lørdag den 15. oktober 2016

et indlæg

Jeg har fra min barndom af interesseret mig for kunst, tegning og maling og det har jeg formentligt efter min mor, som var en habil tegner. Jeg har i mine yngre dage og især i min barn- og ungdom tegnet og malet meget. Det betød selvfølgelig, at jeg i starten af 20'erne gik på en del tegne- og malekurser dels på aftenskole men også privat (med nogle "afstikkere" på Kunstakademiet).  Jeg blev far i 1979 og rørte stort set ikke en blyant eller en pensel fra ca. 1984 og frem til ca. 2010 hvor jeg begyndte i det små herhjemme....sjældent, men alligevel en gang i mellem.

Omkring 25-årsalderen kom jeg i bestyrelsen for den lokale Herlev Kunstforening, hvor vi afholdt udstillinger på Herlev Kommunes Kunstcenter Gammelgaard. Kort efter blev jeg formand for Personalekunstforeningen på Herlev Rådhus. I den anledning skulle der arrangeres udstillinger på rådhuset og en af de første jeg lavede, blev med en tegne- og malelærerinde, Anita, jeg havde haft på aftenskole i 2 år her i Herlev og som jeg syntes var rigtig dygtig især med hensyn til hendes akvarelteknik, hvor hun kombinerede Gouache (heldækkende eller uigennemsigtig vandfarve) med almindelig akvarel (vandfarve) og dermed ligesom kunne lave motiver i forskellige lag hen over hinanden. Motiverne behøvedes ikke at have noget med hinanden at gøre, men når de kombineredes ind i hinanden/oven på hinanden, så fik det en -syntes jeg - fantastisk effekt. Hendes ting syntes jeg var værd at udstille, så jeg kontaktede hende telefonisk (det var jo før mobiltelefonernes tid, så det var lidt besværligt at få fat i hende) og forelagde hende ideen. Den var hun sådan set med på, så snakken gik om hvornår det skulle være og hvad/hvor meget hun skulle udstille på vores noget begrænsede udstillingsarealer. Det korte af det lange var, at det endte med, at vi aftalte en dag/aften, hvor jeg efter min arbejdstid skulle komme hjem til hende på Østerbro, så "vi" kunne udvælge hvad og hvor meget der skulle med.

Dagen/aftenen oprandt og jeg tog ind til hende på Østerbro. Det var mørkt da jeg ankom (Marts måned) og besværligt at finde en p-plads derinde omkring Nordre Frihavnsgade. Det viste sig, at hun boede i en nedlagt forretning med tilhørende 2-værelses lejlighed et par trin op bag ved forretningslokalet. Forretningslokalet havde hun fået ombygget til hendes atelier/værksted; i de 2 vinduer var der opsat en halv træ-væg eller panel, som gik hele vejen rundt i rummet og så ellers rullegardin over dette ved vinduerne. Linoleumsgulvet var bevaret, da hun syntes det var lettere at rengøre. Sandelig om hun ikke også have en manuel trykpresse, for hun lavede også linoleumstryk, træ-snit o.s.v. Reoler ved nogen af væggene, stort arbejdsbord, et par træ-stole, lænestole og en skibsbriks som sofa var der også plads til. Ellers meget rodet og "kunstnerisk".

The'en kom på bordet og snakken gik og jeg fik set en masse af hendes "ting" og vi var godt i gang med at stille de ting til siden som skulle udstilles, da hun pludselig opdager hvad klokken er og hun siger vi må stoppe, for hun skal hen på den lokale skole hvor hun har et aftenskolehold, der starter om 45 minutter. OK - galant som jeg er, så tilbyder jeg at køre hende der hen, så hun ikke skal fare ud af døren. Fint og tak. Jeg spørger hende om holdet og hun fortæller at det er som sådan et tegnehold plejer at være; der møder mellem 10 og 14 stykker pr. gang, Kvinder de fleste = kun 2 mænd. En enkelt i 20'erne og ellers er resten fra 40'erne og op i pensionistalderen. Ja, - det er som de hold hvor jeg selv har deltaget. Til gengæld er tegner de kun og der er et par rigtig dygtige imellem, som hun ikke forstår går der og også det er som det plejer.

Vi går for at køre og jeg spørger om hun ikke skal have andet med end hendes rygsæk og nej, det skal hun ikke, for hun er så heldig, at aftenskolen i det lokale der bruges råder over et højt skab hvor hun har sine ting og sager. Vi kører derhen og jeg går med op, for hun har sagt at jeg da kan se dem i aktion især de dygtige. Vi kommer op i lokalet, hvor de fleste lige er kommet (pedellen har lige låst lokalet op). Det er et lokale med 3 rækker borde, dør-, midter- og vinduesrække med lærerens bor for enden. I den modsatte ende af lokalet bag vinduesrækken, kan jeg se en reol med et lille rum bag ved.

Og så skete det.....


Anita sagde - og jeg kan selvfølgelig ikke huske ordret hvad hun sagde - noget med, at......"Jeg har Jan (mig) med og han skal være vores model her til aften, så vi skal have flyttet bordene ud til siden og sat stolene i en halvkreds".......mens hun pegede. Jeg registrerede hvad hun sagde men der gik lige et øjeblik før end det gik op for mig hvad hun havde sagt. Jeg tror at håret på hovedet rejste sig, mens jeg nok med vantro malet i ansigtet kiggede på hende og sagde "Hvad ?" . Samtidigt bemærkede jeg at nogen af de andre kiggede på mig og så ellers gik i gang med at tage resten af overtøjet af og begynde at trække stole ud og skubbe borde ud mod lokalets sider. Mig igen "Hvad sagde du ?" Vi 2 stod nu alene og hun sagde, at selvfølgelig skulle jeg være aftenens model, nu hvor jeg var med, hvorpå hun - mens jeg var helt stum - trak i min arm og nærmest trak mig ned bagerst i lokalet i det der rum bag reolen og sagde, at her kunne jeg tage tøjet af i fred og ro. Jeg begyndte nok at protestere, men hun affejede det med noget lignende som at det ikke var så svært, for jeg vidste jo hvordan en model gjorde og vidste hvilke stillinger der brugtes.....og så gik hun.

Der stod jeg så med åben mund og polypper og glanede på væggen. (For resten var det lille rum bag reolen udstyret med et lille bord, 2 stole, en slags køkken-underskabe hele vejen rundt og en håndvask.). Jeg var nok dybt rystet og tænkte, Nix - det gør jeg ikke, hvad pokker har hun forestillet sig......nej, aldrig.....men hun HAR jo SAGT det til de andre....og de forventer.....nej....og så, langsomt....hvorfor ikke ? ..du har jo altid sagt at alt skal prøves en gang.......men nej......så jo....du gør det sgu'.......uh nej....Imens kunne jeg høre de andre skramle med bordene. Jeg vidste ikke mine levende råd. Sagde jeg nej, satte jeg hende i forlegenhed....og måske vil hun så ikke udstille....altså...uh....ok - du ved hvad en model laver, det er ikke så svært....bare stå der...eller ligge der....men for pokker da, det er jo fremmede mennesker.....uha.....okaay - jeg tog en hurtig beslutning og sagde til mig selv, at det gør du sgu, du prøver det, for en gang o.s.v. HUH - jeg tog en dyb indånding og begyndte at tage sko af og tøj af og lægge det på den ene stol. HUHAaa.....jeg blev nervøs.....så stod jeg så der, bag reolen, splitternøgen....og med alle de fremmede mennesker lige der på den anden side af reolen....huh....og pyh....dybe indåndinger og gåsehud over det hele....og let rysten af nervøsitet....det skramlede næsten ikke mere fra den anden side....mere sådan lyden af tasker der stilles fra sig.....åh Gud, hvad har du indladt dig på ?.....huh....dyb indånding....så hørte jeg en komme herned og Anita ansigt kom lige til syne....hun kiggede og brød ud i et stort smil og sagde med almindelig stemme, at jeg bare kunne komme nu, hvis jeg var klar for DE var klar......og så væk var hun.....huha.....jeg stod der...et par dybe indåndinger....jeg følte jeg rystede over det hele.....huuuhhhhh......okay...rette mig op...dyb indånding og rolig udånding...og så gik jeg frem fra reolen og så........en masse rygge.........huh.....jeg nærmest listede/krøb langs bordene derop mod tavlen hvor der lå et vattæppe hvorpå der stod en stol...jeg tror mine knæ rystede og lød som spanske Fandango-danserinders kastagnetter...huh....

Jeg kom ind på tæppet - og vidste ikke mine levende råd.....men Anita sagde med det samme, at vi tager lige en 3-4 opvarmningsstillinger af et par minutters varighed...Jan stil dig sådan og hun viste det selv, hvorpå jeg indtog samme stilling....nærmest som om jeg tog et lille skridt...og så sagde hun Så går vi i gang......og det gjorde de så.....huh....jeg kiggede på døren...et fix-punkt.....stille dybe indåndinger.....huuuhh...så sagde hun - der var nok gået 2 minutter - tak og stil dig så sådan her....ret op og ned med hænderne i siden og lidt afstand mellem fødderne....jeg fandt et andet fix-punkt.....dybe indåndinger, rolige...og så en 3. og så en 4. stilling......okay...det gik da....huh....pyhhhh......nervøsiteten var på vej ned.....så tak og så skulle en fod være på stolesædet med begge hænder på det bøjede knæ......5 minutter.....så sidde ned på stolen nærmest som Rodin's "Grubleren"....5 minutter....så samme stilling bare vendt med 180 grader = den anden side udad.....5 minutter.....det gik nu helt godt, det her.....ingen panik, men stadig meget uvant og lidt nervøsitet....og så Tak....du skal ned og ligge....sådan lidt på ryggen, men nærmest på siden...du skal støtte på din højre albue/underarm....nederste ben let bøjet og øverste skal du bøje sætte foden i gulvet...venstre arm ligger bare på dit venstre side og hofte/lår......10 minutter....okay.....så lå jeg der.....og så fik jeg "chancen" for at se på tegnerne....jo - 2 mænd omkring 60 år.....10 kvinder....flest fra 40-45 og opad....nu var jeg faktisk meget rolig....faktisk afslappet....det gik jo meget godt....no problemos.....så fik jeg øjekontakt med en af de kvindelige tegnere......hun smilede hurtigt og koncentrerede sig om papiret.....hmmm....så igen øjenkontakt med en anden ældre kvinde....igen et smil der fra.....hmmm......så gik det ligesom op for mig, at jeg lå der splitternøgen, mens de "bare" sad der og kiggede på mig.....nøgne mig....nøgne HELE mig.....og altså også på "den der"....hummmm...på "den der" som lå der...(jeg var som 17-årig blevet opereret for forhudsforsnævring og har derfor ingen forhud).....huh.......åh Gud....nej.....jeg kunne mærke, at den tanke ikke var god....huh......tissemanden kunne "mærke" deres blikke....huh...nej...nej...nej....jeg kunne mærke der skete noget.....langsomt......langsomt...nej..nej...tænkte jeg...men den voksede lidt lige så stille....i samme stilling....bare lidt større....huh...nejnejnej....men den levede sit eget liv mod min vilje....den voksede sådan stille og roligt.....mærkelig vejrtrækning.....huh....bare de ikke opdagede det....huh.......jeg kunne ikke gøre noget.....så lød det PAUSE.....så skal vi have fra kaffe og the og kage.......folk begyndte at rejse sig...lægge deres blokke/tegneplader....gå hen til bordene ude ved siden....og der lå jeg....nu med næsten stiv pik.....åh Gud....hvordan kommer jeg derned bag reolen....åh Gud....jeg må bare hurtigt derned....

Jeg rejste mig og stod sådan lidt med siden til fok der ved dørrække-siden....holdt diskret som det nu kunne lade sig gøre, strategisk hånden for siden....og konstaterede at 2 damer stod ved et bord næsten dernede ved reolen....huh...åh Gud.....jeg gik så afslappet som muligt med hånden diskret dækkende for siden derned.....den ene dame vendte sig i det samme og så mig.......og pikken som nu var næsten helt stiv nu...jeg følte rødmen fra fødder til hoved.....jeg fortsatte, hun kiggede på pikken, så i mine øjne og så et stort smil på hendes ansigt....så nåede jeg derned og måtte nærmest presse mig forbi hende om bag reolen til de lille rum...huha....åh Gud - det er ikke godt det her...der stod jeg så...med stiv pik....og bare ønskede den slap....slap....men det skete ikke...nærmest tvært i mod.....satans osse.....hvad gør du ?...hjertet hamrede løs....koldt brusebad var umuligt.....satans....lige der, var der kun en måde, jeg kunne komme i tanke om for at få den slap.....satans osse.......hurtigt....jeg måtte have udløsning..hen til håndvasken....jeg tog fat i pikken og begyndte hurtigt at onanere......imens kunne jeg høre de andre skramle lidt med stole, snakke, åbne termokander o.s.v......jeg onanerede løs og kunne kort efter mærke, at nu var den ved at være der......og i det jeg foretog de sidste onani-bevægelser mærkede jeg et lysskift/ændring af lyset....og der stod Anita så lige ved min side og kiggede på de sidste bevægelser og så min udløsning sprøjte ud i håndvasken......satans osse.......jeg kunne mærke mig dybrødme...hjertet hamrede løs...benene rystede....hun fnisede stille og sagde lidt stille og smilende, at hun havde bemærket, da jeg gik ned, at jeg havde "et problem", men at jeg da havde klaret "problemet" på udmærket vis.....og så at hun på bordet lagde en poncho jeg kunne tage på her i pausen og så forsvandt hun lige så stille som hun var kommet......satans osse.......der stod jeg....men det havde hjulpet....pikken var nu slap.....jeg fik stille vasket pikken og skyllet håndvasken ren....så tog jeg ponchoen på, tog et par dybe stille indåndinger....og gik stille og roligt frem til de andre, satte mig bagerst. Damen der havde set mig, kom smilende hen til mig med et plastic-krus og gav mig en kop kaffe. Hun sagde intet, men smilede bare stort til mig hele tiden imens.

Anden halvdel af aftenen gik uden problemer. Da jeg kørte Anita hjem, fortalte hun, at det jævnligt hændte at mandlige modeller fik rejsning på et tidspunkt...mere eller mindre....men at det var første gang hun havde set en model "ordne problemet". Høhø.

Nogen dage senere fik jeg en af rådhusbetjentene til at hendes malerier i rådhusets varevogn og vi fik hængt dem op. Udstillingen blev en succes; udover Personale kunstforeningen, så købte 3 ansatte billeder af hende, så hun var glad.

Jeg havde senere samme år tre modeljobs hos/for hende, hvoraf to var hjemme hos hende privat.

Og så billedet......jeg har tænkt på det billede og kan kun komme i tanke om, at det må være taget hjemme hos hende på grund af brædde-væggen.



Så det var min "debut". Min "karriere" som nøgenmodel var kort, de der 4 gange for Anita (2 aftenskole og 2 private seancer) og så en på Gammelgaard her i Herlev, som også satte et punktum for "karrieren".....men det er en hel anden "historie".









Ingen kommentarer:

Send en kommentar