(husk, at I kan klikke på billederne for at se dem i større størrelse).
Kort fortalt - hvis I altså ikke aktiverer/trykker på de fremhævede links ovenfor, så var Alonzo Cushing født i 1841. Han gik på den amerikanske officerskole "West Point" (på billedet ovenfor, er han afbilledet i kadet-uniformen på West Point) og blev færdig uddannet i 1861, altså 20 år gammel, og udnævnt til 2.Lieutenant og 1. Lieutenant på samme dag !!. Altså lige klar til at deltage i borgerkrigen, der lige var brudt ud. Han startede som stabsofficer, hvor nedenstående billede er fra; en ren knægt med et ret kødfyldt ansigt.
Han var med i slaget ved Fredericksburg i December 1862 uden dog at komme direkte i kamp. Det kom han så i slaget ved Chancellorville 30.april - 6. maj 1863 (det var i dette slag, at sydstatsgeneralen Thomas "Stonewall" Jackson blev såret og døde af sine så d. 10. maj).
I Slaget ved Gettysburg kom han først i aktion på slagets 3. dag. Faktisk kom han så meget i vælten, at hans placering var selve fokus-punktet for Sydstatshærens indledende bombardement (ca. 170 kanoner der havde hans Batteri's placering som sigtepunkt). Cushing var chef for Battery A, 4th US Artillery (Regiment), som bestod af 6 stk. "3 Inch cannons", der var en forholdsvis ny opfindelse og blev den mest benyttede kanon under den amerikanske borgerkrig (jeg har "en milliard" billeder, sådan ca., af den type kanon fra mine ture derover):
Under det indledende bombardement blev Cushing såret et par gange. Der er almindelig enighed om at han blev ramt i skulderen af en granat-splint, men der er også en anden vidne-beskrivelse der nævner, at han også var blevet såret i låret (kød-sår begge steder) som han selv havde forbundet med et lommetørklæde rundt om låret. Dette sår i låret er kun nævnt af en person. Under bombardementet blev mange af hans mænd dræbt og såret og op til 4 af de 6 kanoner blev sat ud af spillet (skudt i stykker/manglende/såret/dødt mandskab). Han fik rullet de sidste 2 kanoner frem mod den lave stenmur der var og begyndte at skyde med canister-granater mod de nu angribende sydstatssoldater, der myldrede/angreb direkte i mod ham (der deltog ca. 13.000 sydstatssoldater i angrebet og anslået 5.-6.000 af dem nåede helt frem til muren og nogle få hundrede af disse over muren):
En "Canister" er et tyndt metal-rør fyldt med mellem 48 og 72 metal-kugler pakket i savsmuld. Når denne "Canister" blev affyret fra en kanon, så virkede det som en overdimensioneret hagl-bøsse. Canister-shots blev anvendt når de angribende soldater var kommet ind på ca. 120 meters afstand.
Man kan forestille sig effekten på de angribende soldater. I sær når man gik over til at affyre dobbelt-canister og endog 3-dobbelt canister-shot. Når man gik over fra at affyre "almindelige" granater til canister - ved de her ca. 120 meters afstand - så kunne et kanonmandskab - et veltrænet et - nå at affyre 3 canister-skud (enkelt, dobbelt og tre-dobbelt) før end de overlevende angribende soldater nåede frem til kanonen.
Under sidste del af angrebet blev Cushing ramt i underlivet af endnu et granat-stykke. Man mener at hans køns-dele blev skudt i smadder ligesom at hans underliv blev revet op, så tarmene kom frem. Han holdt med den ene hånd tarmene inde samtidigt med at han kommanderede de 2 kanoner. Dog faldt han omkuld af blodtab men blev holdt oppe af sin sergent, så han stadig kunne kommandere via sergenten. Dog blev han her, liggende men holdt oppe af sin sergent, ramt af det fatale skud, der gik gennem hans mund og ud af nakken på ham. Kort efter nåede de første sydstatstropper op og over den lave stenmur med deres Brigade-General Lewis Armistead i spidsen. Armistead blev her, stående ved Cushings sidste kanon, ramt i brystet og faldt om.
Jeg har jo været ved netop dette sted et par gange og det er hver gang med gåse-hud jeg er der. Herunder ses jeg fotograferet i 2010 stående ved en af Cushing's kanoner. Det er de originale kanoner der er opstillet der (som det jo er overalt på slagmarken; der er ca. 380 original-kanoner opstillet rundt omkring på slagmarken). Man kan læse om mine ture derover ved at trykke her 2010 og her 2012.
....og som den amerikanske-borgerkrig-især-artilleri-nørd jeg er, så har jeg selvfølgelig - udover en masse bøger (TRYK HER) om Gettysburg og artilleri - også en bog udelukkende omhandlende Alonzo Cushing.
....men altså.....nu har "en lobby" igennem små 145 år arbejdet hårdt for at Alonzo Cushing kunne få den højeste amerikanske militær-orden Medal of Honor og det er så endelig gået igennem og denne orden, som selvfølgelig tildeles ham posthumt, vil herefter blive udstillet på US Military Academy West Point's museum. Alonzo Cushing ligger begravet på kirkegården i West Point.
...men det er en spøjs ting, det der med at tildele en soldat en orden så længe efter....men det gør de altså derovre.
Som en anden sjov ting er, at denne amerikanske højeste militær-orden blev indstiftet af Præsident Abraham Lincoln i 1862 under den amerikanske borgerkrig og selvfølgelig blev den tildelt soldater fra Unionens hær. Den uddeles stadig og amerikanske soldater fra den spansk-amerikanske krig, fra 1. verdenskrig, fra 2. verdenskrig, fra Korea-krigen, fra Vietnam-krigen og kamphandlingerne i Irak, Kuwait og Afghanistan har fået den. Modstand har der været mod at Cushing skulle få den og den modstand har kommet fra nogen enkelte kongres-medlemmer fra de nuværende sydlige stater i USA, som ikke syntes at en "Nordstats-yankee" var den ære værdig....især i betragtning af, at der aldrig har været nogen soldater fra borgerkrigens sydstater der har fået den, da den kun uddeles for hædrende kamp i Unionens tjeneste.
Men alt i alt lidt spøjst, synes jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar