verden er lille.

Og i kataloget fra Folkeuniversitet i Emdrup fremgår det, at Aarhus Universitetsforlag afholder udsalg der på Campus Emdrup d. 6. Februar 2016....det er i hvert fald noteret i kalenderen.

tirsdag den 1. december 2015

Så er der taget hul på "de sidste 3,5 meter hyldeplads"......

Som jeg skrev i forrige indlæg er der investeret i nye/flere reoler og at der var ca. 3,5 meter fri hyldeplads. Dem er jeg allerede begyndt at tage hul på.

Også som tidligere omtalt "er jeg på Facebook" og der - udover at have lidt venner og bekendte - er jeg med i en del grupper og også "følgende" (det hedder det, når man ikke kan blive ven med eller der er en gruppe for) en række institutioner, museer, medier, o.s.v., o.s.v. En af dem jeg følger er Ribe Kunstmuseum og de havde et opslag d. 25. november om at de have en form for jule-udsalg med pæne rabatter på mange af deres publikationer og bøger og andet. Der var lagt en liste ud og 3 bøger fandt jeg interessante og sendte en bestilling afsted samme dag på:


en bog om guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye (1818-1848) og skrevet af Bente Bramming, Ettore Rocco samt sidt, men ikke mindst Hans Edvard Nørregård-Nielsen. Sidstnævnte er den ene af Danmarks 2 ypperste Guldalder-kendere (den anden er Kasper Monrad på Statens Museum for Kunst). I øvrigt burde Hans Edvard Nørregård-Nielsen være i gang med en ny kæmpe-biografi om Johan Thomas Lundbye a la den han udgav for en del år siden om Christen Købke.

Den anden bog er


om (også) guldaldermaleren Vilhelm Kyhn (1819-1903). Når jeg i parentesen skriver "også", så er det fordi, at han levede og virkede langt udover Guldalderens ende - som jeg sætter til ca. 1853 med C.W. Eckerberg's død - og som oplevede både den ny realisme og impressionismen i malerkunsten. Han var født året efter Johan Thomas Lundbye og de har frekventeret Det Kongelige Kunstakademi på Charlottenborg i samme periode og må have kendt hinanden.

Den tredje bog er



om (igen også) om guldaldermaleren Thorald Brendstrup (1812-1883). Jeg er nok stødt på ham før, men ellers siger han mig intet. Han er født 2 år efter Christen Købke og 6 år før Johan Thomas Lundbye. Han må have kendt dem begge. OK - der er mange mindre kendte eller nærmest ukendte guldaldermalere, men det gør ikke noget - synes jeg - at udvide kredsen og da denne bog om en maler jeg ikke umiddelbar kender var til salg og så endda halv pris så var der ikke så meget at betænke sig på.....synes jeg.

De 3 bøger koster i almindeligt salg tilsammen kr. 497. Her - med Jule-rabat - koster de tilsammen kun kr. 323, så der er virkelig tale om en god investering.

Jeg har også tidligere omtalt, at Danmarks største og bedste antikvariat (2 forretninger i Fiolstræde og en forretning på Kultorvet), nemlig Vangsgaards Antikvariat, er gået konkurs. Søren Vangsgaard, som personligt ejer antikvariatet, har af Sø- og Handelsretten eller boets kurator, fået lov til at lave en form for realisationsudsalg for at minimere tabet/konkurs-tabets størrelse. Det realisationsudsalg startede den dag vi tog til Paris og derfor var jeg ikke derinde før end det havde været i gang i en små 10 dages tid. Jeg har været der 2 gange og 2.gang var i dag og der var der bid og jeg købte 3 bøger. Alle bøger sælges til halv pris.

Den første bog er



en bog fra 1920, nemlig Johannes Larsen og hans billeder skrevet af hans gode ven, digteren og forfatteren Johannes V.Jensen (Johannes Larsen levede 1867-1961 og Johannes V.Jensen levede 1873-1950). Jeg har skrevet så tit tidligere, at Johannes Larsen nok er den maler jeg beundrer mest i kombinationen maler, naturskildrer og menneske. Denne bog fik jeg får kr. 75. Der findes en udgave fra 1967 - altså 47 år efter førsteudgaven - hvori der skulle være et kapitel af hans erindringer inkluderet. Den eneste erindringsbog jeg kender, som Johannes Larsen har skrevet er den lille "Jeg kan huske..." som omhandler hans barndom og tidlige ungdom og hvis det er et kapitel herfra, så.....

Den anden bog er

...også om guldaldermaleren Dankvart Dreyer (1816-1852) og skrevet i 2 bind af Susanne Ludvigsen. Dankvart Dreyer var af en del af samtiden spået en pæn karriere, men der var også en del kritikere. Han fik ikke rigtig gang i karrieren bl.a. p.g.a. svagelighed eller sygelighed og valgte derfor ret  tidligt at opgive maleriet og flytte hjem til Assens, hvor han drev lidt små-landbrug og samtidgt malede lidt fra lokalområdet. Han var rigtig gode venner med Johan Thomas Lundbye og P.C.Skovgaard. Denne bog fik jeg får sølle 125 kr.

Den tredje bog er


en mindebog om billedhuggeren Gerhard Henning (1880-1967) skrevet af Haavard Rostrup og udgivet i anledning af 100-året for Gerhard Henning fødsel 1980. Jeg har en forkærlighed for "store/kraftige frodige" damer i billedhuggerkunsten. Gerhard Henning er en af repræsentanterne for denne type og I kender helt sikkert en stribe af hans figurer som står rundt omkring i Danmark og i Sverige/Norge. Bogen kostede en flad 50'er. Et par eksempler vises herunder:


....og Gerhard Henning er bare en af de billedhuggere, der har arbejdet i denne genre; Astrid Noack og Keld Moseholm er andre.

tirsdag den 1. oktober 2013

Hans Edvard Nørregård-Nielsen "går på pension".....

Faneme.

Så går dansk kunst's og kultur's absolutte "Grand Old Man", Hans Edvard Nørregård-Nielsen, af på pension som formand for Ny Carlsbergfondet.

 
 
Det bliver et stort savn og et stort hul han efterlader sig....og ikke mindst kanon-spændende at se hvem der bliver hans efterfølger.
 
Jeg vil ikke skrive så meget om ham andet end at henvise til de 2 links foroven som er meget dækkende for hans virke.
 
Derudover vil jeg henvise til denne link om hans bog- og katalog udgivelser. Jeg har en del af dem og har endnu flere på min husk-at-købe-liste.
Jeg har tidligere skrevet om ham her på bloggen, bl.a. at han er i gang med en ny stor biografi omhandlende guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye og som jeg håber han snart er færdig med, for den har jeg ventet på i en del år efterhånden.
 
...og nu stopper han. Gad virkelig vide om der er nogen der kan udfylde hans plads ?

 

søndag den 8. januar 2012

Dagens tur ledte til fristelser.....

Dagens tur var "den sædvanlige", for vejret inviterede ikke ligefrem til skoven eller andre steder, da det her om formiddagen havde små-regnet og stadig gjorde det da vi tog afsted ved 11,30-tiden.

Dejlig var det at se en lille flok Silkehaler inde ved Nyboder. Årets første flok - faktiskt vinterens første flok for vores vedkommende. Små 30-40 stk- var der.

Som vanligt: fra Esplanaden langs havnen forbi Amaliehaven og det ny Skuespilshus og om ad Nyhavn. Ved hjørnet af Nyhavn og Toldbodgade ligger det gamle hæderkronede Bjærgningsselskab Svitser (idag ejet af et A.P.Møller selskab men stadig under eget navn). Ved deres indgang "troner" denne kopi/buste/figur af en Dykkerhjelm fra gamle dage. Jeg tror nok, at jeg har vist de 2 nedenstående billeder før:
Det herlige ved deres indgang er bl.a. - og det ses nedenfor - de 2 "rense-jern" som kan ses mellem de 2 døre. Herpå rensede man sine støvler eller sko i gamle dage for møg og mudder inden man trådte indenfor:
Jeg har ofte "advokeret for" at man skal SE OP, når man går i det gamle København. Her er et par eksempler som sidder på bygninger og over døre, som vi så på vores vej:

Jeg kan ikke lige huske teksten (eller læse den nu), men huset herunder, er fra mindst 1760:

...og dette nedenunder, er fra mindst 1766. Bemærk, at begge de 2 viste skilte viser hvad der handledes med eller forarbejdedes i de 2 huse dengang for længe, længe siden.
....og så kom fristelsen. Vel ankommet til Kongens Nytorv, sagde jeg lige til Lillemor, at jeg ville over i starten af "Strøget" for at se om en bestemt Boghandel havde åben; jeg "jagter" nemlig en bog om den amerikanske maler/kunstner/artist Normann Rockwell.....og det kunne vi jo godt. Den havde lukket. Det er jo søndag, så det var ikke uventet, men alligevel - både Magasain du Nord og Illum og andre forretninger havde åbent derinde i byen, så det.....men der var altså lukket. .......og så var det lige, at Lillemor spurgte/sagde/foreslog/beordrede, om vi ikke, når vi nu var her, lige skulle slå et slag om det gamle konditori "La Glace", for hun ville gerne give "et-eller-andet..." Jeg lod mig lede i fristelse......(her skal det lige indskydes - kun DIG og mig imellem, at jeg har sat mig på en mindre slanke-kur og på en måned og nogen dage inkl. julen, har smidt/tabt ca. 8 kg).

Det er jo en flot forretning eller konditori. Københavns ældste og fra 1870 af.

Og derinde indtog vi en (2) kop kaffe og en (2) kop varm chokolade m.flødeskum og 2 - 1 til hver - kæmpe-lagestykker.....yum-yum siger jeg bare.... :-)

Og på vej tilbage kommer vi så forbi Helligåndskirken. Her stod der et skilt med BOG-udsalg. Det var et antikvariat, der afholdt "hollandsk" udsalg - I ved, det her med at prisen falder hver dag - inde i Kirken og det kunne ingen af os stå for, så ind og kigge. Dagens pris var kr. 30 pr. bog (uanset hvilken bog eller type eller stand). Jeg faldt for ca. 100 bøger, men lod mig nøjes med Hans Edvard Nørregård Nielsen's bog i 3 bind (90 kr. i alt) udgivet i anledning af og omhandlende Ny Carlsbergfondets 100 års Jubilæum; om alle deres anskaffelser og donationer og deponeringer rundt omkring. Et værk som normalt koster en små 4-500 kr. og som jeg altså fik for 3 x 30 kr., ialt kr. 90.

Og Lillemor købte bare en trilogi af Hanne-Vibeke Holst.

Glemte jeg at sige, at Lillemor forresten ikke havde nogen penge med, så selvom hun "gav et-eller-andet" på La Glace, så var det mig der betalte ?

onsdag den 31. august 2011

Limfjorden - af Hans Edvard Nørregård-Nielsen og Kirsten Klein

Jeg har altid været - sådan da - været fascineret af Hans Edvard Nørregård-Nielsen; hans normale arbejdsfelt nemlig kunst i al almindelighed og guldalderens kunst i særdeleshed. Jeg har mange bøger af ham om disse emner - især sidstnævnte. For nogen år siden begyndte han at skrive sine erindringer i nogen små bind. Egentligt ret uinteressant. Skal jeg være ærlig, så tænkte jeg dengang at han da havde fået storhedsvanvid, siden han syntes, at hans liv var så interessant, at det skulle udgives i erindringsform. Men ok - jeg har også læst dem (for en gangs skyld ikke købt noget/dem af ham) og de er da lidt sjove og lidt interessante.....meennn.....sproget.....det er bare alle tiders. Jeg nyder hans sprog og brugen af det. Han har en evne til at skrive og fastholde en som ikke ret mange andre.

En anden ting jeg er/var irriteret over var, at jeg for nogen år siden læste at han var i gang med at skrive en bog om Limfjorden. Ja - om Limfjorden. Og det midt i en kendt proces, idet han var ved at lave en biografi om en af mine absolutte guldaldermalere Johan Thomas Lundby. Hvorfor nu det ? Han havde jo skrevet den her kanon biografi om Christen Købke og jeg glædede mig som et lille barn til Lundby-biografien. Altså skrev jeg til ham - H.E.Nørregåd-Nielsen altså - og spurgte om han havde skrinlagt Lundby-biografien idet jeg havde læst om hans nye projekt om Limfjorden. Der gik ikke mange dage, så fik jeg svar fra ham, at den ikke var skrinlagt og at han stadig arbejde på den i det små for øjeblikket (dengang) da Limfjords-projektet tog det meste af hans tid...dengang. Iøvrigt var tids-estimatet for udgivelsen af Lundby-biografien ca. 2013-15. Det blev jeg glad for at høre, at den ikke var skrinlagt/dumpet.

Og nu er hans bog om Limfjorden, i flot samarbejde med fotografen Kirsten Klein, lige udkommet.
Det er en STOR bog i stort format og i hele 2 bind på ca. 800 sider. Den har fået gode anmeldelser. Prisen er den beskedne af kr. 499,95.......og jeg har købt den i dag. Da jeg så den forleden dag hos boghandleren, bladrede jeg den igennem sådan lidt hurtigt. Flotte illustrationer med mange (320 stk.) foto's af Kirsten Klein, men også med nogle gamle foto's og med guldaldermaler-malerier/tegninger.

Jeg stillede den fra mig igen, for egentlig er den ikke indenfor min interessessfære....og dog. De få passager jeg læste, var i den sædvanlige lidt underfundige sproglige stil som Nørregård-Nielsen bruger. De lå og rumlede i baghovedet på mig og idag måtte jeg altså købe den. Og jeg glæder mig til at komme igang med den....om nogen tid. jeg har en mindre bunke liggende, som skal læses først.

Men der skal  jo også være noget til de lange vinter-aftener, ik' ?

Gad vide om ikke den var noget for Brian Nilsson fra Løgstør. Jeg tror det - den må være lige noget for ham.

mandag den 13. december 2010

Just Mathias Thiele........

levede fra 1795 til 1874 og var bl.a. Sekretær fra 1825 for/på Kunstakademiet i København.

Det betød, at han kendte alle der var værd at kende i Guldalderens København - min yndlingsperiode i Danmark - og på hans gamle dage skrev han så sine erindringer "Af mit livs aarbøger". Nu er jeg igang med at læse bind 2 som strækker sig over perioden 1826 - 1873 og det er netop denne periode der er mest interessant for mig.

Iøvrigt havde han en datter, som H.C.Andersen skrev om; "Den lille Ida".....

Og dagens bogkøb er "Dansk Skulptur i 125 år" af Hanne Abildgaard, Mikkel Bogh og Flemming Friborg og redigeret af Jens Erik Sørensen med forord af Hans Edvard Nørregård.Nielsen. Jeg fik den til halvpris = kr. 199,50. Bogen starter i 1870......

søndag den 14. november 2010

Bøger og kage......

I dag har vi - Lillemor og jeg - været uhyre kulturelle. Ikke at vi sjældent er det, men idag var vi på årets Bogmesse i Forum i København.Først måte vi bruge noget tid på at finde en P-plads og det er næsten umuligt i København/Frederiksberg, hvor Forum ligger, men det lykkedes.

Det er et Gedemarked, det der bogmesse-halløj. Alle Forlag er repræsenteret tror jeg og der er stakkevis af bøger til salg med store rabatter. Der er også foredrag af enhver slags hver dag på mange stande/scener rundt omkring hver halve time. Vi fandt Hans Edvard Nørregård-Nielsen og stillede os op for at høre til dennes fantastiske fortællemåde. Meeeeennnnnn vi smuttede kort efter - det var et interview om "Taarnborg-serien" - det pragtfulde 15-bindsværk om danske salmer........DET er mit liv faneme for kort til at høre på. Salmer !!!! Ellers så vi bl.a. Birte Kjær blive interviewet og Remee do. Masser af forfattere så vi hist og pist. Og masser af bøger fik vi set og skimmet igennem. Lillemor fandt ingen hun ville købe, men jeg fandt lige 3 stk.: En bog om Malt whisky til sølle kr. 25, en bog Ingrid F.Andersen:"Mozart - hvem var han ?" på lidt over 500 sider til kr. 100 samt en selvbiografi af Jan Guillou "Ordets magt og afmagt" til en rund kr. 50'er.

Halvdelen af Københavns indbyggere havde fundet vej på denne bogmessens sidste dag. Kan I forestille jer en kæmpe-hal fyldt med mennesker, ca. 50 graders varme og fugtigt fordi det små-regnede udenfor, så folks tøj var klamt. Nåh - men lidt sjovt var det alligevel.

Og så - på Lillemors utallige opfordringer, så drog vi til Københavns ældst-eksisterende Konditori i Skoubo-gade (sidegade der forbinder Strøget og Skindergade) i Centrum.

Konditoriet åbnede d. 8.Oktober 1870 og ligner vistnok sig selv - tror jeg nok. Gammeldags indrettet o.s.v. og med et fantastiskt udbud af kager.

Vi nappede en kande rigtig chokolade med flødeskum til samt henholdsvis en Sportskage og en Det Gyldne Tårn kage, så vi kunne smage hver især og hinandens. Og godt smagte de. Og tungt ligger de. Og lige på sådan en dag smagte den varme chokolade med flødeskum bare nam-nam.

Her ses "Det gyldne tårn" kagen......med noget rarbarber halløj i bunden....

...og her ses Sportskagen. Der var noget krokant eller nougat halløj i så det knasede når man spiste den. Yum-yum.

Og hjemme igen nappede vi så lige slutningen af årets sidste Formel 1 Racerløb. 4 mand kunne blive verdensmester på denne dag - det er bare godt timet, at ingen er blevet verdensmester med flere løb tilbage.

Tillykke til Sebastian Vettel og "Red Bull Racing Team" med verdensmesterskabet 2010.