Lidt trist at det nu er slut

Ja sgu' - det er sgu' en trist, vemodig og alligevel en god dag. Min knægt har offentliggjort sin beslutning om at stoppe med at spille ishockey. Efter godt 16 år med Top-ishockey som professionel har han valgt at stille skøjterne på hylden i en alder af "kun" 34 år. Han har jo i de sidste par år vidst at tidspunktet jo måtte komme og så haft tid til at vænne sig til tanken........men alligevel; det har jo været hans "liv" i de godt 16 år, han har levet af det, han har levet og åndet for det, han har forsaget mange ting men han har også haft mange gode oplevelser, som f.eks. rejser med landsholdet og spille i lande som USA, Canada, Sverige, Finland, Norge, Tyskland, Frankrig, Schweiz, Østrig, Italien, Rusland, Hviderusland, Ukraine, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Letland, Japan, Rumænien, Ungarn og sikkert flere lande endnu som jeg ikke lige kan komme på....sågar Nord-Irland har han spillet i med sin dengang svenske klub (Troja-Ljungby).

Han startede som 18-årig og det føles som længe siden. Hans hjerteklub (og ungdomsklub) har altid været Herlev, men han har også spillet for Herning Bluefox, Odense Bulldogs og Hvidovre herhjemme samt Troja-Ljungby, Gislaved og Arboga i Sverige. Han har spillet over 500 klubkampe og dertil kommer så trænings og pokalkampe og 185 Landskampe.....hvilket bringer ham op blandt de 10 der har spillet flest landskampe for Danmark overhovedet. Han har været kaptajn for både Herning, Hvidovre og Herlev og mig bekendt er der ingen andre danske spillere, der har prøvet det. Og nu er det slut. Herunder lidt tilfældige billeder fra en lang karriere: 

 Præsentationsbillede til landsholdet.

 

Herunder ses han i kamp mod Sverige. Han spillede sin allersidste ishockeykamp på Top-niveau netop mod Sverige under VM i Stockholm her i foråret. Som han siger nu: "Det er ikke alle beskåret at spille afskedskamp mod Sverige i en udsolgt Globen Arena (14.000 tilskuere)." 

  

 

 Ovenover Landsholdet, vistnok fra 2010, som har betydet meget for ham.

 

 

 Herover er han kommet i gode hænder ...eller hvad det nu er....mellem et par tjekkiske spillere under et VM. Og nedenunder er det fra en kamp mod Letland: 

 

 Og herunder et par billeder fra sin sidste sæson i Herlev's sort/gule spilledragt:

 

 

Og herover jubel efter han (# 17) har scoret i en kamp mod Esbjerg i hans sidste sæson.

 

Skader har han selvfølgelig haft en del af; forvridninger og forstrækninger, masser af blå mærker, fået slået tænder ud eller fået dem knækket, knæ-operation (kikkert-operation og han spillede landskamp 10 dage efter), lysken-operation, adskillige syninger i ansigtet/hovedet. Engang ringede han til mig og fortalte han sad på sygehuset og ventede på at blive syet og om jeg gad komme og hente ham. Jeg mødte op og han sad på en briks inde på skadestuen og ventede på at blive syet. Vi sad så og snakkede da lægen og en turnus-kandidat kom til ham. Lægen undersøgte såret og forklarede kandidaten hvad der skulle ske og så opdagede han lige pludselig et ar....og et til. Han kiggede nærmere på hans ansigt og sagde så til kandidaten at knægten havde nogen ar og om kandidaten kunne se hvormange. Denne tog et tæt "kig" på ham og sagde så: " 5 ar". Lægen grinede og sagde:"Næh, - der er 8 ar".......hvortil knægten sagde, at der måtte være 12 ar, men nogen af dem sad nok oven i hinanden, så de kunne være svære at se....... Mange af de syninger i ansigtet er ordnet under kamp; det tager jo kun et par minutter at sy en flænge og så er det ind og spille igen.

 

Engang under et VM i Wien sad Lillemor og jeg derhjemme og så kampen direkte/LIVE på TV. Han kørte frem mod en modstander der havde pucken. Så skød modstanderen på et par meterafstand pucken lige op i ansigtet på knægten som gik i isen med brag. Han sprællede lidt og holdt sig for hovedet mens der bredte sig en pæn blodpøl på isen under hans hoved. Lillemor råbte Åh Gug, åh Gud hvad skete der ? Jeg rykkede lidt frem i stolen og sagde så, at nu havde han nok fået ryddet munden (for tænder). En puck er en komprimeret massiv gummiskive på 175 gram. Spillet blev stoppet og et par terapeuter og en læge fra holdet kom løbende ind til ham. De kiggede på ham og gav ham et håndklæde og fik ham op at stå. Så kørte han foroverbøjet med håndklædet for ansigtet/hovedet ud i spillerboksen og gik så helt ud af hallen til omklædningsrummet med hjælperne. Uha tænkte vi, hvad mon der så var sket nu. Nåh - isen blev renset for blod og spillet sat igang igen uden ham. Knap 20 minutter efter ringede vores telefon. Det var ham. Han sad i en ambulance på vej til hospitalet. Lægerne i hallen ville ikke sy ham, de sendte ham på et hospital hvor specialister i kosmetiske operationer ville ordne ham. Han havde set skuddet/pucken komme og nået at dreje ansigtet, så pucken havde ramt på siden af hovedet på øret, så hele øre-flippen (den nederste del af øret) var skudt af og iøvrigt var der også hul i øret. Det var ikke så slemt....sagde han, bare meget blod. Herunder ses et billede af ham med 17 sting i øret. Flot ikke ? Det var jo fint broderi de lavede for man kan næsten ikke se noget idag. Iøvrigt spillede han kamp næsten dag - no problemos.

 

Han har også fået brækket anklen og knysten. Det skete i december 2011 og han spillede igen i Marts 2012. De satte en skinne ind og skruede den brækkede knogle sammen, ligesom de skruede en skrue igennem han flækkede knyste. Det eneste problem han havde - og stadig har...han har jo stadig de der ting siddende i benet/anklen - er, at han ikke kan stramme skøjten så meget om det ben som han kunne ønske sig. OK - han har trods alt spillet en hel sæson og et VM her i 2013 med det metal der i benet. 

 

 

 

Herunder for resten et billede fra hans 2. år i Herning Bluefox, hvor han var kaptajn for holdet. Det første år fik de sølv og det andet år fik de bronze. 

......og nu takker han så af. Herunder hilser han ud til publikum under en landskamp i Vojens i foråret, hvor han spillede sin landskamp nr. 175 og fik blomster. Han fik 10 landskampe til før end det nu er slut. 185 landskampe for Danmark (han har i øvrigt nok spillet godt 25-30 ungdomslandskampe før Senior-landsholdet) er vel ikke ringe, vel ?

Herunder et af de bedste billeder - det er fra tidligt i karrieren - af ham synes jeg. Det var midtersiden - altså dobbelt op - i et hockeymagasin som ikke eksisterer mere.

 

Og nu er det slut. Så er det tid til at tænke på den uddannelse som fysioterapeut han er igang med.

 

Jeg synes sgu' at han har gjort det rigtigt godt. Lillemor og jeg er faneme stolte af ham og glade for den beslutning han nu har truffet.

Så er truppen til Ishockey VM 2013 udtaget.....

....og som det ses ovenfor, er Ishockey VM delt i 2 puljer af økonomiske og organisatoriske årsager.

Den ene pulje spilles i Helsinki i Finland og den anden pulje, Danmarks pulje, spilles i Stockholm. I Danmarks pulje er Canada, Sverige, Tjekkiet, Schweiz, Norge, HvideRusland, Slovenien og selvfølgelig Danmark, ialt 8 hold....ligesom der er 8 hold i Helsinki. Grundspil og kvartfinaler i de 2 byer, mens semifinaler samt Bronce og selve VM-finalen spilles i Stockholm.

Men altså, - landsholdet er udtaget - det ses ved at trykke her på denne link - og igen er min knægt med; det er hans 10. VM-turnering og til dato har han spillet 181 Landskampe.

Hvis man ser på listen, så er der 2 fra Herlev Eagles med på landsholdet; knægten min (trøjenr. 21) og hans kammerat Kim Staal (trøjenr. 19). Bemærk, at de har fødselsdag samme dag; de er de 2 ældste på Landsholdet, de deler værelse sammen (har gjort det under 4 ugers træningslejr og skal nu også gøre det i Sverige. De startede samtidigt med at spille ishockey i Herlev dengang for mange år siden; knægten min som 5-årig og Kim som 6-årig. De har begge spillet 181 Landskampe hver. De har hængt sammen i mange år nu.

...og sådan ser han så ud....sådan ca. .....34 år gammel, 188 cm høj og med en kampvægt på 101 kg og det kan absolut ikke ses - det er ren muskelmasse. Han hygger sig med at hans vægt af uransagelige årsager - det er måske ham der er "årsagen" ;-)  - oftest angives som 94/96 kg. Han vejer sig herhjemme hver Søndag og kun 2 gange i denne sæson har har været lige under de 100 kg.

Nåh - men gæt hvem der skal op at se de 2 første kampe, nu på Lørdag mod Canada og dagen efter om Søndagen mod Norge :-) .....

I Christiansfeld og Vojens - OL Ishockey kvalifiktion 2013

Der spilles her i weekenden kvalifikation til Vinter OL for Ishockeylandsholdet. Det foregår i Vojens i Danmarks nyeste og aldeles flotteste ishockeyhal - SE Arena. Vor søn er jo med på ishockeylandsholdet - det har han FØR denne kvalifikationsturnering været 172 gange - og egentlig havde vi ikke spekuleret på at tage derover at kigge på kampene; de kan jo følges direkte i TV...

Men nuvel - sønnen ringede Onsdag derovre fra og spurgte om vi kom, for så ville han få lagt billetter til side til os. Hmmm....der var kamp Torsdag mod Ukraine, Fredag mod Slovenien og Søndag mod Hvide-Rusland (Belarus).....ok - vi sagde så ja tak og bestemte os til Fredagskampen mod Slovenien. Vi ville så køre afsted direkte fra arbejdet af Fredag eftermiddag. Kampen skulle først starte kl. 21,00, så vi fandt ud af at vi ville tage en overnatning (mulig 2 men det blev ikke til noget) og søgte så lige efter overnatningsmuligheder og fandt så i Christiansfeld Brødremenighedens Hotel. Det viste sig at være et godt valg. Vi har været i Christiansfeld en gang tidligere i 1 times tid og det var en oplevelse - en rigtig hyggelig by med de gamle Brødre-menigheds huse og By-plan. Meget interessant...det mener jeg virkelig.

Hotellet er bygget i 1773 som menighedens gæstgiveri/hotel og er det 4 ældste hus i byen. Det blev nyrenoveret for få år siden og det er bare i topklasse. Vi boede på værelse nr. 2, Chr. d. X hed værelset også. Alle værelserne har udover nr. også et navn efter en person med tilknytning til menigheden/byen. Ovenfor ses forsiden - bemærk skiltet på hjørnet - og nedenfor bagsiden.

Skiltet for hushjørnet - nedenfor vist - viser "skelsættende" gæster på hotellet gennem tiderne...og nu har vi altså så ogå været der.

Det er som sagt en enorm hyggelig by, men vi ankom til Christianfeld om eftermiddagen da det var blevet skumringsmørkt. Og koldt var det så vi gik direkte til værelset og slappede af. Om aftenen spiste vi en pragtfuld middag i hotellet restaurant; stegt Slethvar (en fisk) som hovedret og med Creme Brulée til dessert. Lækkert ud over alle måder. Og restauranten ligger i kælderen med gamle pudsede vægge og hvælvede lofter og klinkebelagte gulve. Fuld af atmosfære og god betjening. Et hyggeligt sted.

Ved 20-tiden kørte vi til Vojens og parkerede på en villavej lige ved skøjtehallen. Et stort kaos der dog blev løst fortræffeligt af Politi-hjemmeværnet. Plads til biler til over 4.500 tilskuere er sin sag at skaffe og ordne. Hallen er som sagt splinterny og meget flot og indbydende. Den ene langside er med siddepladser og den anden langside er med stå-pladser. Og der var mere end udsolgt.

Vi havde fået sidde-pladser på 1. række lige nede ved banden, altså helt tæt på isen. Her nedenfor kan ses et par slovenere under opvarmningen. De er bare små 3-4-5 meter væk.

Herunder - fotograferet genne panser-glasset - ses foroverbøjet vores søn under opvarmningen. Glasset har snydt afstandsmåleren lidt på alle billederne (der er flere end de viste).

Herunder ses slovenerne under "Huddle-up"/kampråbs-ceremonien da kampen skal begynde.

Herunder ses - til højre i billedet - knægten checke sine holdkammeraters opstilling lige før han skal tage face-off under kampen.

Herunder er pucken lige smidt. Han har nr. 21 i midten af de røde spillere.

Kampen sluttede med slovensk sejr 1-2 og dermed er slovenerne - p.g.a. de forskellige resultater i puljen her - allerede vindere af kvalifikationsturneringen og dermed klar til Olympiaden. De jublende slovenere ses lige her sekunder efter afslutningssignalet.

...og her ses de skuffede danskere....knægten stå som nr. 2 til højre for målmanden (ham med de store benskinner) og læner sig skuffet til sin stav.

...og her siges der tak for kampen......knægten med 21 hilser på slovenernes nr. 12.

Nu skal de så spille en "ligegyldig" kamp på Søndag mod Hvide-Rusland. Ligegyldig for begge landshold da ingen af dem kommer videre. Det må være svært at sætte sig op til sådan en kamp.

Nåh - her i morges, Lørdag, gik vi så lige en lille tur i Christianfeld. Vi så bl.a. dette flotte Bindingsværk-hus. Prøv at se murstenes mønstre. Det er bare så flot.

Bemærk - herunder - de forskellige mønstre i de forskellige mellemrum mellem de sorte bindingsværk-bjælker. Det er håndværk så det batter.

Der er mange flotte huse i Christianfeld og det kunne der blive et helt blog-indlæg ud af. Det er ihvertfald ikke sidste gang vi kommer og bor på Brødremenighedens Hotel.

Da vi kørte fra Christiansfeld, kørte vi lige udenfor byen en kort tur til en Bullade fra 1668. En Bullade - der er et par stykker på Frilandsmuseet ved Sorgenfri  nord for København, så dem har jeg set før - er karakteriseret ved, at plankerne der udgør væggene ligger vandret og ikke står lodret som ved almindelige træ-huse. Denne lade står også stadig på det sted hvor den blev opført i 1668.

Herunder ses den ene gavl, som selvfølgelig, når jeg nu har skrevet det om de tværliggende planker har lodret-stående planker - bemærk fuglekassen der - lidt speciel men det er en Uglekasse.

Bulladen er - eller snarere de nyere bygninger - forbundne med hinanden, hvilket kan ses ved dette foto gennem gård-porten.

Herunder et par detaljebilleder; man kan se de tværliggende planker og bemærk også "sålen" på bygningen: kampesten med tværliggende tømmer. Iøvrigt er hele laden bygget af Ege-træ.

Herunder ses den anden ende af Bulladen. Nok lidt mere original end den modsatte ved porten, vil jeg mene.

Og slutteligen et langt syn af Bulladen. Meget speciel, ikke ?

Oprindeligt var det meningen at vi ville have været kørt her fra Christianfeld til Sønderborg Slot for at se deres permanente udstilling om krigen i 1864....der er efter sigende placeret en del kanoner i slottets gård, hvilket som bekendt er en af mine interesser...som jeg gerne ville have set/studeret noget nærmere. Det viste sig dog, at slottet på denne årstid kun har åbent om lørdagen fra kl. 13 til kl. 16 og det gad jeg ikke vente på, så vi besluttede at tage hjem og var så hjemme ved 13,30-tiden.

Dog......der var tid til lidt indkøb da vi gik den lille tur inden vi kørte fra Christianfeld; selvfølgelig blev der i Brødremenighedens Bageri indkøbt forskellige typer Honning-kager. Jeg fik også i en boghandel købt en bog om Christianfeld's huse = de forskellige Brødremenighedshuse. Og sørme om der ikke i en vinhandel var en opstilling af den ene af mine to favorit-whiskyer, nemlig Glendronach og sådan en 12 årig lagret på dels Sherry- og dels portvinsfade blev indkøbt, så lige nu er jeg indhaver af Glendronach i en 12 års, en 15 års og en 18 års udgave og det er ikke så dårligt skal jeg sige jer.

Så det var bare en liden tur til det sønderjydske.....hvor er der dog mange dejlige steder i vort lille land.

Lørdagsfrokosten.....

 

 Min svoger (Lillemors lillebror) og svigerinde har den "geniale" ide begge at have fødselsdag d. 22. December. På sin vis er det praktiskt, da der kun er en dag at huske, på den anden måde så er det upraktiskt da deres fødselsdag ligger "klods op ad Juleaften".......og en mindre detalje er så, at de bor lige uden for Nykøbing Sjælland på vejen mod Rørvig.

Men altså - vi havde med dem aftalt, at de kom herind, for så ville vi give en omgang frokost og den havde vi besluttet skulle være på "Arbejdermuseets" Cafe og Ølhalle som ligger netop i forbindelse med Arbejdermuseet og hvis interiør er fra slutningen af 1890'erne af.

 

Arbejdermuseet ligger i Rømersgade. På billedet ses det ovenfor og det grønne er Botanisk Have og hvis man vender sig, så kigger man på Israels Plads med Torvehallerne. Altså smaddercentralt og lige ved siden af Nørreport Station - som vi kan nå med både S-Tog og Metro.

Arbejdermuseet er virkelig et besøg værd. Det er som at gå i en tidslomme - en tidsrejse om man vil. Der er mange ting man kan genkende fra sin barndom af og fra tidligere tider. De har en meget sjov museumsbutik, hvor man kan købe bøger og alt muligt "skrammel" fra de gode gamle dage af. Det er herligt at gå og se på.

 

Derudover har man bevaret Festsalen i dens originale udseende fra slutningen af 1800-tallet. Husk på, at bygningen var en af de første huse af den slags, som her i København kaldes for "Folkets Hus" og som der lå/ligger en del af rundt omkring i de gamle arbejder-distrikter. Denne festsal er iøvrigt brugt i mange film; "Barndommens gade" for at nævne en af dem.

 

Nåh - vi skulle altså IKKE på museum, bare spise i den gamle "Cafe og Ølhalle 1892". Det staves altså sådan - Ølhalle - og den er fra 1892, et herligt sted med rigtigt gammeldags indretning og med rigtigt gammeldags spisekort med gamle danske retter og smørrebrød; bl.a. kan man til den efterfølgende kaffe faneme få KIKSEKAGE !!!!!! 

Den kan jeg huske fra min barndom af og den får jeg altid et stykke af, når vi - Lillemor og jeg - spiser derinde. Egentlig, når man tænker over det, en ret ulækker og usund kage.....but what the heck - noget skal man jo dø af, ik' ?

 

Men altså, Lillemor og jeg havde parkeret ved Flintholm Station og taget Metroen til Nørreport, for vi havde afltat med Svoger og Svigerinde at mødes foran Torvehallerne på Israels Plads. Svoger er i sin fritid "Redningshundefører" - I ved de hunde der bruges til eftersøgninger o.s.v. - og han har udover denne en mindre hund til. Disse skulle jo luftes efter den lange tur fra Nykøbing af, så vi gik - i regnvejr - tur i Ørstedparken, så ned ad Nørregade, ad Krystalgade, ad Fiolstræde, ad Kannikestræde forbi huset hvor Peter Faber skrev "Højt fra træets grønne top" og til Købmagergade ved Regensen lige overfor Rundetårn. Her "løb" vi ind i en gruppe unge mennesker - et kor - som stod der og sang sange fra de forskellige "Julekalendere" fra TV af. 

 

 Det var ret herligt - de smådansede i takt samtidigt. Behøver jeg at sige at det stadig regnede ? 

 

Videre ad Købmagergade til Kultorvet. Her kunne jeg høre noget "plingeling" og kiggede på uret. Joh - Livgarden var på vej til vagtafløsning på Amalienborg. Herunder ses de på vej over Kultorvet som stadig er under renovering. 

 

 

  

 

 De 4 billeder ovenover er forresten taget med min Mobiltelefon......i regnvejr.

 

Herfra gik vi så ad Pustervig  til Suhmsgade og så ad Landemærket, Sværtegade, Vognmagergade og Kristen Bernikowsgade til Strøget og så op til Kongens Nytorv og så en smuttur frem og tilbage gennem Nyhavn og den Julehalløj. Det var herligt at gå af de nævnte gamle gader og de gamle huse fra 1700 tallet som den del af byen er smækfyldt med. 

 Nyhaven er Nyhavn - et Gedemarked uden lige. Der er Julemarked i denne tid og der er langs kaj-kanten rejst en masse små boder hvor man kan købe alskens bras med mere.....og masser af mennesker. Glemte jeg at sige, at det stadig regnede ?

Herfra så den lige vej tilbage over Kongens Nytorv og ad Gothersgade til Nørreport, de 50 meter af Frederiksborggade til Israels plads, hvor Svoger afleverede vovserne i deres bil i P-kælderen.

 

Nu var det tid til frokosten, for vi havde bestilt bord til kl. 13,00.

 

Lidt skuffet blev jeg. De havde IKKE deres ordinære spisekort med alle de gamle retter og smørrebrødstyper - næh, de havde istedet rigtig gammeldags Julefrokost buffet og det var så sandelig ikke så ringe endda :-)  med bl.a. BLODPØLSE !!! Hold da op - der kan gå år imellem jeg får det. Men vi gik hele vejen; forskellige slags sild, laks, rejer, sylte, lun leverpostej, lune frikadeller, flæskesteg, finker, Blodpølse, æbleflæsk....you name it...og vi sluttede af med en rigtig god Ris-a-la-mande hvor der var rigtig mange mandel-stykker i og en god kirsebærsovs.  

 

 Herover ses svigerinden og Lillemor; jeg har utallige billeder af Lillemor, hvor hun liiiige når at få lukket øjnene/blinket. Ret begavet udtryk, synes jeg ;-) . 

 

 Herunder et Vué gennem lokalet - taget med Mobiltelefonens kamera (som også det ovenfor igen).

 

Vi kunne ikke rokke med ørerne, da vi var færdige - puha....men dejligt var det. 

 

 

 Herover ses et dagslysbillede af Cafe og Ølhalle 1892.

 

Bagefter smuttede vi over i Torvehallerne og indhandlede lidt delikatesser hver især og sagde farvel til svoger og svigerinde. 

 Jeg blev også sendt hjem herfra, da Lillemor ville indkøbe visse ting til Julen og som jeg ikke skulle blande mig i. Lykkelig var jeg :-) - byen var fuldstændig fyldt med mennesker på jule-indkøb.

 

På Nørreport Metro-station sad dette en-mands-orkester og spillede: 



 

Han sad med en lille storetrømme  med fod-pedal og en lilletromme, en mikronfonholder og en rytmeboks af en art der understøttede med nogen melodiøse frembringelser og så sang han ellers af karsken bælg derudaf. Det lød ret godt - det var "rockede" julemelodier han fyrede af.

 

Jeg var hjemme ved 16-tiden og Lillemor dukkede op ved 18,30-tiden.

 

 

Og så lige Sporten kort:

Her til aften spiller Ishockey-landsholdet sin sidste landskamp for i år i Lyon i Frankrig. Landsholdet deltager i en 4-Nationers turnering hvor modstanderne er Slovenien, Letland og Frankrig. De har vundet de 2 første kampe mod Slovenien og Letland og spiller netop nu mod Frankrig - den står 1-3 lige nu, hvilket betyder at de har vundet den turnering. Knægten er med igen. Han er med sine 33 år og 9 måneder holdets ældste og han spiller i aften sin landskamp nr. 172. Det gør ham til den spiller i Danmark gennem tiderne, der har spillet 9. flest landskampe. Det synes jeg faktiskt er ret godt gået.