lørdag den 8. april 2017

Oblater, bog og film...altså lidt blandet :-)

Lillemor og jeg har tidligere abonneret på aviser som "Politiken" og Weekendavisen". Nogen gange i lange perioder og nogen gange kun i de perioder, hvor et tilbud har gjaldt. Det er gode aviser, men desværre har abonnementerne ofte endt på grund af manglende tid til at læse dem....sådan helt igennem. For mig har især Weekendavisen været en kilde til irritation, idet det ofte har hændt, at der virkelig ikke har været en artikel der har interesseret mig...eller måske kun en eller to... og andre gange har en Weekendavis været fyldt med artikler, så jeg stort set har læst alt i den. Det er så blevet sådan, at jeg - når Weekendavisen udkommer om Fredagen - nede i kiosken lige skimmer Hoved- og sektionsforsiderne efter om der er noget der fanger min interesse og så evt. købe den. Lillemor har nu Politiken som e-avis...men ingen af os får alligevel ikke altid læst den :-(


Hvor utroligt det så end kan lyde for mange, så abonnerer jeg for øjeblikket på "Kristeligt Dagblad" , - altså kun det, de selv kalder et weekend-abonnement, nemlig kun avisen Fredag og Lørdag ("Kristeligt Dagblad" udkommer ikke om Søndagen). Hvorfor ? Jo, - jeg faldt over et af de her tilbud og gav det en chance (jeg tror, det var noget med enten gratis i en måned eller kun kr. 30 for en måned....noget i den stil). På Internettet var jeg jævnligt faldet over artikler fra Kristeligt Dagblad om etik eller politik eller andet interessant og de var faktisk ret interessante. Jo - der er meget om kristendom i avisen, men det kan man jo springe over, men alligevel er jeg nysgerrig nok til at læse en del af de artikler. Men igen, - som de med de andre aviser, så kniber det med tiden, så da jeg opdagede, at de havde det her weekend-abonnement, så gav jeg det en chance.

Og så - i dagens avis Lørdag d. 8.april - er der på forsiden en mindre artikel om oblater, de her små "kiks" som folk spiser ved nadvergang.
Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde "har været til Alters" eller hvad det nu hedder. Jeg er godt nok døbt, jeg har endog gået i Søndagsskole i min barndoms lokale folkekirke i nogen år og der fået en masse undervisning i kristendommens mysterier og lære, men jeg er ikke konfirmeret. Det ville jeg ikke, vistnok som den eneste i min klasse. Det skabte, som jeg husker det, en vis "ballade" i skoletiden, da jeg ikke gik "til præst" som de andre i den i skoletiden afsatte tid, ligesom jeg heller ikke ville deltage i de senere klassers kristendomskundskabstimer (deltog dog med glæde i de senere klassers undervisning i religion, da man her kom ind på "alle de andre religioner", hvilket jeg syntes var spændende at høre om). Om jeg er blevet "vaccineret" mod kristendom efter de års Søndagsskoleundervisning, det ved jeg ikke rigtig, men et eller andet har tidligt fået mig til at træffe den beslutning om ikke "at deltage i det show" der. Jeg er heller ikke blevet påvirket på nogen måde hjemmefra om det ene eller det andet. Min mor var almindeligt medlem af folkekirken. Jeg kan ikke huske, at hun brugte folkekirken, altså gik i Kirke hver søndag o.s.v. Hun blev tidligt meget syg og døde 3 måneder efter hun var fyldt 50 år....jeg var 16 år da det skete...og jeg kan ikke huske at der var "noget kirkeligt" ind over den tid...om hun troede på Gud o.s.v....hun var nærmest "skudt ud i tågerne" (medicineret væk) de sidste par måneder af sit liv. Jeg meldte mig ud af folkekirken, da jeg blev myndig.
Min far - mine forældre blev skilt da jeg var 10 år - var jo Polak af fødsel og dermed ortodokst-katolsk. Han gik i den ortodokse kirke i Bredgade hver juleaften til midnatsmesse. Mig bekendt den eneste gang om året, han var i kirke.

Men nu kommer det, det med oblater :-)

Min far og jeg havde ikke noget godt forhold til hinanden. Der kunne gå årevis imellem vi så hinanden. Af helt personlige årsager afskrev jeg ham helt fra mit og min families liv i de sidste nok 30 år. Jeg deltog endog ikke i hans begravelse.

Men altså, - i de unge dage var der, før det gik helt galt mellem os, en vis kontakt mellem os. En af de gange var en Juleaften Lillemor og jeg holdt hos ham og hans ny kone. Lillemor havde mødt ham et par gange og jeg havde fortalt hende om, at han var ortodoks-katolik, at han fra et eller andet meget gammelt kloster i Polen, hvert år til juletid, fik tilsendt en lille pakke med oblat-brød. Det der polske/katolske oblat-halløj var i form af et par skiver oblat-brød på størrelse som et stykke knækbrød, men tyndere og i den her sprøde luftige version som Oblater. Der var præget noget ikon-agtigt i oblat-skiverne og indtagelsen foregik på den måde, at han mumlede en eller anden kort bøn, rakte stykket hen til en, hvor man så brød et stykke af, som man derefter i samlet flok indtog. Om der blev drukket vin samtidigt, kan jeg ikke lige huske. Jeg havde i hvert fald forklaret Lillemor "proceduren", at han gjorde det her og gik op i det, og man bare, for husfredens skyld - JEG troede jo ikke på det pjat, men kunne det gøre ham glad, så gjorde jeg det...altså deltog i denne lille seance. Og Lillemor var indstillet på at gøre det samme....for husfredens skyld. På vej derover mindede jeg hende lige om det igen, det der med "at bryde oblat-brødet" og no problems.

Og hvad sker så ? Om hun helt havde glemt det, jeg havde sagt eller hvad, det har jeg aldrig rigtig fundet ud af, men da vi så sad der om bordet alle 4 og han tog oblatbrødet, der havde ligget der på en lille bakke ved hans tallerken, og bød det rundt, udbrød hun: "Hvad er det der for noget ??....nej tak, - det skal jeg ikke have noget af.....". Stilheden var larmende.......jeg skyndte mig at række forbi hende og brække et stykke af, mens jeg sagde tak og overdrevent gjorde klar til at indtage det og det samme gjorde min fars kone.....han sagde intet, men kiggede kun på hende med et noget skeptiskt blik.....vi overlevede og der skete intet mere :-D

Og så, på "Monty Python'sk"...and now to something completely different.... :-)

Forleden dag, så jeg et indslag i TV vistnok i programmet "Aftenshowet" efter TV-avisen, om en mand, Mads Ejrnæs, der for få år siden havde fået diagnosen Parkinson, den her sygdom med rystelser, som tiltager med tiden og invalidere en. Han havde fået diagnosen lidt før han blev 50 år og havde affundet sig med den. Han var uddannet som og arbejdede som arkitekt på det tidspunkt, men havde indset, at han snart måtte stoppe med det p.g.a. rystelserne m.m. Han havde 2 store hobby'er, nemlig lystfiskeri og rejser til Grønland i den anledning samt akvarel-maleri og tegning. Han havde lagt maleri og tegning på hylden, men havde så efter noget tid opdaget, at når han fik en pensel eller blyant i hånden, stoppede den hånds rysten og han kunne male og tegne i det små. Derfor havde han lavet en bog om sin seneste fisketur til Grønland med 3 kammerater. Han havde lavet den som dagbogsoptegnelser og selv illustreret den med akvareller af landskaber, fisk, fugle og planter fra Grønlandsturen. Den måtte jeg have og jeg har lige fået den, nærmest lige fra trykkeriet. Den ser umiddelbart enormt spændende ud at gå i gang med. Jeg har en stribe af den slags bøger....altså bøger lavet af danske og svenske kunstnere om de landskaber de færdes og bor i med tekst og rigtig gode illustrationer. Den koster kun kr. 229.


...og så, i morgen, er det d. 9.april og på denne dato i 1940 blev Danmark jo som bekendt overfaldet og besat af Tyskland. I 2015 havde en dansk spillefilm med netop titlen "9. April" premiere herhjemme. Tror kun det holdt kortvarigt i biograferne. Den film er på flere måder rigtig interessant. Faktiskt er det en af de få - den eneste ? - deciderede danske krigsfilm nogensinde. Den handler om de få danske soldater, der var i kamp i Sønderjylland på denne dag. Den er værd at se og derfor viser TV2 den i morgen Søndag d. 9. April. Den er værd at se.

1 kommentar:

  1. For nogle år siden holdt vi Kristeligt Dagblad. Jeg kunne faktisk godt lide avisen, men det blev et problem at den blev leveret af dengang PostDanmark. Man kunne ganske enkelt ikke finde ud af hvornår avisen kom.
    Jeg er heller ikke medlem af folkekirken, men er dog konfirmeret. Jeg mener jeg har været til alters, velsagtens søndagen efter konfirmationen, og jeg husker oblaten nærmest klistrede sig fat i ganen.

    SvarSlet