Junior's "officielle afsked" med ishockey'en i Herlev Eagles.

I går Fredag d. 11. Oktober 2013 var min knægt "inviteret" til afsked med sin gamle klub, Herlev Eagles, efter at han tidligere havde besluttet at stoppe ishockeykarrieren.

Det foregik på isen foran publikum og mellem de 2 hold før dagens kamp mod Esbjerg, som Herlev Eagles i øvrigt vandt med 2-0.

Her lidt billeder fra den oplevelse:

Her ses Junior på vej ud til hyldest-/afskedstale. Der er glat når man kun har læder-sko på :-) . Herlev Skøjtehal er i øvrigt lidt spøjs, i det der kun er tilskuerpladser/tribune på den ene side (her hvor der er fotograferet fra). På den anden side er spillerboksene og ovenover dem går der en hængebro/hænge-galleri som man også kan stå på; derfor det lidt "bare/nøgne" udseende på den modsatte side.

Herunder er Nicolai Flindt fra klubben i gang med at holde tale, som indholdt opridsning af hans lange karriere (han er jo 34 år og har spillet ishockey i hele 29 år, han startede på klubbens førstehold som 16-årig, han har spillet Top-ishockey i 16 år som også indeholder 186 Landskampe, og hvor hans allersidste ishockeykamp, hans "afskedskamp" som han kalder det uden dengang at vide, at det var hans sidste kamp overhovedet, var til VM i 2013 i Stockholm mod Sverige for en fuldsat Globen Arena med 16.000 tilskuere og vist direkte i TV Worldwide.

Og herunder ses Junior holde takke- og afskedstale. Han takkede alle de spillere, med- som modspillere, som han havde spillet med og mod gennem tiden, alle hans trænere og holdledere, materialefolk, Landsholdet, alle fans overalt og klubfrivillige i det ganske danske land, der fik sporten til at køre. Og han takkede også sin samlever Rie samt sandelig også sin Mor og Far :-)

Så blev han præsenteret for sin "sidste" trøje i glas og ramme; den kommer op at hænge i klub-rummet.

...og sluttelig fik han blomster og gaver, her af sin gamle holdkammerat Filip Faurholm, som han spillede sammen med fra 6-års alderen (Filip startede året efter Thor).

Og bagefter gjaldede hallen med kampråb for ham fra publikums side mens de 2 holds spillere klappede i isen med deres stave. Så nu er det slut med det, som ses nedenfor. Et billede fra hans sidste klubkamp. Bemærk C'et på hans bryst. Det står for "Captain" = holdkaptajn/anfører. Han var "selvfølgelig" anfører for Herlev Eagles, ligesom han også har været anfører for Herning Bluefox og Copenhagen Hockey (Hvidovre) og endda også for Landsholdet i en enkelt kamp. Han er den eneste spiller i Danmark, der har været holdkaptajn/Anfører for 3 forskellige Elite-klubber

Og herunder, med # 21 i rødt i aktion for landsholdet....også slut med det. Hele 186 landskampe blev det til og det bringer ham p.t. op på 8.pladsen over spillere med flest spillede landskampe.

Og så er det dommergerningen han nu er blevet "Shanghai'et" til af Unionen. Herunder fra hans allerførste kamp for en måned siden.

Efter kampen blev Junior også interviewet til klubbens interne TV, Eagles TV, på klubben hjemmeside. Det kan ses nederst ved at trykke på linien her.


Og sørme, det er helt tilfælde, så udkom der samme dag, altså i går Fredag d. 11.10.2013, et Magasin i A3 format på glitret tykt papir i farver, ISHOCKEYMAGASINET, udgivet i samarbejde mellem Ekstra Bladet og Tips-bladet. Heri er der en dobbeltsidet artikel om Junior og hans overgang fra Elitespiller til Dommer i bedste række. Ret sjovt, synes jeg.

Jeg synes, at det var et flot arrangement klubben havde stablet på benene og herligt med den artikel samme dag.

....og nu som Hoveddommer ...(?)...

Han har dårligt nok sat skøjterne på hylden, knægten min, før end han finder på at prøve sig af som Hoveddommer i Ishockey-ligaen....

Han fik en forespørgsel fra Unionens side og syntes da at det kunne være meget sjovt at prøve. Normalt arbejder man sig op gennem rækkerne før end man når bedste række, men de - Unionen - prøver ham af fra start i bedste række, da han jo "kender reglerne" og spillet og de - Unionen - iøvrigt synes, at der mangler fhv. top-spillere som dommere. Han er hoppet ud i det med begge ben og nu må se om "isen kan bære". Fordi man har været en god (ishockey-) spiller, er det jo ikke ens betydende med at man også bliver en god dommer....eller træner for den sags skyld. Men nu prøver han det.

I dag havde han så sin debut i en træningskamp mellem Rungsted og Rødovre. Jeg vil tro, at han har syntes det var både underligt og sjovt, da han jo bare for få måneder siden var holdkammerat eller modstander til dem han dømte idag.

Her er hvad B.T.skriver om den sag.

Lidt trist at det nu er slut

Ja sgu' - det er sgu' en trist, vemodig og alligevel en god dag. Min knægt har offentliggjort sin beslutning om at stoppe med at spille ishockey. Efter godt 16 år med Top-ishockey som professionel har han valgt at stille skøjterne på hylden i en alder af "kun" 34 år. Han har jo i de sidste par år vidst at tidspunktet jo måtte komme og så haft tid til at vænne sig til tanken........men alligevel; det har jo været hans "liv" i de godt 16 år, han har levet af det, han har levet og åndet for det, han har forsaget mange ting men han har også haft mange gode oplevelser, som f.eks. rejser med landsholdet og spille i lande som USA, Canada, Sverige, Finland, Norge, Tyskland, Frankrig, Schweiz, Østrig, Italien, Rusland, Hviderusland, Ukraine, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Letland, Japan, Rumænien, Ungarn og sikkert flere lande endnu som jeg ikke lige kan komme på....sågar Nord-Irland har han spillet i med sin dengang svenske klub (Troja-Ljungby).

Han startede som 18-årig og det føles som længe siden. Hans hjerteklub (og ungdomsklub) har altid været Herlev, men han har også spillet for Herning Bluefox, Odense Bulldogs og Hvidovre herhjemme samt Troja-Ljungby, Gislaved og Arboga i Sverige. Han har spillet over 500 klubkampe og dertil kommer så trænings og pokalkampe og 185 Landskampe.....hvilket bringer ham op blandt de 10 der har spillet flest landskampe for Danmark overhovedet. Han har været kaptajn for både Herning, Hvidovre og Herlev og mig bekendt er der ingen andre danske spillere, der har prøvet det. Og nu er det slut. Herunder lidt tilfældige billeder fra en lang karriere: 

 Præsentationsbillede til landsholdet.

 

Herunder ses han i kamp mod Sverige. Han spillede sin allersidste ishockeykamp på Top-niveau netop mod Sverige under VM i Stockholm her i foråret. Som han siger nu: "Det er ikke alle beskåret at spille afskedskamp mod Sverige i en udsolgt Globen Arena (14.000 tilskuere)." 

  

 

 Ovenover Landsholdet, vistnok fra 2010, som har betydet meget for ham.

 

 

 Herover er han kommet i gode hænder ...eller hvad det nu er....mellem et par tjekkiske spillere under et VM. Og nedenunder er det fra en kamp mod Letland: 

 

 Og herunder et par billeder fra sin sidste sæson i Herlev's sort/gule spilledragt:

 

 

Og herover jubel efter han (# 17) har scoret i en kamp mod Esbjerg i hans sidste sæson.

 

Skader har han selvfølgelig haft en del af; forvridninger og forstrækninger, masser af blå mærker, fået slået tænder ud eller fået dem knækket, knæ-operation (kikkert-operation og han spillede landskamp 10 dage efter), lysken-operation, adskillige syninger i ansigtet/hovedet. Engang ringede han til mig og fortalte han sad på sygehuset og ventede på at blive syet og om jeg gad komme og hente ham. Jeg mødte op og han sad på en briks inde på skadestuen og ventede på at blive syet. Vi sad så og snakkede da lægen og en turnus-kandidat kom til ham. Lægen undersøgte såret og forklarede kandidaten hvad der skulle ske og så opdagede han lige pludselig et ar....og et til. Han kiggede nærmere på hans ansigt og sagde så til kandidaten at knægten havde nogen ar og om kandidaten kunne se hvormange. Denne tog et tæt "kig" på ham og sagde så: " 5 ar". Lægen grinede og sagde:"Næh, - der er 8 ar".......hvortil knægten sagde, at der måtte være 12 ar, men nogen af dem sad nok oven i hinanden, så de kunne være svære at se....... Mange af de syninger i ansigtet er ordnet under kamp; det tager jo kun et par minutter at sy en flænge og så er det ind og spille igen.

 

Engang under et VM i Wien sad Lillemor og jeg derhjemme og så kampen direkte/LIVE på TV. Han kørte frem mod en modstander der havde pucken. Så skød modstanderen på et par meterafstand pucken lige op i ansigtet på knægten som gik i isen med brag. Han sprællede lidt og holdt sig for hovedet mens der bredte sig en pæn blodpøl på isen under hans hoved. Lillemor råbte Åh Gug, åh Gud hvad skete der ? Jeg rykkede lidt frem i stolen og sagde så, at nu havde han nok fået ryddet munden (for tænder). En puck er en komprimeret massiv gummiskive på 175 gram. Spillet blev stoppet og et par terapeuter og en læge fra holdet kom løbende ind til ham. De kiggede på ham og gav ham et håndklæde og fik ham op at stå. Så kørte han foroverbøjet med håndklædet for ansigtet/hovedet ud i spillerboksen og gik så helt ud af hallen til omklædningsrummet med hjælperne. Uha tænkte vi, hvad mon der så var sket nu. Nåh - isen blev renset for blod og spillet sat igang igen uden ham. Knap 20 minutter efter ringede vores telefon. Det var ham. Han sad i en ambulance på vej til hospitalet. Lægerne i hallen ville ikke sy ham, de sendte ham på et hospital hvor specialister i kosmetiske operationer ville ordne ham. Han havde set skuddet/pucken komme og nået at dreje ansigtet, så pucken havde ramt på siden af hovedet på øret, så hele øre-flippen (den nederste del af øret) var skudt af og iøvrigt var der også hul i øret. Det var ikke så slemt....sagde han, bare meget blod. Herunder ses et billede af ham med 17 sting i øret. Flot ikke ? Det var jo fint broderi de lavede for man kan næsten ikke se noget idag. Iøvrigt spillede han kamp næsten dag - no problemos.

 

Han har også fået brækket anklen og knysten. Det skete i december 2011 og han spillede igen i Marts 2012. De satte en skinne ind og skruede den brækkede knogle sammen, ligesom de skruede en skrue igennem han flækkede knyste. Det eneste problem han havde - og stadig har...han har jo stadig de der ting siddende i benet/anklen - er, at han ikke kan stramme skøjten så meget om det ben som han kunne ønske sig. OK - han har trods alt spillet en hel sæson og et VM her i 2013 med det metal der i benet. 

 

 

 

Herunder for resten et billede fra hans 2. år i Herning Bluefox, hvor han var kaptajn for holdet. Det første år fik de sølv og det andet år fik de bronze. 

......og nu takker han så af. Herunder hilser han ud til publikum under en landskamp i Vojens i foråret, hvor han spillede sin landskamp nr. 175 og fik blomster. Han fik 10 landskampe til før end det nu er slut. 185 landskampe for Danmark (han har i øvrigt nok spillet godt 25-30 ungdomslandskampe før Senior-landsholdet) er vel ikke ringe, vel ?

Herunder et af de bedste billeder - det er fra tidligt i karrieren - af ham synes jeg. Det var midtersiden - altså dobbelt op - i et hockeymagasin som ikke eksisterer mere.

 

Og nu er det slut. Så er det tid til at tænke på den uddannelse som fysioterapeut han er igang med.

 

Jeg synes sgu' at han har gjort det rigtigt godt. Lillemor og jeg er faneme stolte af ham og glade for den beslutning han nu har truffet.

En Stockholms smut-tur.....

Som nævnt i forrige indlæg smuttede Lillemor og jeg en lille tur til Stockholm for dels at se 2 kampe ved ishockey VM og dels for at gense "Waldemarsudde". Sidstnævnte var den svenske maler-prins Eugen's bolig. Den ville vi gerne gen-se og der var endvidere en udstilling med svenskernes svar på Johannes Larsen, nemlig Bruno Liljefors.
Vi tog afsted direkte fra arbejdet i Fredag d. 3. Maj og vi havde en enkelt overnatning i Jönköping der ligger ved bunden af den lange sø Vättern. I det forrige, som var lidt i gåder, er vist en tændstikæske; den symboliserer byen Jönköping, idet denne by er/var byen for tændstiksfabrikation i Sverige. I gamle dage, når man nærmede sig byen på motorvejen både syd og nordfra, så stod der 3 kæmpetændstikker som vartegn for byen. Idag er der kun en tændstiksflamme.

For nogen år siden da vi var på vej nordpå et sted - jeg kan ikke huske om det var en tur til Hornborga, Stockholm, Dalarna eller Nordkap - der så vi på en mark lige knap 10 km. før Jönköping en enkelt Trane gå. Det gentog sig senere. Og sørme om der nu dennegang var hele 2 Traner gående på den mark. Lidt spøjst og herligt.

Næste morgen var det afsted mod Stockholm og der kører man langs Vättern de første knap 60 km. Bemærk at GPS'en i forruden viser "samme udsigt" som ud af bilens forrude.....og det er jo godt, vi er altså på rette vej :-)

Efter et par hundrede kilometer passerer man byen Linköping, som var der hvor SAAB fabrikkerne lå og hvor SAAB-bilen lavedes. Den produktion er ophørt, da SAAB-fabrikkerne gik konkurs for et par år siden. Dog laver SAAB's fly-afdeling stadig flyvemaskiner og langs med motorvejen er der på store beton-piller opstillet en stribe af deres fly:

Herover ses en "Viggen" nederst og en "Draken" øverst. Det danske flyve-våben har haft begge fly-typer.

Herover ses et træningsfly og det buttede jagerfly fra sen-1950'erne/start-1960'erne kaldet for "Tunnan" (Tønden).

Og herover ses en repræsentant for det civile fly-program. Alle billeder er taget ud af bilens forrude mens vi kørte.

Vi nåede til Stockholm og på trods af GPS'en måtte vi lige lave en mindre rundtur, da vi missede et par afkørsler ved og i nogen tunneller, men vi nåede frem til Hotel Park Inn Raddisson i Hammarby. Fra vores værelse kunne vi se hen til is-stadion Globen (se evt. forrige indlæg hvor der er et fly-foto af denne kæmpemæssige runde hal).

Vi holdt lige pause lidt og fik lidt sen frokost, så gik vi til Globen Arena. Det er sgu' et imponerende bygningsværk. Vi har været derinde på en rundvisning året efter den åbnede for en små 20 år siden.

Der var et "værre leben" da vi kom. En kamp var slut lidt før så der var masser af tilskuere fra den kamp og nu også en masse tilskuere til næste kamp, nemlig Canada-Danmark kampen. Der er boder og hurlumhej af alskens slags, så ja - et leben uden lige.

På billedet ovenfor ses indgangskøen til Globen til højre. Der kan være ca. 16.000 tilskuere derinde. Det utrolige er, at der til venstre på billedet ses en hvid/lys bygning; det er ishockey-hallen "Johannes-Hov Isstadion" der kan indeholde ca. 14.000 tilskuere. Utroligt med 2 så store Is-stadions lige ved siden af hinanden. Det siger noget om ishockey-interessen i Sverige/Stockholm. Derudover ligger der et par mindre haller rundt om i Stockholm med plads til bare en 5-6.000 tilskuere...............

Vi kom trods alt hurtigt ind og fandt vores pladser. Ovenstående foto giver et billede af hallens storhed indenfor og også den kæmpemæssige firkantede Score-tavle der hænger derinde. Der er fjernsynsskærme på alle 4 sider hvor der vises reklamer i pauser og ellers under kampene selve kampene også sammen med slow-motion og gentagelser af situationer = mål. På billedet er spillerne ved at varme op før kampen og den opvarmning skal slutte 20 min. før kampstart da der skal laves ny is.

Her er begge hold - Danmark er de hvide - kommet ind igen og står klar til national-melodier. DET var pinligt. Arrangørerne havde faneme indforskrevet OPERA-SANGERE til at synge Nationalmelodierne. PINLIGT at høre på og det kunne man også se på dels spillerne og dels på publikum; vi "sked" nemlig hul på hende sangerinden og sang i vores tempo nationalmelodien.

Vores knægt var ikke med i kampen (og ej heller i de 2 næste) da man afventede om der kom forstærkninger fra Nordamerika (NHL). Nu er han indskrevet og skal spille idag Kristi Himmelfartsdag mod Tjekkiet. Danmark tabte iøvrigt kampen mod Canada.

Næste dag, Søndag, var der først kamp kl. 20,15 mod Norge, så her havde vi hele Søndagen til vores rådighed. Vi lavede "vores klassiske" nummer; vi købte 2 stk. 24-timers Stockholms-kort så vi kunne køre med Tunnel-bane, lokal Tog (S-tog), busser og Sporvogne i 24 timer ubegrænset.....og så går vi det meste af tiden.....Nåh, - vi tog Tunnelbane ind til T-Centralen i Stockholm og gik så derfra langs vandet ned til Nybro-plan, en plads hvor vi ville tage en Djurgårds-færge ud til Djurgården.
Herunder ses Stokholms Rådhus.

Herunder ses Rigsdagen og det brusende vand under en af broerne. Den centrale del af Stockholm er jo en masse små-øer; man kan sejle ind til den store sø Mälaren og man kan sejle ud til havet - den Botniske Bugt. Der er jo store færger der sejler til Helsinki indefra Stockholm - sådan en sejlede vi med i år 2000 på vores første tur til Nordkap.

Herunder er et kig ud til "Skepps-holmen" hvor bl.a. "Moderna Museet" ligger.

Vores færge gik nu kun en gang i timen, så det gad vi ikke vente på, så vi gik ud af "Strand-vägen" mod Djurgårds-bron. Langs hele den ene side liger der det ene store Borger-hus efter det andet. Meget, meget flotte huse fra slutningen af 1870-80'erne og hvor de rige i Stokholm boede. De ses herunder.

Over broen og ud på Djurgården hvor man passerer bl.a. "Gröna Lund"; Stokholms svar på Tivoli og "Skansen" som er en blanding af Frilandsmuseum og Zoo med kun nordiske dyr. Derudover passeres også Vasa-museet og flere andre museer. Vi kunne have taget både bus og sporvogn men vi gik; vejret var jo pragtfuldt - 15-18 grader - og der er jo meget at se på.

Endlig kom vi ud til "Waldemarsudde". Det er Prins Eugen's (1865-1947) bolig der er indrettet som dels hans eget offentlige hjem og dels museum i tilbygning. Prins Eugen var søn nr. 4 til den daværende Kronprins. Og hvad gør man med sådan en søn. Døtre kan man jo gifte bort til andre kongelige personer rundt omkring i Europa, men sønner ??? Jo - nr. 1 bliver jo Kronprins og senere Konge på et tidspunkt. De andre ??? Jo - de får en officers-uddannelse for hvad skal man ellers stille op med dem ? Prins Eugen fik også militær træning og udnævnt til officer men viste interesse for kunst og under studier på Uppsala Universitet begyndte han at studere kunst og bl.a. maling og fik så en uddannelse som kunstmaler. Og det blev så hans metier. Han fik kammerater i hele den svenske kunstverden; Carl Larsson, Anders Zorn, Bruno Liljefors, Rudolf Bergh, Ernst Josephson o.s.v., o.s.v. På et tidspunkt får han lov til at bygge denne her bolig liggende på en en odde ude på Djurgården og den får navnet "Waldemarsudde" og her lever han så alene indtil sin død i 1947. Han var ugift som sagt, men onde tunger påstår at han var homo-seksuel, men det er aldrig bevist.

På billedet herunder ses hans hus til venstre i billedet; det er stort, rigtig stort for en enkelt person (han havde hele livet den samme oppasser og sekretær boende hos sig + et par tjenestefolk eller 5). Lige til højre for midten af billedet er 2 højhuse og lige til høre for dem kan man ane Globen i det fjerne.

Vi var der lidt før åbningstid og fik tiden til at gå med at gå rundt i parken og se på statuer og ellers slappe af i det gode vejr. Herunder ses en bronze-skulptur af en ung nøgen pige. Den hedder "Groddan" (Frøen) og det er fordi, der mellem hende knæ er en lille frø....man skal se godt efter også i virkeligheden. Jeg fik ikke fat i kunstnerens navn.

Herunder ses Lillemor "slikke sol" i parken med den gode udsigt mens vi venter på at komme ind.

Vi var vel en små 50 personer der kom ind da det åbnede kl. 11,00 Vi gik straks til udstillingsbygningen og så Bruno Liljefors-udstillingen. Bevares - han er teknisk god og kan sit kram og alt det der, men jeg synes at han stil er "lidt forvirrende" med alle de detaljer der er på maleriene. Jeg synes tit jeg har svært ved at fange billedets fokus på grund af dette. Dog er der herunder et billede af et par Dompap'er - det synes jeg til gengæld er suverænt.

....og også dette maleri af en Sne-hare er suverænt; hvidt i hvidt om jeg så må sige......

Og sørme om vi ikke mødte hende pige-skulpturen igen og dennegang i Marmor:

Jeg synes næsten af den udendørs bronze-skultur er bedre....måske p.g.a. tidens tand...men bedøm selv. De var ens i størrelse.

Disse ovenfor viste Edderfugle er også ret gode i denne morgen-belysning....eller var det aften ??

Bagefter fandt vi med hjælp af Lillemors usvigelige sikre næse og sans for dette museets Cafe - indrettet i det gamle hus' køkken - og fik kaffe og kage. Bagefter fik vi set hans privatbolig, der er i 3 etager; hele stue-etagen er som da han levede. 1. salen er ren udstilling i nøgne rum og der vistes malerier af forskellige kunstnere om moden på prinsens tid....altså portrætter og lignende.....3. Etage var lukket for offentligheden nu. Vi har været der før og deroppe er hans kontorer, hans atelier'er og hans sove-gemakker. Ærgerligt for atelier'er er altid besøg værd.

En væg i en af stuerne. Bemærk billedet til venstre; "Molnet" (Skyen) som er et af hans kendeste malerier.

Jeg synes ikke det er noget specielt - i forhold til meget af det andet han har lavet - men det er nok bare mig.

En anden stue med det berømte billede "Strömkarlen", en sagnfigur der spiller violin og lokker......

Herunder hans havestue. Der var i alle rum/stuer et fantastisk lys og det skyldes måske vandets reflekteren udefra.

Herre-værelset...eller biblioteket med alt hvad der til hører ses nedenfor.

På et tidspunkt skulle jeg lige tisse og fandt et toilet for offentligheden. Og hold da kæft for et lokum-brædt der var; flot lakeret og skinnende og stort som ind i helvede.....og så var der træk-og-slip derinde :-)

Bagefter fortsatte vi 1,5 kilometer længere ud af Djurgården til "Thielska Galleriet" hvor vi så en Edvard Munch-udstilling.

Udstillingen var OK men heller ikke mere. Vi har jo næsten lige været på AROS i Århus og se Munch-udstillingen der. Her var meget grafik og få, men gode, malerier. Vi tog bussen tilbage til Centralen og derfra hjem med Tunnelbanen.

Om aftenen tog vi sporvogn ud til Globen og så kampen mellem Danmark og Norge som Danmark desvære - og uretfærdigt - tabte. Herunder ses et foto af Globen set fra Tunnelbanestationen. Den strålede i et meget flot lys der på nattehimlen.

 

 

Alt i alt en dejlig tur. Som et kuriosum kan nævnes, at jeg hjemmefra havde en liste med på 6 bøger (9,4 kg og ca. 1.600 sv.kr.) som jeg havde udset mig til inkøb på Waldemarsudde. Nu er det jo godt at se tingene i virkeligheden og det endte med kun indkøb af en af de planlagte bøger til kr.250....og så faldt der lige en enkelt bog om Bruno Liljefors af Allan Ellenius med i købet.....en bog som jeg har "jagtet" i mange år, men som var her.

 

 

Vi havde jo ikke kørt i Stockholm så turen tur-retur var på 1.230 km. Om Mandagen da vi kørte hjem, startede vi kl. 08,00 og var hjemme i Herlev ca. 15,15 inkl. 2 mindre pauser og sejlturen Helsingborg-Helsingør. Altså 615 km på 7 1/4 time inkl. pauser.