lørdag den 22. november 2014

Lidt bogindkøb......

Jeg har længe været "lidt forelsket" i en maler ved navn Paul Fischer. Måske siger navnet jer ikke så meget, men I kender helt sikkert mange af hans malerier....som I kan se ved at trykke på linien her. Han malede mange motiver fra det gamle København og andre steder og var (og er stadig ?) lidt miskendt og undervurderet; blev. f.eks. kaldt for postkortmaler og andre mindre pæne ting og at han malede efter fotografiske forlæg o.s.v....altså ikke anset for en rigtig maler, hvad nu sådan en størrelse er for noget. Jeg har et par bøger om ham, nemlig
 

og

Begge bøger er vel nærmest - synes jeg - appetitvækkere om ham. Især den sidstnævnte er sjov, da den viser nogen af hans motiver fra København før og nu.

På Facebook er jeg medlem i/af mange forskellige interesse-grupper, hvoraf en er om "Gamle København", hvor selv Allan Mylius Thomsen også er medlem og bidragsyder, og hvor der jævnligt postes billeder af Paul Fischer og der læste jeg om en bog jeg ikke kendt og som nærmest er en biografi om ham, nemlig denne af Helge Carlsen:
 
Den er fra 1991 og på antikvariat.net har jeg så bestilt den i forgårs hos en antikvarboghandler til kr. 265.
 
I dag var jeg så et smut inde i København for at hente en bog jeg havde bestilt hos Arnold Busck. Her faldt jeg - i Vangsgaards antikvariat over en anden bog af en kunstner/tegner som I sikkert kender, nemlig denne:
 
 
Aage Sikker Hansen er jo mest kendt for sine mange tegninger for reklamer for Brugsen m.m. Denne omhandler hans tegninger for avisen Politikens Magasinet, så den røg lige i indkøbsposen.
 
Nåh - den bog jeg skulle hente, var denne om 1864, "Fra Altona til Dybbøl - midtjydske soldater i krigen 1864" af Magne Lund og Preben Strange......den glæder jeg mig til at læse, den virker nemlig ret nørdet....altså meget detaljeret. Faktisk blev jeg gjort opmærksom på dens eksistens af min "Roomie" på arbejdet, altså den kollega (Anette) jeg deler kontor med; det var et eller andet med noget familie eller forældres ven(-ner), der havde skrevet den og udgivet her i Maj 2014:
 
 
Nu har jeg det med IKKE at falde for impulskøb (her omgås sandheden nok en smule), men for et stykke tid siden, så købte jeg denne bog, som også handler om 1864:
 
 
Den ser spændende og handler, som det fremgår af forsiden, om den danske hærs tilbagetrækning fra Dannevirke og til Dybbøl. OK - det var et impulskøb. Nu ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal synes om den. Jeg har endnu ikke læst den og hverken forfatter Claes Johansen eller forlag sagde eller siger mig noget, så jeg har googlet lidt på forfatteren og fundet ud af, at han har skrevet en masse bøger m.m. Faktisk enorm produktiv (se ved at trykke her)....og det er måske grunden til min skepsis. Han har skrevet dokumentariske bøger om andre krige, men han har også skrevet romaner, noveller m.m. Og det er så det jeg frygter lidt; at han spreder sig over for meget og ikke får researchet sine dokumentariske bøger godt nok, men kun får skrevet det på baggrund af få kilder. Det har jeg oplevet før med andre forfattere og bliver så irriteret, når man ved noget om emnet, og finder ud af, at dette eller hint er forkert eller der mangler en dybere forklaring på hvorfor noget skete eller ikke skete og så videre, og så videre. Nuvel - den får en chance og forhåbentlig bliver min skepsis gjort til skamme.
 
I øvrigt var det "forfærdeligt" inde i byen i dag. Jeg tog ind til Nørreport med offentlig transport og gik først ad Fiolstræde til mine sædvanlige "antikvariat-pushere" og siden til Købmagergade til Arnold Busck og så tilbage til Nørreport. Nu er forretningerne allerede i gang med det der jule-halløj og på Kultorvet var der sat små boder op med jule-ting og sager ligesom der var karrussel og futtog til børnene.....og herhjemme hvor jeg bor, i et rækkehus med 8 huse, der har 5 af naboerne allerede sat lyskæder på buskene i forhaverne......suk....det er for tidligt efter min smag, men jeg bliver alligevel overrasket hvert år over hvor tidligt det der Jule-halløj begynder. 

4 kommentarer:

  1. Jeg kender godt noget af Fischers billeder fra København - og naturligvis Sikker Hansen i forskellige sammenhænge.
    Det er meget fint at læse dine udredninger om bøger m.v. De vidner om en dyb interesse og opslugthed af de emner du fordyber dig i.
    Lad bare julen vente lidt - men faktisk er der ikke længe til.

    SvarSlet
  2. Paul Fischer har jeg været ret begejstret for i en del år, så jeg burde egentlig læse et par af de bøger. Det bliver engang efter nytår ...

    SvarSlet
  3. Hej Jørgen.

    Opslugthed og dyb interesse er lige mig....jeg kan blive helt høj af at bevæge mig ind i et emne og ikke få nok af det :-)

    Og ja - vi kan godt lade Julen vente lidt.

    SvarSlet
  4. Hej Rasmine.

    Hvor er det dog rart at høre fra dig. Er jo nærmest helt bekymret for at Rastepladsindehaveren var "blevet forflyttet"...om jeg så må sige.

    Ja men så glæd dig til efter Nytår :-)

    SvarSlet