søndag den 16. februar 2014

van Gogh, Gauguin og Bernard - Dramaet i Arles....på Ordrupgaard...

I går Lørdag tog Lillemor og jeg Ordrupgaard for at se udstillingen:



Som det (måske ?) kan ses på bannerets overside, har den udstilling fået rigtig gode anmeldelser, da den blev åbnet i sidste weekend af Kronprinsesse Mary.

Ordrupgaard er et rigtig, rigtig godt udstillingssted. Det har fin samling af fransk impressionistisk kunst og en fin samling af dansk kunst samlet af forsikringsmanden Wilhelm Hansen. Beliggende i en stor Herskabsvilla og i en flot gammel park. Der er sket 2 tilbygninger i tidens løb og for et par år siden fik man foræret (møbel-) arkitekten Finn Juhl's hus, som ligger på nabogrunden og som der i dag også er adgang til. Der er dog 2 ting, der er - skal vi sige - mindre gode ved Ordrupgaard og den første ting er åbningstiderne, som er Tirsdag - Søndag 11-17 og Mandag lukket. Altså ingen sen aftenåbning om f.eks. Onsdagen hvilket betyder  at "almindelige" mennesker stort set ikke kan komme om hverdagen men må bruge weekender, hvor der endda først åbnes kl. 11, hvorfor der kan blive - og bliver - meget trængsel. Den anden ting er meget begrænset P-plads, hvilket hver eneste gang betyder kaos - hvergang.

Jeg havde sagt til Lillemor, at vi nok skulle være der ca. 10,30 p.g.a. ovennævnte. Lillemor var lidt lunken ved det, da det kun tager os ca. 20 min. at køre dertil. Og vi ankom der til ca. 10,33 og der var allerede en 6-7 biler holdende. Vi gik over til indgangen og der kunne vi se 6 personer stå udenfor og vente; de øvrige, der havde måtte være kørt der til i de parkerede biler, måtte så enten være ansatte eller folk der gik tur i parken.

Vi tog også opstilling og ventede og faldt lidt i snak med de andre ventende gæster og kort efter kom der flere og flere og da dørene åbnedes kl. 11,00 var køen nok på ca. 150-175 ventende gæster.

Vi kom ind, fik købt billetter ( kr. 110 pr. snude) og det obligatoriske katalog, som viste sig at være en indbunden stor bog på 215 sider til kr. 349,50 (og det er den værd, skal jeg hilse og sige).

Og Per Teilman i Vejen har helt ret; man må IKKE fotografere på Ordrupgaard. Det er tydelig markeret med skilte. Jeg kan også huske fra sidst vi var der og se Berthe Morrissot udstillingen og jeg "blev påtalt" om ikke at fotografere. De viste billeder  af malerier, som var på udstillingen, i indlægget her - undtagen det af gæsterne ude foran - er altså hugget fra internettet.

Udstillingen er delt i 2 afdelinger beliggende på hver side af billetskranke og museumsshop, så vi skyndte os til den markerede 1. afdeling.

Ja - der er ikke så meget andet at sige, at udstillingen fuldt ud levede op til i hvertfald mine forventninger; der var udover de malerier Ordrupgaard selv ejer, lånt malerier fra Sverige, Tyskland, Holland, USA m.fl. både fra museer og fra privat-samlinger.
 van Gogh: Plovfure

Udstillingen omhandler jo "Dramaet i Arles", der hvor van Gogh efter skænderi med Gauguin skar et stykke af sit øre og forærede til en prostitueret !! - sikke en kærlighedsgave at få...

De fleste ved, at Gauguin besøgte og boede hos van Gogh der i Arles men de færreste ved - incl. mig selv - at en 3. person, som godt nok ikke var fysisk til stede, også var involveret og det forstået på den måde, at han, maleren Bernard, der var 12 år yngre end van Gogh, var ven med både Gauguin og van Gogh og flittigt korresponderede med de 2 i netop den periode og i brevene frem og tilbage vel fik sat noget præg på begivenhedernes gang.

Det er sjovt at se, så stor forskel der er på van Gogh's malerier og på de 2 andres. Faktiskt synes jeg, at Gauguin's og Bernar's måde at behandle malingen på, altså den måde de "smører" malingen på - meget tyndt - er ret ens. van Gogh derimod, smører jo på i tykke lag og striber.
 van Gogh: Olivenlund 

Men altså - det er en rigtig god udstilling så gak ud ud i skoven og se den på Ordrupgaard.
 Paul Gauguin: Blå træstammer


Émile Bernard: Min søster

Ingen kommentarer:

Send en kommentar