Johannes & Alhed Larsen på Ordrupgaard

Det gode ved at være pensioneret er at man har god tid om dagen og kan vælge f.eks. at tage på udstillinger i de "tidlige" tider midt på dagen og undgå myldret der kan være sådan et sted. I dag valgte jeg at tage på Ordrupgaard og se udstillingen "Johannes og Alhed Larsen - Et hjem i naturen" der varer indtil 21. Februar 2016....så den kan nås endnu.

(Som sædvanligt har jeg brugt mit mobiltelefonkamera og kvaliteten er derefter. Lys er ikke altid det bedste sådan et sted og for akvareller, tegninger og træsnit er der glas for så genskær er til stede. Husk at man kan trykke/klikke på billederne for at se dem større).

I dag var jeg en af de første på Ordrupgaard og kunne stort set gå uforstyrret og alene hele udstillingen igennem. Dog - i udstillingens anden halvdel (Ordrupgaards ny udstillingsbygning er ligesom delt i en del 1 og en del 2 adskilt af indgangspartiet i midten - blev jeg "indhentet" af en lærer og hans 7.klasse og det bragte.....skal vi sige en vis uro og snakken/mumlen......men det var alligevel dejligt at se de unge mennesker virke interesseret i de udstillede malerier m.m. De havde, som jeg opfattede noget af lærerens tale, åbenbart arbejdet med maleri i al almindelighed og denne udstilling i særdeleshed inden de kom her. Herligt.

Nu vil jeg gerne springe til et - for mig altså - Highlight på denne udstilling, bare fordi jeg er meget begejstret for lige netop dette maleri. Det forestiller 3 Urfugle (hanner for at være nøjagtig) i parringsspil på (formentlig) Vind Hede i Jylland. Urfuglen er nu uddød i Danmark og det er formentligt nogen af de seneste Johannes Larsen har malet her (som er på 95 x 131 cm og malet i 1941):

Nedenfor et udsnit af billedet. Jeg er helt pjattet med de farver han har fået med. Det græs i forgrunden, de røde hedefarver i mellemgrunden og så den lyse blå og gule og rosa himmel der er i baggrunden. Det er simpelthen......simpelthen......ja. Og så står Urfuglene knivskarpt i maleriet og med i det hele taget meget klare farver.

På udstillingen står der om billedet, at Johannes Larsen må have været tæt på for at have malet det. Det tvivler jeg nu på. Jeg har i Sverige oplevet Urfugle-dans adskillige gange og min erfaring er, at deres flugt-afstand - altså den afstand man kan komme ind på dem på - er meget stor. Han kan selvfølgelig have brugt et fugleskjul og sneget sig ud på dansepladsen ved nattetide flere timer før solopgang, men det tvivler jeg på; i hvert fald har jeg aldrig læst noget sted, at han nogensinde skulle have brugt et sådant. Jeg tror han har brugt utallige timer på studier på afstand med kikkert og lavet mange skitser af de enkelt fugle. Men for pokker hvor jeg er begejstret for det maleri og tilbragte lang tid foran det.

I starten af udstillingen er der udstillet en stribe træ-snit herunder 60 meget små træsnit, som blev brugt til at illustrere Steen Steensen Blichers digtsamling "Trækfuglene". Dem dvælede jeg også ved, for jeg har 7 af de der små træsnit i gamle enkle gyldne rammer (ikke sort som her). De er ikke meget mere end ca. 10 x 15 cm med ramme. Derudover har jeg 5 træ-snit af "normal" størrelse hængende.

Johannes Larsen var en fantastisk illustrator. Dels i træ-snits faget og dels i tegnings- og akvarel faget. Han illustrerede mange bøger bl.a. skulle han have illustreret E.Lehn Schiøler's fantastiske 5 binds-værk om Danmarks fugle. Der udkom desværre kun 3 bind, idet Lehn Schiøler gik konkurs med sine virksomheder i 1922 (især p.g.a. alt det der Verdensøkonominedgang der skete efter 1.verdenskrig). Et bind af denne ses nedenunder til venstre. Derudover formede Johannes Larsen partnerskab med tegneren/maleren/forfatteren Achton Friis om at illustrere dennes Bøger "De Danske Øer", "De Jyders Land" og "Danmarks store øer" som foregik rundt i landet ved sejlads i Kertemindefiskerbåden "Rylen" og hvormed de gennemrejste/besejlede  Danmark gennem flere somre. Et eksemplar af det første bind i "De Danskes Øer" ses nedenunder til højre. Det er nogle herlige bøger; jeg har (desværre kun) 3-bindsværket "De Danskes Øer".

Herunder en version af Steen Steensen Blicher's "Trækfuglene - en naturconcert"......den har jeg også:

Derudover, i starten af udstillingen, var der en stribe af de almindelige træsnit samt 3 tegninger der var akvarelfarvelagt. Dem har jeg før kun set som træ-snit. Disse her var rigtigt flotte:

Den her over viste er vist også lavet som oliemaleri og hedder noget med Knortegæs i regntykning eller lignende.

De 2 nedenfor viste er også med Knortegæs:

I en egen sal var der 2 store montre med det der hedder "skindlagte fugle" (udstoppede skind fra Zoologisk Museums samling). Disse montre var svære at fotografere på grund af det meget genskin i glasset. Herunder et enkelt udsnit af en montre. Johannes Larsen brugte døde fugle til at lave studier efter. Ofte var de friskt indbragte af fiskere eller jægere og han måtte arbejde rimeligt hurtigt da de jo gik i forrådnelse. Til Lehn Schiøler's bogværk om de danske fugle brugte han Lehn Schiøler's store private samling (han havde ca. 21.000 stk.skind og ca. 10.000 fugle-skeletter) af skindlagte fugle. Jeg fandt ikke lige ud af, om de viste skindlagte fugle er fra Lehn Schiøler's samling og om den nu ejes af Zoologisk Museum.

(Jeg fik kun et hæderligt foto af Johannes Larsen's tegninger, så Skovskaden herunder er nappet fra nettet)

Denne nedenfor er det eneste hæderlige jeg fik taget:

Der var rigtig mange fugle-studier på udstillingen.

Johannes Larsen var også god med en kniv, for i en montre stod denne Hermelin og Solsort som han har snittet i træ.

Der var selvfølgelig en hel del malerier på udstillingen og det gode ved det var - udover at jeg som en af dagens første gæster kunne se de fleste helt alene - nogen af dem var i privateje og derfor sjældent set offentligt. Dem brugte jeg meget tid på. Herunder bare et udsnit af nogen af malerierne, offentlige som private:

Hvilende Ederfugl.

Gravande-par med ællinger.

Sanglærker og Viber på træk.

Det nedenunder viste er opflyvende Troldænder og Blishøns. Derudover ses en regnbue ude til højre. DEN har han sandelig ikke været heldig med. I det hele taget har jeg til dato endnu ikke set en flot malet regnbue af nogen som helst kunstner. Jeg tror at regnbuer skal man afholde sig fra at male.

Det nedenfor viste hedder "Hedelandskab med trækkende Sædgæs, Filsø, 1925". Det har jeg altid været begejstret for:

Nedenstående er et kæmpemaleri hedder "Sangsvanerne letter" og er fra Filsø, 1926. Det er 183 x 262 cm og i privateje. Tænk at have vægplads til dette maleri.

Nedenstående har jeg altid haft det lidt svært ved. Det hedder "Dønning på Kerteminde Bugt" fra 1938 og er på hele 200 x 282 cm. Jeg ved ikke rigtig hvorfor; om det er farven i dønningen/havet eller noget andet. Jeg ved det ikke, men jeg synes ikke rigtig om det. Men stort er det.

Og jo - der var også en del malerier og akvareller af Alhed Larsen. Jeg synes bestemt at nogen af dem er fine og at hun bestemt er dygtig til blomster maleri som det nedenfor viste (hugget fra nettet) af "Levkøj og Pelargonie" fra ca. 1905 stående i en solbelyst vindueskarm. Jeg synes der er et fandens flot lys i det.

Herunder 2 andre af hendes malerier.

 

 

Jeg skal være ærlig at tilstå, at jeg gik lidt hurtigt gennem Alhed Larsen's malerier. Hun er bestemt god - især nogen (få) af dem er rigtig gode. Man kan godt mærke at hun havde andre vilkår at male under end en mand - og især hendes mand, som dels var meget produktiv og dels tjente rigtig mange penge. Der er langt imellem malerierne tidsmæssigt; det kommer sådan i bølger og det skyldes jo helt klart kønsrollemønstret der var dengang. Nu døde hun jo allerede som 55 årig efter en del år sygdom. Hvem ved hvad hun havde drevet det til, dels hvis omstændighederne havde været andre og hun havde levet længere.

Udstillingen går som tidligere nævnt til 21. Februar 2016 og er meget anbefalelsesværdig. Der er i anledningen udgivet bog på 175 sider om udstillingen (også katalog) til sølle kr. 185 og den er værd at tage med.......det har jeg.....selvfølgelig.

Lidt julebesøg i Esbjerg og tilmelding til Folkeuniversitetet

Som det nok er nogen læsere bekendt, så er min søn og svigerdatter flyttet til Esbjerg i August måned. Sønnen er hjælpetræner for ishockeyholdet derovre og svigerdatteren er pædagog i en børneinstitution og de trives rigtig godt derovre........så meget, at man kan blive helt bange for at de ikke vender "hjem" til sognet her igen.

Da de nu bor der, så besluttede vi og sønnens svigerforældre Susanne og Bjarne (+svigerdatters mormor Mims) at nu var det deres tur til for en gang skyld at holde juleaften. Susanne, Bjarne og Mims tog derover allerede Tirsdag d. 22. og Mormor Mims blev installeret hos søn og svigerdatter i deres gæsteværelse, mens Susanne og Bjarne indlogerede sig på Hotel Britannia. Vi tog derover Onsdag d. 23. og indlogerede os ligeledes på Hotel Britannia (Esbjergs ishockeyklub har en sponsoraftale med Hotel Britannia, så vi boede der til mindre end halv normalpris). Fra hotellet og til søn/svigerdatter var der bare max. 10 minutters gå-tur.

Det blev mægtigt hyggeligt med meget god mad, meget snak og lidt gåture i byen i den friske luft. Vi kom som sagt Onsdag og rejste hjem igen Fredag ved middagstid.

Esbjerg er jo en ny by, forstået på den måde, at den blev anlagt som havn af Staten i 1868, efter at Danmark efter krigen i 1864 havde mistet Altona (Hertugdømmerne Holsten og Slesvig) som sydligste havneby. Før 1868 var der nada, ingenting, et øde og forladt og forblæst sted, så en hel ny by etableredes omkring den ny havn som hurtigt også fik jernbaneforbindelse med  Fredericia og Varde. Alt dette betyder, at der så ikke er så mange gamle huse i byen. De fleste store gamle huse er vel fra omkring 1870-1880'erne og byen fik Købstadsprivilegier i 1899. Knægten og svigerdatteren bor ret centralt, ikke mange meter fra byens Torv og gå-gade, så det var i det område vi gik ture. Herunder lidt billeder.....med især lidt detaljer.....det her med at jeg plejer at sige, at man tit og ofte skal huske at se op, når man går i en by :-)

Herunder ses gågaden om formiddagen d. 24. december - ikke meget liv, men forretningerne havde selvfølgelig også lukket.....dog undtagen et Fitness-center og et Døgnapotek...

...samt en kunstig skøjtebane på torvet arrangeret omkring en statue af Kong Christian d. IX. Bemærk, at der på banen til højre er lavet små hop/forhøjninger. Bemærk også det gamle rådhus bag rytterstatuen og også den gavltakke bygning helt til venstre i billedet samt den moderne bygning til venstre bagerst i billedet, som er Hotel Britannia.

Der kommer masser af unger på banen senere og også d. 25. var der mange besøgende, der måske afprøvede de skøjter, de lige havde fået i julegave.

Mellem sønnens leglighed og hotellet ligger Vor Frelser Kirke. Den ligger helt for sig selv midt på en brolagt plads. Den kirke kunne så sandelig høres; hold da op hvor der blev kimet til Gudstjeneste flere gange d. 24 samt igen d. 25.

Som jeg skrev ovenfor - og som jeg har skrevet så tit - så skal man huske også at kigge op, når man går i en by, for der er altid noget at kigge på. Herunder ses et par butiksskilt med et par fingerringe symboliserende Gulsmedeforretningen nedenunder:

En forretning havde en trekantet karnap stikkende ud over indgangsdøren. På undersiden af denne karnap sad denne gyldne Ørn:

Det gamle Rådhus er nu Turistinformation samt kommunens bryllupskontor.

Et flot gammel Byvåben var der over døren som må symbolisere Handel og Fiskeri. I dag burde der være nogen olie-rigge/bore-platforme, for Esbjerg er hovedbyen for olie-eventyret her til lands og ned i/ud for havnen, ligger der 3-4-5 store boreplatforme der venter på at blive slæbt ud i Nordsøen.

Over det gamle Posthus var der denne udsmykning. Der havde været 2 Tavler/Våbenskjolde af en slags, men de var væk nu:

Til gengæld hang der på gavl-hjørnet dette gadeskilt; en postrytter, der melder sin ankomst ved at trutte i posthornet:

Herunder ses et flot forretningsskilt; 2 gyldne løver omkransende et våbenskjold med en masse Hermelin-haler med en Hermelin for oven og et eller andet vilddyr for neden. Mon ikke der har været en Pelshandel eller måske et garveri der engang ? Den nuværende forretning sås ikke umiddelbart at have noget med den slags at gøre:

Nede for enden af gågaden, nede mod Jernbanen, så sad denne mindetavle fra 2.verdenskrig på en bygning lige OVER soklen.....man skulle altså nærmest kigge ned, for at opdage den:

Jeg "Googlede" Redaktør Laurids V.Jensen, da jeg kom hjem og fandt ud af, at han havde været en velanset borger, formand for forskellige foreninger i Esbjerg og redaktør af den lokale konservative avis Esbjergbladet. Han havde ikke været en del af Modstandsbevægelsen. Han blev, som den offentlige kendte og respekterede person han var, udpeget af SS-lederen Otto Bovensiepen som clearingsmål og skudt i hovedet af den dansk/tyske terror-gruppe Peter-gruppen.


Vel hjemme igen, var der ting og sager at overveje og gøre.

Om onsdagen lige før vi tog til Esbjerg, havde jeg fået brev fra Forlaget Permild & Rosengreen om at den bog jeg havde bestilt (engang i Maj/juni måned) ville udkomme i uge 14 i April måned 2016..altså lidt mindre end et år efter jeg har bestilt og "betalt" den og at det "betalte" beløb trækkes fra kontoen når bogen afsendes. Hmm...det havde jeg glemt...sådan da...altså....dengang jeg bestilte var det med mit daværende credit-card. Det udløb i November hvor jeg modtog mit ny. Det må vel betyde, at hvis de så trækker med de gamle oplysninger bliver trækket vel afvist. Det skal siges, at ved at forudbestille sparede jeg kr. 75 samt også porto ved afsendelsen. Nu må jeg have fat i forlaget og høre hvordan jeg lige fikser den ændring med konto-oplysninger. Bogen hedder i øvrigt "Gadens blikfang" og er om gamle danske Emalje-reklame-skilte (tryk her for at se eksempler) og udkom 1.gang i 2002 - den har jeg - men udkommer i en nyrevideret og udvidet udgave altså nu i 2016 som jeg altså også vil have. Den gamle udgave er vist øverst og den ny nedenunder:

(ja - jeg ved det godt - jeg har mange "sære" interesser.....og for at det ikke skal være løgn, så har min bror bedt mig bestille et eksemplar til ham også).

På Biblioteket havde jeg for noget tid siden afhentet et eksemplar af Folkeuniversitetets katalog for den kommende vintersæson. Jeg har altid - i hvert fald i mange år - ønsket at gå til nogen af deres undervisningsforløb eller foredragsrækker men de har altid været om dagen, hvor jeg jo har været på arbejde. Nu har jeg jo masser af tid. Desværre var der ikke lige noget der sprang mig i øjnene i det store hovedkatalog som mest dækker Københavns universitets område. Så jeg afventede kataloget fra Folkeuniversitetets afdeling i Emdrup: 

Og sandelig, det katalog fik jeg fat i lige her før Jul og der i fandt jeg "mindst" 2 ting jeg gerne vil gå til, nemlig en foredragsrække "Bag om den amerikanske borgerkrig" samt en foredragsrække "Store danske kunstnere ca. 1900-1940". De foregår henholdsvis Tirsdage og Onsdage her i foråret marts,, april og maj og lapper lige to gange ind over hinanden. Det "sjove" ved disse to foredragsrækker er, at de fandme foregår sen eftermiddag og aften !!!!!! Mærkligt - nu har de ting jeg altid ville gå til foregået dagen og nu skal det være om aftenen. For et par år siden tilmeldte jeg mig en anden foredragsrække om netop den amerikanske borgerkrig. Kort før start fik jeg mail om at det ikke blev til noget p.g.a. for få tilmeldte kursister. Så vidt jeg husker, kunne jeg se, at mailen var sendt til 7 andre end mig, så vi har åbenbart været 8 tilmeldte dengang. Gad vide om det bliver anderledes dennegang. Det ER jo et niche-område det her med den amerikanske borgerkrig.

Undervisningen skal foregår på....Tada....Aarhus Universitet, Campus Emdrup. Sjovt. I gamle dage hed det Danmarks Lærerhøjskole, så Pædagogisk Seminarium, så Danmarks Pædagogiske Universitet og nu altså Aarhus Universitet, Campus Emdrup. Kært barn har (haft) mange navne :-) , men det er de samme bygninger, derud på hjørnet af Tuborgvej og Emdrupvej og skråt over for Lersø Park Alle..

 Spændende om noget af det bliver til noget.

I øvrigt kan jeg se, at der er nogen andre kurser der starter op til September 2016, hvor "læreren" er den "gamle" TV-mand/vært Peter Kær. Han har i sen alder tager magistergrad i Kunsthistorie (bare det var mig ;-) ) og bl.a. brugt denne uddannelse til allerede at have lavet 2 tv-udsendelsesrækker; den ene om frække kirkekalkmalerier og den anden om forskellige kunstværker (med bl.a. Bente Scavenius) og de kurser ser spændende ud, men den tid den sorg.

Gerda Wegener på Arken.....

Her til aften var jeg med Lillemor og hendes arbejdsplads Personalekunstforening på Arken og se udstillingen om Gerda Wegener:

Hun - Gerda Wegener - er åbenbart en indtil nu, rimelig ukendt person i den danske kunstverden. Hun er åbenbart ikke repræsenteret på noget museum herhjemme. Selv kan jeg ikke huske hvornår jeg støtte på hende første gang - det er mange år siden - og den smule jeg kendte til hende (udover at hun var gift med en anden kunstner, Einar Wegener, som lod sig kønsskifte-operere i vistnok 1930 og året efter døde af komplikationer følgende operationen) var ikke andet end at hun var avis- og blad illustrator. Jeg har i hvert fald ikke opfattet hende som kunstner i gængs forstand.

Vi var 21 i alt og vi blev guidet gennem udstillingen af en kvindelig guide, Miriam, som vi har haft fornøjelsen af før. Miriam bruger - og det er positivt ment - en lidt anderledes måde at formulere sig på nogen gange og det giver en anden og god indgang til billederne, Jeg kan godt lide den måde hun gør det på og som ikke er den gængse "Liren-den-faste-lektie-af-måde-på" som en hel del guide's benytter.

Miriam var i øvrigt god til at inddrage gruppen i snakke om enkelte af billederne, bl.a. om de portrætteredes blikke, bl.a. det herunder viste portræt af Ellen von Kohl, som blev afvist både af Charlottenborg's og på Den Frie's censurkomite'er.

Senere gentoges snakken omkring et andet maleri (ikke afbilledet her) som mindede om Manet's Olympia i lidt af det her med at modellen kigger direkte ind i beskuerens øjne....sådan lidt pågående og udfordrende.

Herunder et eksempel på hendes malerier, der stort set for de flestes vedkommende var med kvinder og ofte i mere eller mindre afklædte tilstande:

Der var et mindre særligt rum, fuldstændig mørke/sorte vægge, hvor der han en stribe særdeles erotiske malerier og med de fleste af lesbisk/bi-seksuel karakter. Gerda Wegener VAR bi-seksuel, så derfor måske ikke så underligt:

Når jeg i starten af dette indlæg skriver, at jeg aldrig har opfattet hende som sådan decideret kunstner (hvad er det, for resten ?) men mere som illustrator til blade og aviser og annoncer, så synes jeg netop det fremgår af mange af hendes billeder. I øvrigt er de i type meget ens; kvinderne har stort set alle sammen samme type mund og øjne. Og mændene virker alle sammen sådan lidt feminime.....

Indimellem er der dog nogen der afviger, som f.eks. nedenstående af danserinden Ulla Poulsen...og dog alligevel:

Hendes mand Einar havde jo det med at være 2 personligheder; dels som hendes mand, maleren Einar og dels som den unge kvinde Lili, som Gerda tit portrætterede. Herunder ses dog hendes mand Einar som ung mand.....ret feminim, ik' ?

 Herunder ses igen danserinden Ulla Poulsen. Prøv at se og sammenlign hendes mund og øjne med portrættet af Einar ovenover. Ret ens i udseende, ik' ? Der er tit ikke den store variation af de forskellige potrætteredes ansigter; de er meget ens.

 Til slut i udstillingen var der et lille hjørne med kun malerier af Einar Wegener. Sådan på en måde lidt naive, der er også noget med proportionerne synes jeg, men gode i farverne.......selvom tidens tand nok har påvirket farvernes intensitet.

 Vi sluttede af med en bid mad i Arkens Cafe, en tallerken med forskellige små fiske-anretninger og rigtig dejlig.

Alt i alt en god aften.....men jeg synes stadig at Gerda Wegener nu mere er illustrator end kunstner.