søndag den 1. september 2013

Til Rasmine....sådan da...hæ-hæ...

I forrige indlæg om min ferie i Wien skrev jeg, at jeg havde anskaffet mig 2 nye hatte og Rasmine skrev i en kommentar, at hun godt ville se mig med de ny hatte......så her er en hatte-update....sådan da. Godt nok har jeg været model i mine unge dage, men det var dengang, så her er bare min venstre arm med hatte :-) :

Den første er den seneste anskaffelse. En sort hat (filt ?) fra firmaet Mayser i Tyskland, men købt hos hattefirmaet Nagy-Hüte i Wien for den formidable sum af ca. kr. 875. Dejlig pasform og går mest til efterårs- og vinterbrug. Hattestørrelsen er 57.
 
 
 
 
 
Bemærk det sorte læder-rem om pulden med metal-ringe og et lille Mayser-mærke. 

Af en eller anden besynderlig årsag vil dette billede ikke vendes ved upload her til bloggen, så I må vende pc'en for læse mærkerne i pulden og på sved-remmen.
 
Den næste købte jeg også, før den ovenstående da det var ca. 100 grader varmt i Wien da vi ankom, hos Hattefirmaet Nagy-Hüte. Det er en ægte Panama-hat vævet (tæt vævet) af ægte strå i Equador. Hattestørrelsen er her 58. Prisen var ca. kr. 640. Den er dejlig luftig og med pæn skygge som hjælper. 
 
 
 
  
 
Herunder ses mærkerne i pulden og på svedremmen. 
 
 
Den næste hat er min gamle efterårs-/vinterhat. Blød og dejlig men pænt flad i skyggen hele vejen rundt. Fabrikatet kender jeg ikke, men hattemærkerne indeni er på Engelsk. Læderremmen er brun og ordinær. Hattestørrelsen er 59. Jeg købte den under et besøg i Herning da sønnen boede derovre. Prisen så vidt jeg husker ca. kr. 475. I øvrigt kan hatten rulles sammen og stoppes i lommen. 
 
  
 
 
 Den næste i rækken er også en sommer-hat som har tjent mig godt de seneste par somre. Den erhvervede jeg for ca. kr. 100 og det ved en souvenir-biks tæt på Peters Kirken i Rom. Det specielle ved denne hat er, at den er lavet af........papirs-tråde der er flettet. Den kan IKKE tåle vand overhovedet og er nu ved at tabe form og farve...den er ved at gulne især omkring båndet. Den er uhyre blød og let og er et par gange lettet fra hovedet :-) . Størrelsen indeni sige 61 (!?).
 
 
 
Det er i øvrigt denne hat, der pryder undertegnede på denne blogs profilbillede oppe til højre.
 
Jeg ved så ikke om I bed mærke i det undervejs, men de 4 hatte går i størrelser fra 57, 58, 59 og 61. Ret morsomt. Hattestørrelser er altså ikke bare hattestørrelser. Det er ligesom skjortestørrelser. Sydligt lavet skjorter er altid et nr. for småt i forhold til det angivne. En sydlandsfabrikeret skjorte i str. 43/44 er KUN en str. 42/43 eller mindre.
 
Jeg er også indhaver af en enkelt kasket eller six-pence. I 100 % ren uld. Den er lavet af firmaet M.J.M. som er Established in 1829 som der står i svedremmen. Den er købt i Magasin du Nord for kr. 450 sidste vinter. 
 
  
 
.....og også en slags gårdsanger kasket, en såkaldt Sports Cap, i 100 % ren uld er jeg indehaver af. Mørkeblå. Købt i den gamle danske Hatteforretning Petitgas beliggende på Købmagergade i København for kr. 400 for nogen år siden til afløsning af en der var blevet for slidt og som i øvrigt havde ligget på "hatte-hylden" i bilen og dermed mistet farve p.g.a. det meget sol-lys. Hattestørrelsen er 59. Fabrikatet er vistnok engelsk; mærke mangler. Indvendig er pulden betrukket med lyse-blå silke.   
 
 
  
 
....og endelig har jeg en hel stribe "Base-ball" caps af forskellig slags. De er oftest i brug om sommeren hvis ikke "strå-hatten" har været anvendt. 
 
Den første er en original og officiciel Cap fra "Gettysburg National Military Park". Den erhvervede jeg i 2012 under mit 2.besøg derovre. Det er den jeg oftest går med. Bemærk, at der forrest på kanten af skyggen også står vævet/syet "Gettysburg". 
 
Den næste erhvervede jeg på "Antietam National Battlefield" også under besøget derovre i 2012. Den hat har jeg på oppe på "Header-billedet" hvor jeg netop står på denne, Antietam, slagmark i Maryland. Jeg har også en hel dybblå mørk en med teksten Sharpsburg 17. September 1862 på og så både Nordstatsflaget og Sydstatsflaget krydset ovenover teksten. Den anvendes sjældent. Antietam var slagmarken og lå ved byen Sharpsburg. Nordstaterne bruger navnet "Antietam" og sydstaterne navnet "Sharpsburg" for det samme slag.  
 
...og slutteligen en hat med teksten/bogstaverne CSA på. Det står enten for Confederate States Army eller for Confederate States of America....altså enten for sydstaternes hær eller deres stat. Den erhvervedes i Richmond i Virginia under besøget der i 2010. 
 
 
Jeg har som allerede skrevet en stribe flere af den her type kasketter/caps som er ishockey-relateret. Min søn har foræret mig en for hver klub han har spillet i samt et par modeller fra Landsholdet.

Nåh - det var lidt om mine hatte. Hvad går I med ?

6 kommentarer:

  1. Det var hattens ...
    Mit grødhoved er en størrelse 61+, så man må gå med hovedet bar ;-)

    SvarSlet
  2. Imponerende! De to sidste nye er virkelig lækre, især den sorte.

    Der er vist ikke ret mange her i landet, der går op i rigtige hatte mere. Min far gjorde. Jeg ved ikke, hvor mange han nåede op på, men sikkert ikke så mange som du, hvis man regner ishockey-kasketterne med (hvad der er lidt snyd). Hans ønskesedler indeholdt altid punktet "Hat - køber jeg selv".

    Jeg går ikke med hat af nogen art. Højst en hætte, når det regner eller sner. Jeg kan ikke fordrage at have andet på hovedet end mit hår, men jeg ville gerne kunne gå med hat, fordi det kan se meget elegant ud, når hatten virkelig står til resten af påklædningen. Hattekøbet i Wien i sin tid var et resultat af et momentant anfald af vanvid. Man kan så fundere over, om der mon er noget i luften i Wien, der inspirerer til at købe hatte ;-)

    SvarSlet
  3. Rasmine > en klog mand din far angående ønskesedler :-)

    Måske er det noget der kommer med alderen, men jeg er også nået dertil, altså at jeg foretrækker at købe mine egne STORE/anderledes gaver selv. Når man som OS har nået VORES alder, så har man jo alt, ik' ? Man behøver egentlig ikke rigtigt noget. Og det man gør, er enten for dyrt, for specielt eller noget andet noget.

    Men du har altså engang købt en hat i Wien ? Har du den endnu ? Lad se, lad se :)

    SvarSlet
  4. Jeg har den som sagt ikke mere - tror, jeg tabte den på en Skotlandstur. Grunden til, at jeg faldt for den, var, at jeg så den i et vindue og straks indså, at den passede perfekt til et nyt dress jeg lige havde anskaffet mig. Det var også lidt spændende, at det var en rigtig hatteforretning.

    Jeg lover dig, at hvis jeg engang køber en hat igen, skal du få den at se - hvis du lever så længe ;-)

    Du har ret med hensyn til ønskerne. Da jeg sjældent holder jul eller fødselsdag, fordi min omgangskreds ikke er til det, er det også sjældent, at jeg bliver afæsket en ønskeseddel. Sidste gang, det skete, var, da jeg fyldte 60. Folk insisterede, så jeg fandt på nogle oplevelsesønsker.

    SvarSlet
  5. Efter at jeg er blevet så korthåret, så har jeg jo opdaget, at der er visse fordele ved at gå med hat. Om sommeren kan man fx undgå, at blive solskoldet på toppen. Ja, det var sådan jeg lærte, at gå med hat. Af skade bliver man klog ...... og så opdagede jeg jo, at det også kan være meget behageligt når det bliver koldt.

    Jeg har kun en håndfuld moderne kasketter, men jeg har brug for en hvid hat - sådan a la din stil. Eller måske bare en stråhat. Den skal udelukkende bruges til skovture, picnics, operakoncerter o.lign. :)

    SvarSlet
  6. Jeg er sikker på, at du bliver stilig at se på, Jens, med stråhat, hvidskjorte, lys-beige vest og jakke og bukser....jeg kan lige se dig for mig i det out-fit. Helt sikkert bedre end pludderbokser, undertrøje og baseball-cap ;-)

    Ej - du må se at komme ind til Petitgas i Købmagergade og anskaffe en stråhat til sommer.

    SvarSlet