Brordag :-)

Da det ligesom nærmede sig, at Lillemor skulle afsted på sin Fjeldvandringstur - spadserer-tur som Per Teilmann så smukt kalder det - i de svenske fjelde på Kungsleden, så tænkte jeg lidt over hvad jeg skulle lave i de 16 dage hvor hun er væk. Jo da - jeg skal da se nogen kunstudstillinger, på lidt museer og sådan....og bl.a. havde jeg tænkt på at tage fri fra arbejde en dag og smutte til Sønderborg for at det de nu havde der om krigen i 1864. Jeg havde nemlig hørt, at de på Sønderborg Slot skulle have en prægtig udstilling herom herunder en stribe kanoner stående i slotsgården. Og så kom jeg til at tænke på, at jeg jo kunne spørge min storebror, den pensionerede Major, om han ville med....og sørme om han ikke syntes, at det var en god ide; dels kunne vi 2 brødre have en hel dag sammen alene og uden koner og børn eller noget og dels kunne han vise mig Sønderborg, for han havde jo boet der et års tid, da han var der på Sergent-skole for ca. 40 år siden.

Det blev en dejlig tur. Han hentede mig i går morges kl. 07,00 og så afsted i morgentrafikken. Vi ankom til Sønderborg Slot; der var en meget let fin-regn i luften så vi gik ind med det samme. Min bror kom straks i snak med billetdamen og spurgte om dette og hint i Sønderborg og langsomt måtte han sande, at stort set ingen af de "interessante steder" fra hans ungdom eksisterede mere; ingen sprut-ruter mere, mange værtshuse nedlagt, masser af huse ned-revet og nye bygninger opført o.s.v. Han blev enig med sig selv om, at vi ikke skulle bruge tid på en rundvisning....vi nøjedes med at slottets samlinger.

Et hjørne af Sønderborg slot.



Selvfølgelig ligger der en Ringridningsbane der ved slottet. Han havde fortalt meget om de her Ringrider-fester dernede (mest øl og pølser) så lidt kultur havde der altså været i hans elev-tid på Sergent-skolen.

Og om Slottets 1864 samling var der kun at se en ting: skuffende, yderst skuffende. Der var udstillet 7 geværer (danske og preusiske og østrigske), en 3-4 sabler og en enkelt uniform og meget få andre ting. Selvfølgelig en del malerier - dem som man kender - og lidt plancher og en model af Dybbøl-skanserne...

Han forslog derfor at vi tog ud selve Dybbøl og deres flotte Center for slaget. OK - Lillemor og jeg havde jo været der sidste år, så jeg vidste hvad der var, men vi tog alligevel derud og beså det.
Jeg er jo interesseret i artilleri, så sjovt nok ankom vi ligesom at der var en demonstration i gang om kanonerne og at der lige om lidt skulle laves en demonstrationsafskydning....så det så vi lige:

Der gøres klar.....

 

BANG !!!!!

Eksempel på granat-type der affyredes under slaget.

Uden at være specialist, så har jeg dog en del forstand på det der med kanoner, og jeg syntes at den der affyringsmåde der anvendtes så mærkelig ud, så efter demonstationen fik jeg løbet kanoneren op og spurgt ham om nogen tekniske ting som jeg så fik forklaring på; her anvendte man elektrisk antændelse af krudtet og ikke friction-primers som der bruges rigtigt og dette af sikkerhedshensyn. Vi - min bror, den gamle soldat, blandede sig - fik så en lang og god snak sammen med kanoneren og bl.a. fik jeg indskudt, at det irriterede mig, at jeg ikke kunne få fakta-blade eller andet fra Tøjhus-museet om de kanoner de havde derinde (jeg har bl.a.. fået den forklaring at det havde man ikke !!!) og spurgte kanoneren om han kunne give mig nogen tip til hvor jeg kunne skaffe sådan noget fra...læsestof, bøger o.s.v. Det viste sig, at han havde en del (meget) derhjemme (i PDF-format) hvortil jeg spurgte om jeg kunne låne/få kopi af det og det til eget brug/fornøjelse og ikke kommercielt brug. Han trak lidt på det, men foreslog så at jeg sendte ham en mail, hvilket jeg straks gjorde da jeg kom hjem og nu spændt afventer svar på :-) .

Bagefter købte jeg så en stribe bøger i Museumsbutikken for små kr. 600. Ikke om artilleri/kanoner, men mere om 1864 i almindelighed:

Da vi var hernede, så var min bror af sin kone blevet udstyret med en enkelt lap papir, at hvis og så fremt og så videre....vi nu befandt os i nærheden af Padborg....altså kun hvis.....så kunne vi jo lige hos Fleggaard....der, på den anden side af grænsen....jo lige købe 3 3-liters vin-bokse af et særligt mærke....så vi besluttede os til at "befinde os i nærheden af Padborg" og lige besøge Fleggaard. Min bror fik de 3 vin-bokse.....så købte vi hver især et karton Coca-cola dåser, en plade chokolade hver og jo - min storebror også lige 3 pakker af nogen specielle gode tyske grill-pølser. Jeg fik for resten også smidt et glas Nescafe i kurven. Jeg kiggede da på deres whisky-afdeling og den var bestemt ikke ringe; den havde alle de gængse mærker i forskellige årgangsaftapninger....men ingen af de 2 mærker jeg kan lide. Vi forlod stedet med vores varer og vi var de rene amatører at se på. Vores indkøbsvogn havde jo kun 2 kartoner Cola, 3 pakker pølser, 2 plader chokolade og et glas Nescafe. Vi kunne snildt have båret det. Alle andre havde indkøbsvogne fyldt med øl og vand i flere lag og meget mere...nogen endda flere vogne.....så jo, brødrene her var de rene novicer/amatører :-) .

Vi ville så hjem af og min bror spurgte hvorfor jeg ikke købte noget whisky og jeg fortalte ham så om whisky-verdenen og om hvordan jeg - efter flere års "undersøgen" - nu havde fundet 2 mærker som jeg godt kunne lide og som de ikke havde hos Fleggaard og at jeg ikke bare ville købe god whisky fordi den var der og var billig. Jeg ville bare havde de mærker jeg kunne lide og jeg fortalte, at jeg kun kendte 3 muligvis 4 forretninger i Danmark der handlede lige præcis med de 2 mærker, Glenfarclas og Glendronach, som jeg kan lide og at den ene iøvrigt lå i Christianfeldt. DEN forretning synes min bror så at vi skulle besøge på hjemvejen, for Christianfeldt ligger jo bare 5-6 km fra motovejen der nord for Haderslev.....så det gjorde vi og jeg købte (kr. 775) så den ene af mine 2 yndlingswhisky, nemlig Glendronach 18 år "Allardice"......englene synger, siger jeg jer:

Min bror ville i Christianfeldt lige have en vaffel-is så mens han spiste den, kom vi forbi den lokale boghandel og der i vinduet stod en bog jeg har tænkt på at købe, nemlig en ny-udkommen bog af Bent Hardervig: "Sommer Glæder" (kr. 299) handlende om de gode gamle badehoteller og livet der i gamle dage.....så den nappede jeg så lige med:

Vi var hjemme i Herlev igen ved 18-tiden. Det havde faneme været en dejlig - bare ham og mig. Vi fik godt snakket om mange ting, bl.a. om vore forældre. Vor Mor døde for 40 år siden og vor far døde her i forrige uge 92 år gammel. Ham - vor far - har jeg ikke set i godt 22 år (har...eller havde....cuttet forbindelsen med ham), så det var min bror der ordnede alt det der tingel-tangel med begravelse og Skifteret.....jeg var jo heller ikke med til bisættelsen selvom jeg havde fået at vide han var død...men altså vi fik snakket om en masse ting, bare ham og mig, og det var pisse-hyggeligt. Og vi har besluttet at det er ikke sidste gang vi gør det her.

Og da jeg lige checkede postkassen da jeg kom hjem, så lå der en seddel fra posthuset om at der lå en pakke til mig fra Østfyns Museer......WOW - den bog, der lige er udgivet i 2 bind kaldet "Aarstiderne" med små tegninger/akvareller af Johannes Larsen og digte af Johannes V.Jensen lå til afhentning....så idag Torsdag hentede jeg den og jeg glæder mig som et lille barn til at se og læse den:

Som sagt, den er i 2 bind og ilagt en flot kassette. Det er virkelig guf., det der.

....og ellers har jeg planlagt på Lørdag at skulle ind på Tøjhus-museet og se en ægte amerikansk uniform fra 1860. Den danske hær havde planlagt at skulle anskaffe nye uniformer og indforskrev fra forskellige lande deres uniformer, så man kunne vælge en type der passede til den danske hær. Og den uniform, den danske hær havde i 1864, er faktisk bygget på den amerikanske blot modificeret en smule. Den amerikanske er den som Nordstaterne brugte under borgerkrigen som jo startede i 1861, altså efter den danske hær havde fået et fuldstændigt eksemplar. Såvidt vides, er det det eneste stadig fabriksny eksemplar i verdenen af Nordstatsuniform :-) .

...og på Søndag daffer jeg nok til kunstmuseet Fuglsang ned på Lolland. Der er en udstilling med Olaf Rude akvareller jeg gerne vil se. Den tur bliver jeg alene på, lidt kedeligt....nogen der vil med ? :-)

Slaget ved Gettysburg for 150 år siden.........der gad jeg godt være i disse dage...

I disse dage valfarter en mængde amerikanere til den lille by Gettysburg i den sydlige del af staten Pennsylvania i USA. Mange af dem er der for at se, opleve, lære om det slag, der fandt sted der for 150 år siden i dagene 1. - 7. Juli 1863. Andre - mine "kilder" sig mig op til ca. 20.000 - for deltage i de Reenactment's der finder sted derovre. Reenactment er det der også kaldes for "Living History".....eller sagt på en anden måde.....og i det her tilfælde....folk der leger nord- og sydstatssoldater og er udklædt og bevæbnet som sådan som under slaget i 1863. I Danmark er det f.eks. kendt som dem, der bor i Lejre i oldtidsbyen, eller dem som huserer som Middelalder-borgere nede på Lolland ved Nysted eller som Vikinger ved Ribe....

Det i Gettysburg er åbenbart så stort, at selveste tabloid-avisen B.T. i dag har en billedeserie om det og den kan ses ved at trykke her.

Jeg gad godt være der i Gettysburg og opleve alt det der er...og med det mener jeg, at der er en masse symposier, møder, forelæsninger, foredrag, guidede vandre-ture, markeder - både for tingel-tangel af enhver slags relaterende til borgerkrigen, men især af bøger og tidsskrifter. Jeg kender jo qua min interesse for den amerikanske borgerkrig en hel del amerikanske historikere og forfattere og det kunne være rart at møde dem derovre. De fleste er der for at holde foredrag og andre for at sælge og signere bøger...og alle for at møde hinanden og holde kontakterne ved live ved de forskellige arrangementer der er. DET gad jeg godt have været med til.
Det om talte Reenactment-arrangement foregår over flere dage og det lige efter dagene for selve slaget som jo foregik 1.-3- Juli. Slagmarken - som er en National Slagmark og altså under Forbundsregeringens regler og ejendom - ligger Syd-vest for byen....faktiskt lige op til den. Jeg kunne fra mit hotel-værelses svalegang se de nærmeste monumenter derude - og der er de guidede vandre-ture og kun meget lidt reenactment...nærmest bare små opvisninger af afskydning af lidt geværer og visning af lidt infanteri-taktik-øvelser. Selve det store reenactment arrangement foregår på nogen marker, der ligner selve slagmarken utroligt, beliggende nogen 5-8 kilometer Nord-Nordvest for byen og det er her alle de op til 20.000 optrædende er stationeret i lejre fuldstændig som den gang i 1863. De folk der deltager, de lever og ånder for reenactment og deres udstyr er korrekt ned til mindste detalje.....bl.a. har jeg hørt, at visse enheder forbyder deres medlemmer at medbringe mobiltlf. og armbåndsure o.s.v. Der deltager selvfølgelig udover almindelige soldater også kavaleri og artilleri. Op til disse 150 års dage for slaget så deltager det største antal reenactment borgerkrigs kannoner der nogensinde har været samlet til sådan et arrangement. Det sidste jeg har læst mig til er deltagelse af lige ved 100 kanoner. Udover deres deltagelse i de forskellige kamphandlinger, så vil der være opvisninger med kanon-afskydninger såsom enkeltafskydninger, batteri-afskydninger (et sydstatsbatteri var nomalt på 4 kanoner bestående af 2 12 pds.Napoleon's (Bronze-kanoner) og 2 jernkanoner - enten 3 Inch Ordnance Rifles eller 10-pdr. Parrot's - mens nordstatsbatteri var på 6 kanoner og næsten altid af samme type såsom 6 Napoleons, 6 3inch Ordnance Rifles eller 6 Parrot's), Bataljon's afskydninger (4-6 batterier) og endelig hele flokken af kanoner der simulerer indledningen på¨angrebet på slagets 3. dag også kendt som Pickett's Charge hvor der i 1863 deltog ca. 170-200 sydstatskanoner og knap 100 nordstatskanoner. Nu altså godt 100 kanoner - det må være imponerende og frygtindgydende at overvære.

Herunder 2 links til mine ture derover til bl.a. Gettysburg:

Turen i 2012

Turen i 2010
Nåh - det var lidt om det. .......og igår satte jeg Lillemor af Kastrup Lufthavn; hun er nu afsted på 16 dages fjeldvandringstur oppe ved Kebnekaise og Sarek National Park i Nordsverige på Kungsleden. Håber hun får en rigtig god tur som de andre gange hun har været afsted deroppe.  

Nyt "Header-billede"......bare fordi.....man kan.

Ja - der er kommet et nyt Header-billede på bloggen her. Jeg syntes at der trængte til en forandring på en eller anden måde, men som I kan se, så er forandringen alligevel ikke så stor. Det er stadig noget med den amerikanske borgerkrig.

Det gamle billede, som ses nedenfor, er fra vores USA-tur i 2010. Billedet viser mig stående ved en af kanonerne - en 3 Inch Ordnance Rifle - tilhørende Løjtnant Alonzo Cushing's Batteri A, 4. US Artilleri-regiment lige mellem The Angle og The Corpse of Tree's tæt ved High Water Mark of the Confederacy på Slagmarken ved Gettysburg i Pennsylvania, USA.

Alonzo Cushing blev født d. 19.Januar 1841 i Wisconsin og gik på officersskolen West Point som han tog eksamen fra i 1861 - altså lige omkring starten af den amerikanske borgerkrig. Han var jo fra en af de nordlige stater og forblev tro mod unionen. Herunder ses et billede fra hans Kadet-tid på West Point.

Han deltog i slaget ved Chancellorsville omkring d. 1.Maj 1863 - det slag hvor sydstatsgeneralen Thomas J. "Stonewall" Jackson blev såret i og døde 10 dage senere. Jeg har set "Stonewall" Jackson's døds-sted - huset - og nogen af hans personlige militær-effekter i Richmond.

På billedet ovenover ses Alonzo Cushing i midten stående i bagerste række og billedet er taget i foråret 1863. Han er en ren knægt at se på, ik' ? Han var kun 22 år da han døde.

Under slaget ved Gettysburg, d. 1.Juli til d. 3. Juli 1863, deltog Cushing med sit batteri - som bestod af 6 stk. 3 Inch Ordnance Rifles (altså 6 kanoner) - på slagets 3. dag og var placeret på Cemetery Hill lige ved det der i dag kaldes for The Angle og The Corpse of Tree's. Dette sted var selve fokuspunktet for Sydstatshærens angreb. Ca. kl. 13,00 startede Sydstatshæren et artilleri-angreb/kanonade mod dette punkt med godt 180-190 kanoner. Kanonaden varede ca. 1,5 time. Tænk at stå der på bakken som "modtager" af dette artilleri-angreb. Det må have været  frygteligt.Der blev dræbt og såret en del Nordstats-soldater,  herunder Cushing som blev såret, under denne kanonade, men ikke så mange som man skulle tro.

Efter ca. 1,5 time uafbrudt beskydning startede Sydstaterne så deres infanteri-angreb. Ca 13.500- 15.000 mand angreb nu over slagmarken og igen direkte mod Cushings batteri. Undervejs i artilleribeskydningen var Cushing blevet såret i skulderen af en granat-splint. Under selve infanteri-angrebet blev Cushing yderligere såret af et granat-stykke som ramte ham i den allernederste del af maven og i kønsdelene, så han måtte holde tarmene på plads med den ene hånd mens han lå og blev støttet af sin Sergent på jorden. Han ville ikke forlade sine kanoner men lå på jorden og dirigerede deres skyden mod de angribende Sydstatsfolk.

Nådestødet fik han, da Sydstatssoldaterne - dem der stadig levede - nåede frem til kanonerne, idet han fik et geværskud der gik gennem hans mund og ud gennem baghovedet. 

Nedenfor ses et maleri af de angribende sydstatssoldater der er nået op mellem kanonerne. Måske Cushing er en af de blå faldne i forgrunden. På billedet ses Sydstatsgeneralen Lewis Armistead med sin hat siddende på spidsen af sin sabel. Armistead bliver dødeligt såret da han når hen til kanonen. Der er rejst en lille sten der markerer stedet hvor Armistead falder....ligesom der er en stor Mindesten for Cushing mellem kanonerne. Forresten så jeg Armisteads sværd o.s.v. på et museum i Richmond i 2010.

Nok om det.

Det ny "Header-billede" som ses nedenfor er taget her i Maj 2012 hvor jeg var derovre igen. Udover 5 dages ophold i Gettysburg og total gennemtraven og fotograferen af slagmarken igen (som i 2010) besøgte jeg også slagmarken for Slaget ved Antietam i staten Maryland. Dette slag fandt sted d. 17. September 1862 og kendes delvist også under navnet "Artillery Hell". Iøvrigt kalder Nordstaterne slaget for "ved Antietam" efter lille flod og Sydstaterne slaget for "ved Sharpsburg" efter nærmeste by.  På billedet står jeg ved en opstilling af 4 forskellige typer kanoner, der blev anvendt under slaget. I baggrunden ses en hvid bygning - Dunker Church - og hvis I ser efter kan I i billedets forgrund se en opsat tavle med et foto taget 2 dage efter slaget i 1862 fra nøjagtig samme sted.

 

 

Herunder er vist det nævnte billede fra 19. September 1862, altså 2 dage efter slaget og hvor man kan se døde sydstatssoldater som ligger og venter på at blive begravet. Da jeg stod der - det er mig I kan se med kasket på billedet herover - og så på tavlen med det sort/hvide foto taget fra dette sted, ja - så havde jeg, på trods af 30 graders varme, gåsehud.

 

Nåh - men det er så lidt gamle og mit nye "Header-billede".

En "smut-tur" til USA......Maj 2012.

Lillemor og jeg har lige været 12 dage i USA fra d. 16. Maj til d. 28. Maj. Det var en tur som vi begge længe havde set frem til; dels skulle vi bo de første 6 dage i Gettysburg i Pennsylvania og dels de næste 6 dage i New York. For mig var det først og fremmest gensynet med Slagmarken ved Gettysburg (og en lille en-dags tur til slagmarken ved Antietam) der var det primære mens jeg da også glædede mig til at opleve New York. Lillemor havde nok den omvendte prioritet.

(Vores tur i 2010, som kan læses ved at trykker på denne linie, var fra 17. -28- Maj 2010).

Vi landede i Newark hvor vi i Lufthavnen afhentede vores bil, en Chevrolet Malibu (Mercedes-størrelse) med automatgear forståes. Turen fra Newark (beliggende i New Jersey) og til Gettysburg var på ca. 300 km og tog godt og vel 4 timer. Til forskel fra turen i 2010, hvor vi kørte fra Gettysburg til Buffalo = ca. 700 km, oplevede vi kørslen på motorvejen helt anderledes. Nu var bilisterne meget mere agressive; især de store - og de ER store - lastbiler kørte som om de ejede vejen. Hastighedsgrænsen er max. 65 miles i timen og vi blev tit overhalet af disse kæmpe lastvognstog og det var ret så ubehageligt. Billedet herunder viser kørslen ud fra Newark hvor der var vejarbejde og her klaredes det ved at man havde sat beton-klodser op som kørebane-adskillelse.

Vi ankom til Gettysburg Torsdag (en overnatning i Newark) ved 13-tiden og skulle bo på Quality Inn Motor Lodge Gettysburg.

Det var længer i 2 etager og vi boede på 2.etage. Som et kuriosum kan oplyses, at denne bygning var den sidste FØR slagmarken. jeg kunne fra svalegangen - hvor jeg/vi oftest sad - faktiskt se de nærmeste monumenter ude på slagmarken. Utroligt.

Herover ses Lillemor i inden vi skal et-eller-andet sted hen og herunder ses vores bil og vores værelse; 3. dør fra venstre på 1.etage.

Første stop var ude ved Slagmarkens besøgscenter, Gettysburg National Battlefield Visitor-Center hvor jeg lige blev fotograferet sammen med Abraham Lincoln ;-)

Lige kort: Jeg skal forskåne jer for mange, mange billeder. Jeg tog 576 billeder på slagmarken af diverse kanoner m.m.

Gettysburg var stedet for det største slag under den amerikanske borgerkrig. Det fandt sted i dagene 1. til og med 3. Juli 1863. Der deltog ca. 100.000 soldater fra Nordstaternes side og ca. 85.000 soldater fra Sydstaterne. Nordstaternes tabstal var ca. 23.000 mand og sydstaternes ca. 28.000 mand, så det var en blodig omgang. Hele området, som er Nationalpark, er ca. 5 x 4 km, større er det ikke og der var altså samlet ca. 185.000 mand i 3 dage slaget varede på det lille område.

Hjemmefra havde jeg i (åre-)månedsvis forberedt mig på besøget; læst stakkevis af bøger om slaget, erindringer fra alle mulige personer som deltog i slaget, Orders of Battle, regimenthistorie, om bevæbning og mandskabsstørrelser, hvor de forskellige enheder kæmpede de enkelte dage, hvem der kommanderede ned til regiments- og kompagni størrelse o.s.v., o.s.v. Alt sammen på amerikansk forstås og meget af det, erindringerne, ordre-udskrivelser, rapporter efter slaget på gammeldags amerikansk, så det har været noget af en oplevelse.

Min hoved-interesse er artilleri, det vil sige kanoner og kugler og deres mandskab og taktik. Mange bøger om kanoner og det der hører sig til er læst ligesom internettet har været en stor kilde. På internettet har jeg af amerikanske Facebook-venner fået meget hjælp og især af Craig Swain som har en hjemmeside kun om artilleri. Fra ham fik jeg tilsendt detaljerede tegninger over hele slagmarken med angivelse af hver enkelt kanons placering, dens type o.s.v. og disse kort var min "Bibel" under opholdet.

Ja - det ER nørdet, at have interesse for specielt amerikansk borgerkrigs artilleri, kanoner krudt og kugler, men sådan er det ;-)

Herunder bare lidt billeder:

Billedet ovenover og nedenunder er fra Visitor Centret og viser eksempler på de granatyper der blev anvendt under slaget. De viste ting er alle fundet fra slaget.

Jeg fik selv købt nogen ting i butikker i byen såsom som Friction Primers (som er til brug ved kanonens afskydning), Time Fuses (som er til brug ved indstilling af hvornår/hvordan granaten eksploderer når den er afskudt), Canister-kugler (=kardæsk-kugler), granat-stykker fra eksploderede Parrot-granater o.s.v., o.s.v. hvilket også inkluderer gevær-patroner af forskellige typer.

Byen Gettysburg ville nok være et hul i jorden ude på landet hvis det ikke var fordi der havde fundet det største slag under borgerkrigen lige udenfor og i byen. Faktsisk er den ret bevaret og hyggelig.....når man ser bort fra, at mange af de hyggelige gamle huse indeholder souvenir-butikker og restauranter og hvad der til hører. Vores favorit sted at spise var dennegang - som også i 2010 - Dobbin's Inn som er beliggende i et hus fra ca. 1780 og som ses herunder:

Der er ca. 370 kanoner opstillet rundt på hele slagmarken......og jeg tror jeg fik set dem alle sammen og læst om dem på f.eks. opstilledes skilte (lavet af omstøbte bronce-kanoner). På billedet nedenunder ses at de kanoner der var lige der, var fra Army of the Potomac (Nordstaterne) 3. Korps' Artilleribrigades 2.Batteri fra New Jersey lette Artilleri (regiment) og at det batteri - kommanderet af kaptajn A.Judson Clark - bestod af 6 stk. 10 Pdr. (Kalibren) Parrott kanoner og at det deltog den 2 dag af slaget og at det havde 1 dræbt, 16 sårede og 3 savnede mand, ialt et tabstal på 20. (3.dag var det til stede men deltog ikke). Sådanne tavler er der overalt.

Overalt på slagmarken er der også sten-monumenter og statuer - vistnok omkring 600 - der vedrører de forskellige infanteri-regimenter og enheder der deltog. Det er meget overvældende at se og læse. Den ovenfor viste tavle er endda - såvidt jeg huske - med et lavt tabstal, da batteriet kun deltog aktivt den ene dag.

Iøvrigt var et Nordstats-batteri på 6 kanoner (sydstaternes batterier var kun på 4 kanoner) hver med ca. 140-150 mand samt lidt flere heste. Hver kanon blev betjent af 8 mand. Dertil officerer for hver sektion (2 kanoner udgjorde en sektion) samt soldater til reserve-ammunitionsvogne (Caisson) og til andre udstyrsvogne.

Herover ses et Sydstatsbatteri på 4 kanoner indeholdende 2 12 pdr. Napoleon's (bronce-kanoner) som er irret af tidens tand og 2 10 pdr. Parrot kanoner (Støbe-og smedejern) de sorte i baggrunden.

Herunder ses et af to kuriosum'er, nemlig en 12 pdr.Whitworth Rifle. Den er af engelsk fabrikat og er bagladet (som kanoner er idag). Dem var der 2 af under slaget og de tilhørte Sydstaterne. De er af jern.

De 2 kanoner var de eneste bagladere (der var vist 4 bagladere i aktion under hele krigen). Ellers var alle andre kanoner, bronce- og jern-kanoner, forladere.

Alle Bronce-kanoner (de lyse/irrede) er forresten glatløbet, mens alle jernkanoner (de sorte) er riflet.

Herover ses en 3-inch Ordnance Rifle, som nok var den bedste kanon på slagmarken. Flest bronce-kanoner af typen Napoleon's var dog i brug under slaget.

Nu kan de 3 oftest anvendte kanontyper - hver type for sig selv - jo minde om hinanden (en kanon er jo bare en kanon som de andre), men her kommer Nørden (og det er mig) ind i billedet. Nedenfor ses mundingen af en type 3-inch Ordnance Rifle (selvom der står 2,9). Af stemplerne her ses - fra ur-vis kl. 13 af - fabrikationsåret 1863, at den er godkendt af en våbeninspektør med initialerne W.P.F., at dens kaliber er 2.9 (=3 inch), at den er støbt af Ames Manufacturing Co. i Springfielse (A.M.), at den vejer 898 pound (ca. 450 kg) og at den har løbenr. 241.

Det er bl.a. sådanne ting jeg har gået og set efter på de forskellige kanon-typer......:-)

Nåh - der er også andre ting at se på. Faktiskt er landskabet meget flot. Og hvis I kender filmen med Meryl Streep og Clint Eastwood "Broerne i Madison County", så vil I kunne nikke genkendende til sådan en bro som den nedenfor. Det er en overdækket træ-bro fra 1848 ved navn "Sach's Bridge". Sydstaterne gik over/igennem den på vej til slaget og brugte den igen til at slippe væk efter slaget og det undrer stadig folk at de - sydstaterne - ikke nåede at få den brændt af, for Nordstaterne anvendte den også i deres forfølgelse af sydstaterne efter slaget.

Et andet sted kan man på en bro over en mindre å på en af murenes topsten se det forstenede fod-aftryk efter en Dinosaur. Faktiskt er der 2 sten med aftryk, men kun nedenstående er godt nok til foto.

Hjemmefra havde jeg (vi) planlagt af bruge en af de 5 dage på at tage til en anden slagmark i en anden Stat, nemlig "Antietam" ved byen Sharpsburg i Staten Maryland syd for Gettysburg/Pennsylvania. Slaget ved Antietam fandt sted d. 17. September 1862 og var borgerkrigens blodigste enkelt-dags-slag med et tabstal på hele 23.000 soldater på denne ene dag. Uhyggeligt at tænke på.

Jeg var kun interesseret i at bruge et par timer der (det tog kun 1,5 time at køre dertil) og det for at se 3 specielle steder der; nemlig "Bloody Lane", en hul-markvej hvor der blev slagtet i massevis af sydstatssoldater, "Dunker Church" hvor der var heftiftige artilleri-dueller samt "Burnside (Lower) Bridge".

Herunder ses en del af "Bloody Lane" som den ser ud idag - den dag vi var der" - ret idyllisk, ik' ?

Billedet herunder er taget dagen efter slaget, hvor man skal til at begrave de døde, som stadig ligger som de døde i kampen dagen inden:

Bemærk, at de døde IKKE ligger til begravelse i en grav - det er hul-vejen de stadig ligger i og der lå vistnok knap 1000 mand på et par hundrede meters vej-længde.................
Billedet herunder viser så "Dunker Church" som vi så den (det er også mit foto). En lille tysk menighedskirke i et idyllisk område.

........og billedet herunder er også - som det af "Bloody Lane" - taget dagen efter slaget........

Ja - det er ret voldsomme og blodige billeder, men borgerkrigen (al krig) er jo en blodig og frygtelig "forestilling".

Mens vi var der, opdagede vi et mindre brunt dyr, der fes lidt rundt og små-gravede. Det lignede en Bæver og var også på den størrelse. Vi så flere af dem rundt omkring. Ved at spørge nogen andre turister, fik vi at vide at det var "Ground Hogs" (Jordsvin), som er en gnaver af en art, en temmelig stor en på omkring 50-60 cm. Den lignede altså en Bæver eller et Marsvin.

Efter besøget her fortsatte vi Sydpå til Staten "West Virginia" og så byen "Harpers Ferry" som også var en plads for kamphandlinger under borgerkrigen. Idag er byen fredet og Nationalpark og ligger faktisk og ser ud som "i gamle dage"...sådan lidt a la Den Gamle By i Aarhus.
Harpers Ferry ligger i grenen af 2 floder, nemlig Potomac og Shenandoah floderne.

Der var ret hyggeligt, selvom den ikke når Den Gamle By til sokkeholderne. Efter at have spist sen frokost der, kørte vi over en bro og ind i Staten "Virginia" og langs med floden og over en anden bro ind i Maryland og så hjem til Pennsylvania....altså 4 stater, Maryland, West Virginia, Virginia og Pennsylvania på en og samme dag :-).

Efter de her 5-6 dage i Gettysburg kørte vi derfra og til Newark og afleverede bilen hos Hertz og tog derfra toget til New York og Penn (-sylvania) Station af alle steder ;-). Stor var min overraskelse, for da vi kom op fra stationen opdagede vi, at stationen ligger lige under Madison Square Garden, hvor ishockey-klubben New York Rangers har hjemmebane.

Taxi til hotellet, Mansfield Hotel, beliggende på 12 West 44 Street. Herfra kunne vi se hen til Times Square :-) .

Vores værelse var lille, meget lille synes jeg. Men der var det, der skulle være. Desværre var Air-konditionerings-halløjet åbenbart det, som er standard overthere; enten fuld knald på eller slukket = d.v.s. larmende stiv kuling eller tavshed. Vi havde haft flot vejr i Gettysburg - sol og blå himmel - og det så ud til at fortsætte i New York med den forskel af der tilsattes en meget høj luftfugtighed. Puha - det var slemt, rigtigt slemt. Derudover var der en anden markant forskel nemlig larmen. Hold da op, hvor der er meget larm - hele tiden og overalt - dels fra den kraftige trafik og dels fra mennesker, forretninger og byggearbejder. Jeg har aldrig oplevet det på den måde i hverken Berlin, London, Paris, Washington, Amsterdam, Stockholm eller for den sags skyld København. Måske er det simpelthen bygningernes størrelse/højde der holder på og forstærker lyd-niveauet.

At finde rundt i New York (=Manhattan) er ret let, når man først fanger systemet. Manhattan er en lang ø. Nord/Syd gående og parallelt med hinanden går Avenuer'erne og de er nummeret fra 1 og ud af. Nogen af dem har samtidigt navne som Park Avenue, Madison Avenue, Broadway. Gaderne der går vinkelret på tværs af Avenuerne hedder Street's og er nummeret fra 1 til 70-90 stykker og gadenumrene er yderligere opdelt i East eller West fra vistnok 2nd. Avenue. Med Subway er det lige sådan; linierne går alle Nord-Syd, så det er enten Uptown eller Downtown man tager Subway. Hver linie har en Local eller Express linie. Local er toget der stopper på alle stationer og Express på udvalgte/store stationer.

Hver morgen indtog vi morgenmad på kaffebar og så ud at se.

Herover ses Empire State Building - den opleves bedst på afstand. Nedenfor er det nye World Trade Center. Her ville vi have set mindesmærket fra 11/9-katastrofen men det fravalgte vi, da man skal have indgangsbillet og guide på. Guiderne er efterladte fra ofrene som fortæller meget personlige historie og det havde vi hverken lyst eller tid til at høre på.

Herunder ses Chrysler Bygningen. Toppen af bygningen er meget flot.

Selvfølgelig var kulturen i højsædet. Herunder ses Guggenheim Museet som vi var inde og se. Desværre var der en ny udstilling undervejs, så der var ikke så meget udstillet og det der var, var mest en fotoudstilling og en udstilling af mærkelige video-installationer. Der var dog en pæn lille samling impressionister.

Lincoln Center, som ses herunder, består af 3 store haller/sale/bygninger. Til venstre ses J.P.Koch's Hall hvor New York City Ballet har hjemme. I midten ses Metropolitan, hvor Operaen og American Ballet Company har hjemme og bygningen til højre er koncertsalen hvor New York Philarmonica (Symfoni-orkesteret) har hjemme.

Den anden aften vi var i New York var vi inde på "Neil Simon" teatret på Broadway og se og høre musicalen "Jesus Christ Superstar". Hold da op; jeg havde helt glemt hvor god musikken er. Det er vel 35 år siden jeg sidst så den opført i København. Det var en oplevelse.

Den tredie aften var i inde og se New York City Ballet med forestillingen "Double Feature" der bestod af 2 balletter; The blue Neckless og Make me Whopee. Det var nærmest Jazzballet og begge foregik i 1920-30'erne og jeg forventede Fred Astaire komme valsende ind. Det var hans slags musik og dansenumre i balletform. En oplevelse men ikke ballet som jeg forventer det.

Billedet herover er taget af scene-tæppet fra vores udmærkede pladser.
En aften vi passerede Times Square var alle disse et. De skulle næste morgen starte i et billøb der hedder Gumball 3000 og som går fra New York til vistnok Los Angeles. Der var alle mulige sportsvogne og masser af mennesker. Vi så dem også næste morgen da de skulle starte.

En morgen vi var ved Times Square var der opbygget en scene og vildt mange mennesker der hujede af begejstring. På scenen var vinderne m.fl. af den amerikanske udgave af "Vil med dans" som var afgjort aftenen før.

Times Square er iøvrigt altid fyldt med mennesker. Der er en masse kæmpereklamer på husene derned og flot og farverigt se det ud....men hvilken konstant larm, der er det sted.

En dag var vi på Metropolitan Museum of Art. Det er et underlig et. Et stort et også. Det er opdelt i samlinger.

Alle mulige rigmænd har skænket deres samlinger til museet og det betyder at hver samling holdes i egne lokaler og det igen betyder, at f.eks. impressionister ses forskellige steder, at amerikansk kunst ses forskellige steder. De er altså ikke samlet som hos os i Europa og det betyder at man farer frem og tilbage mellem samlingerne for at se det hele....og det kan man altså ikke overskue. Vi var der tidligt og brugte 2 timer og så opgav vi. Det er første gang jeg har haft det sådan, at jeg bare måtte ud. Dels var der kommet rigtig mange mennesker mens vi var der og dels kunne jeg simpelthen ikke overskue det og jeg måtte simpelthen ud. Ærgerligt for der var en del vi ikke nåede. Dog nåede vi at
at se bl.a. Edvard Hopper - se hans billede nedenfor - med 5 billeder repræsenteret og ligeså en del franske impressionister.

Vi fik også set nedenstående berømte maleri af George Washington der krydser Delaware floden under den amerikanske frihedskrig mod englænderne i 1770'erne.

Det er et enormt maleri, nok en 5 x 7 meter og ganske imponerende når man står der foran.

En anden sjov bygning er Flat Iron bygningen som ses herunder. Den står hvor vistnok 5 Avenue og Broadway skærer hinanden ved Madison Square Park.

Vi var selvfølgelig også på Manhattans sydspids - Battery Park - hvor man kan se ud til Friheds Gudinden og Ellis Island. Her tog vi færgen over til Staten Island - en gratis færge for byen New York der forbinder disse 2 bydele. New York består af 5 by-dele, nemlig Manhattan, Bronx, Queens, Brooklyn og Staten Island. Herunder ses Sky-line fra færgen af:

Herunder ses en af Staten Island-færgerne som er gratis og som sejler hver halve time. Man kommer tæt forbi Frihedsgudinden på denne sejltur.

Herunder ses Lillemor og Frihedsgudinden. Det er Lille mor i forgrunden til højre ;-)

Frihedsgudinden er ret imponerende....og stor. Man kan med turbåde sejle ud til hende og til Ellis Island, men vi valgte bare turen forbi med den ordinære færge.

Den tredie aften vi var der, var vi i Metropolitan og se rigtig ballet med American Ballet Company.
Igen mange mennesker. Det var balletten La Bayadere - en rigtig klassisk ballet - vi fik set og den var fejende flot. På et tidspunkt er der hele 24 danserinder på scenen i klassiske strutskørter der dansede fuldstændigt synkront. DET var imponerende.

Publikum var meget blandet påklædt, fra almindeligt tøj til det store skrud som ses herover. De 3 kinesiske damer tilhørte en familie; 2 døtre og deres forældre. Farmand er forrest udenfor billedet. De skulle selvfølgelig fotograferes foran Metropolitan og jeg tilbød galant at tage deres billeder med deres kamera og fik mange smil og buk og Thank You bagefter for det. Lillesøsteren - hende med den bare ryg - var sørme en flot pige :-) .

Billedet herover er taget indefra Metropolitan ud mod Plaza'en. Imponerende bygninger allesammen iøvrigt. Og billedet herunder er taget fra vores aldeles udmærkede pladser mod scenen.

Vi oplevede mange ting i New York; flere museer, Jesus Christ Superstar og 2 balletter og en masse bygninger og arkitektur, Frihedsgudinden og vandretur i Central Park og meget mere. Jeg er glad for at vi gjorde den tur og fik oplevet byen, men det er IKKE en by jeg vil tage til igen. Den er simpelthen for larmende og menneske-fyldt for mig. Og det her med at bygningerne er så høje/store - jeg føler at man går i skygge hele tiden - lidt klaustrofobisk følelse. Og en sjov ting - det skal tages med et stor gran salt - er at når man sidder på en restaurant og spiser, så RÅBER amerikanerne. De kan simpelthen ikke sidde og tale normalt. Det betyder at lydniveauet er enormt sådanne steder. Det er en ting jeg har bemærket med amerikanere alle steder hvor man har mødt dem rundt omkring hjemme og i Europæiske byer.

Men alt i alt en god tur. Næste tur senere på sommeren bliver en uge i sommerhus i Skagen og der er der åbne vidder, højt til loftet og dejlig dansk stilhed ;-)