Jazz på dansk.....3 CD'er til samlingen...og siden JAZZNYT...

Jeg har en rimelig blandet musik-smag....sådan da. Jeg har en del rock-musik - både dansk og udenlandsk - fra min ungdom. Jeg har også en del klassisk musik og det er mestendels Mozart, Bach og andre 1700-tals komponister. Jeg har også en del populærmusik - amerikansk - med bl.a. Frank Sinatra, Bing Crosby, Tony Bennett, Dean Martin, Big Band's som Duke Ellington, Glenn Miller o.s.v. og så har jeg en del jazz. Nu er jazz en mængdebetegnelse for al mulig musik fra traditionel New Orleans jazz, beebop o.s.v. og over til nutidens fusionsjazz, der absolut intet siger mig. Den her eksperimenterende musik er absolut no-go for mig. Det er mere den bløde melodiøse jazz der er mig som f.eks. Chet Baker og lignende, men også dansk jazz med Niels Henning Ørsted Pedersen, Finn Ziegler er mig.

For et par måneder siden, under en af mine vandrer-ture i København, var jeg inde i en Plade- og CD forretning i vistnok Vestergade. Der er jo ikke mange af den slags tilbage mere efter at Fona (og især Fona2000 på strøget) og en anden kæde, jeg ikke lige kan huske hvad hedder, er lukket. Jeg kiggede på lidt af hvert og i jazz-afdelingen fandt jeg en dansk CD der hed "Jazz på dansk - Gamle sko og nye fødder" Martin Schack. Der var blandt andet numre som - og hold nu fast - "Jeg ved en lærkerede", "Den danske sang er en ung blond pige" og "Den blå anemone" på spillelisten. Det lød sjovt og spændende, så den købte jeg for næsten ingen penge. Musikbesætningen var klaver, kontra-bas, trommer og guitar. Den har jeg så hørt en hel del gange siden og den er knaldgod. Det er jo ikke "rene" versioner af de nævnte melodier, det er jazz'ede og lidt improvisoriske men ganske melodiøse og lette.

Så her, i forrige uge, da vi besøgte Ribe et par timer, var jeg inde i boghandlen (!) og fandt en bog, som jeg sørme måtte have. Da jeg betalte for den, opdagede jeg, at der på disken lå en lille stak CD'er med overskriften "Jazz på dansk - Jule- og vintersange". Hov - mon det var en, som den jeg havde købt i København ? Jeg checkede den lige og så at det var samme "band" (stort set) og at det bl.a. var numre som "Det kimer nu", Sneflokke kommer vrimlende", "I sne står urt og busk i skjul" med flere....halløjsa, den blev fluks købt. Og det er samme dejlige lette jazz-musik som den før nævnte.

Hjemme - efter at have hørt den et par gange - blev jeg nysgerrig på det her "Jazz på Dansk" halløj og opdagede at band-lederen Martin Schack havde en hjemmeside der netop hedder www.jazzpådansk.dk og at det der fremgik, at der var en "nr. 2" med numre som blandt andet "I Danmark er jeg født", "Danmark, nu blunder den lyse nat", "Den lille Ole" med flere. Den blev straks hjemkøbt fra hjemmesiden:

Nu har jeg i ugens løb stort set kun hørt de 3 CD'er igen og igen og det er bare til at blive i godt humør af. Det er musik man både kan sidde og lytte til og men også bare have kørende i baggrunden, mens man f.eks. læser, vasker op eller andet. De kan straks anbefales til julegave-indkøb :-)

Men jeg undersøget "nettet" om det her orkester, så faldt jeg over et cd-udgivelsesselskab, som hedder Gateway Music. Det er et forlag stiftet af Dansk Musikerforbund, hvor danske musikere kan udgive deres egen musik - i alle mulige genre - idet der skal meget til for at få et af de store etablerede pladeselskaber til at binde an med ukendte eller mindre kendte musikere, bands, solister o.s.v. Ganske smart. På deres hjemmeside kan man finde meget rigtig god musik.


Under søgningen fandt jeg også en dansk jazz-side, nemlig Niels Overgårds jazzblog Jazznyt. Den er ganske enkelt utrolig hvis man interesserer sig for jazz og især dansk jazz. Niels Overgård er "amatør", hvis man kan sige det sådan. Han arbejder som  distriktssygeplejerske indenfor Psykiatrien. Det er simpelthen lysten der driver værket til at skrive den JAZZnyt blog. Jeg fandt en artikel fra Politiken om ham fra vistnok 2011.
Det var så lidt om musik.

Under min gå-tur i mosen i går, hvor jeg "inspicerede" de sædvanlige Dompapper, Sjaggere, Vindrosler, Skovskader m.m., så havde jeg en - synes jeg - ret usædvanlig observation. I toppen af et træ, nøgent, for der er jo ingen blade for tiden, opdager jeg en Kernebider siddende. Mindre end 50 cm fra den lidt nedenunder sidder en Vindrossel og modsat en Sjagger og lige under dem en Bogfinke. Alle 4 fugle indenfor en kvadrat-meter. Ret usædvanligt at de 4 sad der uden at tage notits af hinanden. Jeg kiggede på dem i små 5 minutter - det er ikke så tit jeg ser Kernebider (se foto fra nettet nedenfor), så jeg måtte rigtig nyde den, mens jeg kunne:

Som mange andre danske fugle, en ret flot fugl. Farverne og især det kraftige næb er ikke til at tage fejl af. Jeg ser som sagt ikke så tit Kernebider, da de er gode til at sidde dybt i bevoksningerne, - dog kan de ses hos de heldige ved havens foderbrædt....hvis man bor "det rigtige sted".

Lidt ny musik.....

Som omtalt i et tidligere blog-indlæg, var Lillemor og jeg på besøg på Børglum Kloster.

Vores hovedmål for besøget var jo at se kopien af Bayeux-Tapetet idet vi i sommers jo havde set original-tapetet under vores sommerferie i Normandiet og Bretagne i Bayeux.

Selvfølgelig var der en såkaldt Shop der på stedet, hvor man kunne købe alt muligt "gammelt" såsom vinglas, lertøj i alle mulige afskygninger, bøger om klostret m.v., sågar tøj, tørklæder og tasker......og så lå der en lille stak CD'er. Jeg nappede en af dem og kiggede på den; hmmm...., den hed "Musik i Børglum Kloster Kirke" (indspillet her i 2016) og var med organisten Søren Rasmussen og fløjtenisten Tine Lilholt. På bagsiden stod 14 klassiske numre anført med bl.a. Bach, Mozart, Grieg, Elgar, Hartmann m.fl. Igen...hmmm... den lød spændende og kr. 100 for en CD er jo ingen Herregård, så jeg købte en. I øvrigt er fløjtenisten Tine Lilholt Den Tine Lilholt som spiller med i Lars Lilholt Band og altså lillesøster til Lars Lilholt (Vidste I, at Lars Lilholt og hans søskende Kristian og Tine Lilholt er født i Herlev ?) og det var i den forbindelse at hendes navn lød bekendt.

De 2 - Søren Rasmussen og Tine Lilholt - kalder sig "Den sælsomme duo" .

Hjemme hørte jeg straks CD'en og blev med det samme smask-forelsket. Hold da op, den er god. Og de 2 "klæder" virkelig hinanden. Et orgel kan jo være et magtfuldt og kraftigt instrument, men det er det slet ikke her. Det er flot afstemt tværfløjtens sarte og sprøde lyd. Og så er de numre de spiller jo absolut gode.

På Tine Lilholt's hjemmeside opdagede jeg, at de 2 tidligere har udgivet en CD med titlen "Klassiske mosaikker" med numre af Gabriel Fauré, Alexander Guilmant, W.A.Mozart, Johann Sebastian Bach m.fl. så den bestilte jeg via hjemmesidens webshop og den har jeg netop modtaget. Den er indspillet i Abildgård Kirke i 2013. Man kan sagtens høre at der er tale om et andet orgel, men det gør ikke noget. Fremragende CD igen. De kan kun anbefales på det kraftigste.

Til foredrag om Guldalderens musik

Den 28. December 2011 læste jeg i vores Lokalavis en lille notits/artikel med overskriften "Den danske guldalder set fra musikkens verden". Den handlede om en ny bogudgivelse - "Musiklivet i den danske Guldalder" - skrevet af en lokalmand Helge Schlenkert. Nedenfor ses den udklippede artikel som jeg har gemt.

Jeg købte bogen dagen efter. Prisen var kr. 290 og bogen er på 323 sider. Først er der en gennemgang af musiklivet i Danmark fra starten af 1800-tallet og frem til 1899 og dernæst små biografier og diskografier over ca. 35 komponister i den periode, komponister som Weyse, Kuhlau, Hornemann, Hartmann, Neruda, Gade o.s.v. Bogen slutter med en årstalhistorisk gennemgang af 1800-tallet. Jeg læste bogen med det samme og har siden brugt den som opslagsbog/leksikon.

Så her, for noget tid siden, dukkede denne plakat - og en notits i den lokale avis - op:

Af notitsen i avisen fremgik det, at foredraget blev holdt af forfatteren Helge Schlenkert på baggrund af hans bog fra 2011 "Musiklivet i den danske Guldalder" som jeg jo havde. DET foredrag måtte jeg overvære. Selvom der var gratis adgang. krævedes der billet, så den skyndte jeg mig på biblioteket for at få.

I dag var jeg så til foredraget sammen med 20 andre tilhørere. Og sikke en service biblioteket ydede; der var gratis kaffe og småkager :-)

Det var et herligt og et godt foredrag og tiden fløj afsted. Det varede 1,5 time. Foredraget blev fremført i munter stemning og krydret med mange små anekdoter og ind i mellem blev der fra CD'er afspillet små musikstykke som illustration for det sagte. Dejlig musik af f.eks. Gade, Neruda, Hornemann m.fl. Herunder ses Helge Schlenkert under foredraget: 

Kort sagt en glimrende og underholdende aften som jeg ud over at blive (mere) klog af også blev i godt humør af. 

Smuttur til Amsterdam 17. - 21. Februar 2014

For noget siden besluttede Lillemor og jeg, at brænde vores resterende feriedage af med en tur til Amsterdam. Det må være tæt på 22 år siden vi sidst har været der, så byen trængte til et gensyn. En af grundene var de mange museer der er dernede, bl.a. van Gogh Museet var højt på ønskelisten, hvilket bl.a. var skyld i forrige indlægs besøg på Ordrupgaard's van Gogh-udstilling; jeg havde fundet ud af, at Ordrupgaard havde lånt malerier fra netop van Gogh Museet i Amsterdam, så vi skyndte os at se disse 9 malerier på Ordrupgaard før end vi så "resten" på van Gogh Museet.

OK - vi fløj altså i Mandags d. 17. februar kl. 10,00 til Amsterdam med KLM. Vi boede på Hotel Memphis beliggende på Lairesse Straat og det kun et enkelt stoppested fra både Concertgebouw (en fantastisk koncertsal) og Museumsplein - en stor græsplæne, hvor de 3 museer Stedelijke (Moderne kunst = Amsterdams svar på Louisiana), van Gogh Museet og Rijks Museum (Rembrandt, Vermeer, Frans Hals, Picasso, m.m.) .

Lige overfor hotellet ligger Auktionshuset "Christie's" afdeling i Amsterdam; her var hver dag heftig aktivitet med ankommende last- og boks-biler hvorfra de bar malerier ind i pæne mængder.

Jeg stod hver morgen nede foran hotellet og fik min morgen-smøg og så på trafikken i dette vejkryds. Det var yderst fascinerende. På Lairesse Straat - som man kan se i venstre side af ovenstående foto fra vores værelse - kørte sporvogn nr. 16 som vi ofte kørte med (endestationen er Centraal Station). Der var megen myldretidstrafik og en million cyklister. Jeg fandt aldrig ud af hvordan lyskurvene virkede; der var lyskurve for biler, cykler og sporvogn i alle retninger, men sammenhængen gik ikke op for mig trods ihærdig kiggen. Til gengæld så er cykel-trafikken som et mix af Russisk roulette og kamikaze-piloter; stort set uanset lyssignalet visen, så tog fanden ofte ved en eller flere cyklister der bare drønede ud i krydset og det virkede meget hasarderet. Derfor karakteristikken som en blanding af russisk roulette og kamikaze-piloter. Den første morgen knaldede 4 skolepiger - 12-13-14 år ? - på fuld knald ind i en korrekt parkeret Mini-Bus i P-lomme foran hotellet og 4 meter fra mig og det med et ordentligt brag. Ingen af dem fik andet end blå knubs. Mini-bussens chauffør, hotellets portier og jeg hjalp pigerne op og rettede styr og skærme for dem mens de kaglede løs på deres for mig uforståelige hollandsk. Chaufføren tog det i stiv arm at de havde ødelagt hans bils venstre baglygter og ridset den lidt.

Vi havde i Schiphol Lufthavn købt 5-dages-kort til sporvogn, bus og Metro (selskabet GVB) og vores fortrukne befordringsmiddel - udover Apostlenes heste - var sporvogn. De kører hele tiden, de er hurtige og man får samtidig set byen.

Efter indkvartering på hotellet tog vi med sporvognen ned til Centraal Station og gik derfra rundt i de små gader og langs de kanaler der er dernede. Mange steder er fortorve og pladser med de hollandske karakteristiske på højkant liggende gule mursten. Det kan være rigtigt flot at se på.

Om det pynter op i by-billedet ved jeg ikke. men der er en del af nedenfor viste "Pissoir's" rundt omkring. Der er plads til 1 max. 2 personer/mænd derinde.

Og selvfølgelig så vi masser af hollandske kanal-huse og kanal både. De huse er helt specielle og rigtigt flotte. De er gamle; mange af dem bygget i 1600- eller 1700-tallet. De er også tit vind og skæve i forhold til hinanden. Jeg ved ikke om det rigtigt kan ses på nedenstående foto, men de er skæve og ofte hælder husene også fremad, så man tror at de snart vælter.

Den første aften var vi ikke rigtigt sultne, så vi købte bare noget ost, pølse og brød og vin og spiste på hotelværelset. Der stod i folder på hotelværelset, at man skulle opbevare sine madvare i det dertil værende køleskab, så helt ukendt er så åbenbart ikke at gæster napper noget spiseligt der i stedet for at bruge hotellets restaurant. Det er jo OL tid, så der kiggedes en del - for mit vedkommende - i TV'et uden at jeg fattede en bjælde af hvad der sagdes.

Torsdag formiddag gik turen til vores begge's højeste ønske, nemlig van Gogh museet på Museumsplein. Museet ses herunder: den høje glasbygning (og den runde bygning til højre for en en nytilbygning der ikke er færdig endnu).

I får ingen foto's fra van Gogh Museet af, da det strengt forbudt at fotografere derinde. Men for pokker da, hvor vi fik en på opleveren derinde. Jeg var helt oppe og køre over alle de malerier der er og jeg kunne nok fortælle jer til døde om det, så det slipper I for her (men vent bare...gnæk-gnæk).

Herfra tog vi sporvognen til downtown og gik rundt igen i kanalgaderne. Der er masser af husbåde rundt omkring. Nogen i ombyggede gamle Pramme og slæbebåde, andre igen er flydende "kasser" og ikke alt er lige kønt at se på. Nogen steder nede ved havne-fronten i nogen af havnebassinerne er der ligefrem små flydende "landsbyer" af husbåde.

Nogen steder er der ikke plads til at gå langs husene på kajerne, da det nærmest er Venedig om igen:

...og selvfølgelig ledte Lillemor os til "Red Light District". Vi så det kun i dagslys, men også om dagen er der prostituerede i de der såkaldte "Vindues-bordeller" man kender fra film og foto's. Og der er piger af enhver slags, størrelse og hudfarve samt påklædning...hvis man kan kalde det for det...."udstillet" der.

Et sted ved kirken i distriktet er der i fortorvet nedenstående bronze-skulptur; en hånd der tager om et bryst:

Og ved siden af kirken er der nedenstående bronze-statue "Bella", som forstiller en af pigerne der og som er en hyldest til "Sex-arbejderne" som de kaldes og skænket af en af de piger, der har arbejdet der i mange år og som nu er, eller har været, talskvinde for Sex-arbejderne.

Nedenfor en sjov detalje fra et hus, idet der i hushjørnet på alle etagerne var en meget lille altan:

Hjemmefra havde vi bestilt billetter til både en koncert og til en Balletforestilling. Denne Tirsdag aften var vi til koncert i det verdensberømte "Concertgebouw" - herunder - og det er berømt for sin fine akustik.

Den koncert vi skulle til - den eneste der var i den periode vi var i Amsterdam - var med noget der hed "Nederlands Studenten Orkest" (sådan staves det). Som navnet siger, er det et orkester bestående af musikkonservatoriestuderende og et meget gammelt og i Holland anerkendt orkester. Der var i hvertfald fyldt med mennesker denne aften. Herunder står vi i kø indenfor i vestibulen og venter på at komme ind (de næste 5 foto's er taget med mobiltelefonens kamera):

I vestibulen eller forhallen som det vel er, hænger denne meget specielle kæmpestore lyse-krone:

Vi havde billetter til 3. række, så vi havde godt udsyn og god lytteplads. Herunder lidt billeder derfra. Jeg har engang læst et sted, at et "fuldtonet" symfoni-orkester er på enten 90 eller 110 medlemmer og jeg vil tro, at dette orkester lå deroppe omkring. Hold da kæft, når de satte damp på kedlerne, var det lige før man blev rykket et par rækker bagud.

Aftenens program bestod af 3 dele. Først et nykomponeret stykke musik: Lebam af Matthias Kadar. Det var meget, meget moderne (=ikke min smag). Dernæst den engelske komponist Edward Elgar's "Sea Pictures". Det var straks mere melodiøst, som det skal være. Der var kun en fejl, nemlig den at der var en sopran der sang til alle satserne - der var 5 satser - og hun må, er jeg sikker på, have haft Madame Bianca Castafiore som sit store forbillede. Det passede simpelthen ikke sammen, det der syngeri og musikken...men det er min mening og lidt synd for den ellers udmærkede musik.

Sidste del var Dmitri Sjostakovitsj 10. symfoni. Og det er hvad jeg har at sige om den. Jeg er ikke så meget til øst-europæiske komponister, da jeg synes, at de oftest er for "mørke og dystre" i deres musikalske sprog/udtryksmåde.....men der findes da heldigvis undtagelser, som f.eks. Tjaikowski's "Svanesøen" .

Men alt i alt var det en dejlig oplevelse alligevel og sjovt at få oplevet "Concertgebouw". En interessant ting var i øvrigt, at garderobe, program samt drikkevarer (kaffe, the, sodavand eller vin) i pauserne var gratis.

Onsdag stod "Rijks Museum" for tur. Det er Amsterdams og Hollands svar på vores "Statens Museum for Kunst".

"Slagnummeret" eller hovedattraktionen her er Rembrandt's "Nattevagten" - et kæmpemaleri af et frivilligt Borger-kompagni. For nogen år siden, var der en galning der stak en kniv i det og lavede et "pænt snit" i det, men det er i dag konserveret så man ikke kan se det. Der står nu 2 vagter konstant på hver side og holder opsyn med billedet/publikum.

Lillemor var meget begejstret for "Nattevagten" - hun ses herunder studere et lamineret ark med diverse forklaringer til billedet.

Det er 2. gang vi ser det - sidt for de her ca. 22 år siden - så det har ikke ændret sig siden den gang. Personligt synes jeg ikke, at det er noget særligt forstået på den måde, at der er så mange andre malerier fra den tid af andre kunstnere, som jeg synes er endnu flottere. Der hang en stribe malerier fra samme periode også af sådanne frivillige borgerværn malet vistnok af en Pieter Hoch-et-eller-andet som jeg syntes var både flottere og det hele...og teknisk bedre. Rembrandt's malerier virker tørre og lidt falmede/farvefattige og måske er malingens pigmenter blegnede med årene. De andre var mere farverige/farvestærke om man kan sige så. Se herunder f.eks.:

Derudover var der malerier af Frans Hals (han er bedre end Rembrandt synes jeg), Vermeer, van Ruysdael m.fl. og det er utroligt at se hvor gode farverne er velbevaret på disse malerier fra 1670-80'erne af. Og tænk sig, at dengang havde man kun runde selvlavede pensler og de farver man brugte, dem lavede kunstnerne selv. Utroligt dygtige var de.

Og også dengang kunne de "male sort". OK - foto'et herunder kommer ikke til sin ret, men det er utroligt at se det liv der er i sådan en sort farve - jeg har jo tidligere indlæg beskrevet min begejstring for Eckersberg's kunnen på samme område.

Der var selvfølgelig også en masse andre malerier på museet, Picasso, Chagall, Matisse og lidt franske impressionister m.m., men der var også lidt design om bl.a. Art Deco (=Art Nouveau, Jugendstil, Funkis, Modernista, Skønvirke = kært barn har mange navne) som jeg specielt godt kan lide bl.a. herunder møbler og et skakspil. Bemærk lige skakbrikkernes udseende.

Brikkerne er kanoner, fly, kampvogne, bomber, soldater der skyder, soldater der kravler o.s.v.

Dagen før havde jeg på afstand, nede ved havnen set nogen master på lang afstand. Hjemme på hotellet fandt vi ud af at der var et skibsfartsmuseum med en replica i naturlig størrelse af en gammel Ost-Indiens-farer fra 1778, så efter besøget på "Rijksmuseum" tog vi derned:

"Amsterdam" hed skibet og havde haft 354 mand som besætning og 42 kanoner som bevæbning. Det var altså et bevæbnet handelsfartøj - mod sørøvere - som havde sejlet varer hjem til Holland fra kolonierne ude i Østen. Det var meget interessant og meget flot. Herunder lidt billeder der fra:

Vi var selvfølgelig ombord og se det og fascinerende var det at se hvor lidt plads mandskabet havde haft til rådighed (hængekøjer over alt) og hvor meget plads der blev brugt til varerne man havde med hjem. Senere hen året skal vi til England og køre hele Sydengland i bil fra Dover til Penzance/Lands End med bl.a. ophold i Portsmouth for at se Admiral Nelson's stadigt eksisterende Admiralsskib "H.M.S. Victory" på hele 104 kanoner og søsat i 1765. Det var jo på det skib Nelson døde under slaget ved Trafalgar i 1805. DET bliver spændende at opleve.

Amsterdam er jo mest kendt for sine kanaler og sine gamle huse, men ved selve havnefronten er man i gang med at bygge nyt. Jeg har smidt 3 billeder herunder så man kan se før og nu....og selv gøre op hvad man synes er charmerende eller ej:

Prøv at se rigtigt på ovenstående billede, for der kan man se hvor skæve nogle huse er og hvor meget facaderne hælde ud - især i sidegaden.

Billedet ovenfor er noget af det nyeste og som med Københavns ny Havnefront er det et forfærdeligt misk-mask der dog har 3 ting til fælles; det er høje bygninger, der er meget glas og der er meget beton. Byplanlæggerne har manglet vilje - som i København - til at strukturere eller formgive det ny på en god måde. Her har hver bygherre selv bestemt sit eget hus udseende uden skelen til om det passer med de andre huse. Ærgerligt, for moderne byggeri kan være flot hvis de gøres ordenligt som f.eks. området La Defence i Paris (der hvor von Spreckelsen's ny Triumf Bue står), Docklands i London eller i Berlin.

Om aftenen spiste vi på en anbefalet restaurant "Chez George" nede ved de gamle kanaler. Super lækker mad - 5 retter - og gode Alsace vine der til.

Næste dag, Torsdag, startede vi så på "Stedelikje Museum" - museet for moderne kunst a la vores Louisiana eller Stockholms "Moderna Museet" .

Lad det være sagt med det samme; det var nu mest for min skyld vi var der. Lillemor er ikke så meget til det her nymodens, mens jeg faktiskt godt kan lide en del af det og især af den art der kaldes "Pop-art" som der skulle være en del af her (udover også selvfølgelig Picasso, Braque, Chagall, Mondrian, en stor Cobra-afdeling med bl.a. Jorn o.s.v. og andre af dem fra den første fjerdedel af 1900-tallet).

Lidt eksempler på Pop-art ses herunder, startende med Andy Warhol......

...og herunder Roy Lichtenstein's tegneserieagtige malerier.......

Den nedenstående installation eller hvad den type nu kaldes var meget sjov. Kunstneren fik jeg ikke lige bidt mærke i:

...eller hvad med den her ? Et maleri på ca. 2 x 3 meter forestillende en skål med flødeskum set oppefra:

Der var også en enkelt skulptur af Jeff Koons. Han er speciel. Laver mærkelige ting men alligevel sjove/spændende som den her gris:

...og så er der den her installation som jeg faldt fuldstændig pladask for:

Edward Kienholz "The Beanery" fra 1965 forestillende baren "Barneys Beanery" i West Hollywood i Californien. Man kan gå ind i den. Alle figurer er i næsten almindelig størrelse og har alle - undtagen ejeren Barney - hoveder som er ure. Der kører en sagte blues-musik derinde og der lyder snak og talen og klirren af glas m.m. Det er noget med at gæsterne i baren bare slår tid ihjel, at tiden står stille o.s.v. Vildt betagende at gå ind i - jeg blev helt høj af at være der inde og opleve, se, mærke og føle det. Fantastisk.

Og så om aftenen skulle vi til Ballet-forestilling i det kombinerede "Stadthuis-Muziektheater" som netop er en bygning der består dels af Amsterdams Rådhus og så deres Opera-ballet-koncert-Teater hus. Noget af en kombination, hva'ba' ?

.....og også her var program, garderobe og drikkelse i pauserne gratis. Noget man burde foreslå de danske tilsvarende steder :-)

Herunder ses Lillemor i granskning af aftenens program; dybt koncentreret....det er på hollandsk :-) Og igen er de næste 3 foto's taget med mobiltelefonens kamera:

Der var næsten udsolgt denne aften. Der var 3 balletter af den moderne slags og det var rigtig rigtig godt. Både balletterne og den tilhørende musik. Enkelte gange greb jeg mig selv i at se for meget ned i orkestergraven - orkestre er altid fascinerende at følge/opleve - i stedet for på balletten på scenen.

Men en dejlig oplevelse igen.

Næste dag, Fredag, var hjemrejse dag. Vi skulle flyve kl. 15,00 så vi havde en del tid at bruge før end vi tog til Schiphol Lufthavnen.

Vi startede med at tage ned og se Rembrandt's hus. Vi var lige kort inde i det men ikke på rundtur for dels var der en masse skoleklasser og dels var tiden ikke til det.

Derfra tog vi lige hen på "Rembrandtsplein" hvor der står en kæmpestor statue af Rembrandt. Nedenforan statuen har en kunstner lavet "Nattevagten" i legemstore broncestatuer - se personen i blåt ude til højre for sammenligningens skyld. En fantastisk sjov ide. Prøv at sammenligne denne gruppe med maleriet tidligere i indlægget.

Herfra drønede vi så ind til hovedpladsen i Amsterdam kaldet for "Dam". Her ligger kongeslottet - selvom de kongelige ikke bor der mere - og en stor Domkirke. Jeg havde på plakater rundt om i byen set, at der netop denne Fredag i kirken åbnedes en udstilling med den engelske maler Francis Bacon og den kunne vi lige nå at se. Noget overrasket blev jeg/vi dog, da det viste sig, at udstillingen - som jo var slået stort op på plakater overalt - kun bestod af et (1) billede...eller rettere 3 malerier i form af en såkaldt "Triptykon" og lavet af Bacon til minde om hans afdøde kæreste/elsker. Hmm.....ok - det var "en typisk Bacon" da hans stil slet ikke er til at fejl af, men lidt skuffende....at der kun var dette ene.

....og derfra tog vi så sporvognen tilbage til hotellet, hankede op i kufferterne og så afsted til lufthavnen for afgang kl. 15,00.

Det har sgu' været en god tur på disse 5 dage. Lidt kedeligt vejr, gråt og enkelte tidspunkter med lidt finregn. Men dejlige oplevelser for både øjne, øre og mave.

Herunder "Yours truly" foran "Rijks Museum" og med "van Gogh Museum"s runde tilbygning til venstre i billedet.

Lad der blive flere af den slags småture.