Som det jo nok er de fleste af mine besøgende bekendt, så er jeg rimeligt (an understatement) interesseret i kunst; mine hovedinteresser på kunstens område kan I jo se ude til højre hvor mine forskellige boglister er anført.
Jeg er - trods alt - også interesseret i nutidskunst. Det nu mere for nysgerrighedens skyld. Jeg har jo tidligere skrevet, at jeg kan blive fascineret af en kunstners ide.....altså således, at jeg måske ikke synes specielt om værket (eller forstår det), men derimod nærmere i hvordan pokker kunstneren har fået den ide at lave netop lige den ting/det værk.
Jeg har også tidligere skrevet, at jeg ikke er specielt begejstret for installationskunst - herunder videokunst - men jeg har OGSÅ skrevet, at jeg har været enormt positivt overrasket over installationskunst. Sidst det var - og det er stadig noget jeg kan genkalde mig - var i dette indlæg her om bl.a. et besøg på AROS i Aarhus, hvor jeg stiftede rigtigt bekendtskab med Olafur Eliasson's installationer og især den der hed "Your atmospheric colour atlas".
For nogen tid siden var der et program i TV hvor der var et indslag - et kort et ganske vist - hvor der lige medvirkede - blev interviewet kort - en kvindelig kunstner ved navn Katja Bjørn. Det var noget med en installation.....og dette er ud fra min erindring....der bestod af en (olie-) tønde med noget vand i og noget mere ved/med den tønde og at prisen vistnok var omkring 20-25.000. Jeg kan huske at jeg tænkte - som jeg har gjort før - hvor helvede skulle man gøre af den, hvis man fik/ejede den ? Den var mig noget weird, synes jeg.
Nuvel - i anden anledning, så faldt jeg over Katja Bjørn igen - jeg tror det var via kunstkritikeren Trine Ross' side (den er absolut værd at læse) - og så måtte jeg altså lige google Katja Bjørn og det viste sig, at hun har en hjemmeside (I får linket længere nede) og den gik jeg så ind på. Og helt ærligt, der var ikke så meget andet end lidt henvisninger og et par links til video-installationer. Jeg aktiverede den første af dem..................og hold da op.........den var godt nok speciel. Jeg måtte se den 2 gange; den varer 10 minutter. Og igen - tankevirksomheden kommer i gang, må jeg sige. Det her med hvorfor ?, hvordan ? o.s.v. Hvad er ideen med den ? Eller hvad skal den sige ? Meningen med den ?
For at gøre en lang historie kort, så er den herunder. Gør mig den tjeneste at ofre 10 minutter af jeres liv på at se den og skriv meget gerne jeres kommentarer - hvis I har nogen kommentarer altså.
Og husk nu, at I meget gerne må kommentere den.
Når og hvis I har set den, så gå ind på Katja Bjørn's side og se de andre - især den der hedder Honey 2010 (den var dog 25 minutter) og også den kan sætte tankevirksomheden i gang.
Og helt ærligt - jeg ved ikke hvad jeg skal sige til det/dem....
Efter den optakt tør jeg jo næsten ikke skrive, at jeg kun kan se én mening med den 'korte' video. Det skulle såmænd heller ikke undre mig, om ophavskvinden ville blive forarget.
SvarSletJeg kunne egentlig godt tænke mig, at du skriver lidt om, hvorfor du finder den så speciel og tankevækkende ...
Hej Rasmine. Tankevækkende er et sjovt ord synes jeg. Men i det her tilfælde med ovennævnte video, så mener jeg bare det, som jeg skriver: Hvad er meningen med den ? Hvad betyder den ? Hvorfor er de nøgne ? Ville det ikke være det samme, hvis de havde haft tøj på ? Altså hvorfor er de nøgne ? Og ville det være det samme, hvis det havde været mænd ? Jeg tror at jeg ville undre mig lige så meget, hvis de havde haft tøj på; de samme spørgsmål. Er det noget med sammenhold og frafald ? Eneren, der bare fortsætter uanset om andre falder fra ? Og hvorfor 8 kvinder/personer ? Og så det rent praktiske. Hvor er den optaget henne ? Altså, - det er vinter (der er sne), det må være midt på dagen p.g.a. lyset. Hvor findes der sådan en vejstrækning henne ? Og hvorfor er der ingen trafik ?
SvarSletEr det bare noget fis for "husarerne" ? At lave grin med dem/os allesammen ?
Og så igen, det her med at få ideen til det....
Og som jeg skriver til sidst: Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til den.
Tak :-)
SvarSletJeg tror, at det er en kvinde og kvinder, simpelthen fordi personen bag er kvinde. Det kunne lige så godt have været en mand, men så skulle resten også have været mænd. Jeg mener nemlig, at vejen repræsenterer et liv/en udviklingsvej, og at de, der slutter sig til og falder fra igen, er forskellige påvirkninger - synsvinkler på tilværelsen eller livsopfattelser, om man vil - som man lægger bag sig, efterhånden som man opbygger sin individuelle opfattelse under påvirkning af de andre og på den måde finder/bliver sig selv. Det er derfor, hun er alene til sidst.
Andet kan jeg ikke få ud af det.
Og så mener jeg, at det kunne have været kunst, hvis det havde været fremstillet på en spændende måde. Hvorfor skal det være så gravalvorligt og kedsommeligt? Jeg var flere gange ved at falde fra af kedsomhed, men kedsomheden er måske tilsigtet? Det er det eneste, jeg virkelig er i tvivl om. Hvis den faktisk er tilsigtet, har jeg ondt af ophavskvinden - men det retfærdiggør metoden, selv om jeg synes, det er ødelæggende for kommunikationen. Hvis beskueren falder fra på halvvejen eller før, kommer budskabet jo ikke ud.
Hej Rasmine.
SletJa - jeg er jo inde på lidt af det samme; Eneren, der bare fortsætter uanset om andre falder fra.
Og så er jeg glad for, at man kan se, at den varer 10 minutter. Det er et overskueligt tidsrum, for ligesom dig, så synes jeg den kan være for kedelig/for lang men de der 10 minutter fik mig alligevel til at fortsætte kiggeriet.
Du skriver om kedsomheden er tilsigtet. Hæ - det er den måske. Jeg sad hele tiden og ventede på at der kom en bil - bagfra eller forfra - men måske det ville have ødelagt det :-) . Og det er måske lige det, der er spændingspunktet :-)
Jeg mener netop ikke, at det handler om eneren, men om ethvert menneskes udviklingsvej. Som jeg skrev: Det er mere universelt ment end som så, netop fordi alle de medvirkende er af samme køn. Man kan se dem som forskellige versioner af den samme person, eller flere muligheder, som undertiden kan være der på én gang, indtil personen når til klarhed.
SvarSletJa - man kan sikkert nok også se sådan på det. Men mulighederne er mange og hvem andre end Katja Bjørn ved, hvad der er den rigtige tolkning/mening ?
SvarSletEn ting kan vi dog nok være enige om, og det er, at det må have været en kold fornøjelse at lave/medvirke i den video.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletI like, Jan. Spændende. Jeg kan godt lide din undren...Ikke kun i din blog, men også i dette indslag.
SvarSletKan godt lide, at du søger en mening - men også erkender, at der kan være flere.
De mennesker, der undrer sig magler aldrig beskæftigelse. De mennesker der undrer sig, har en stor stjerne hos mig - for det viser evnen og/eller lysten til en gang i mellem at tænke ud af boksen...- eller ind i den.
Jeg tror på meninger efter øjne, der ser og jeg mener at den tolkning vi alle kommer med, siger noget om de mennesker vi er. Der er mange meninger og sandheder - du sætter selv rammerne for hvad der er SANDHEDEN.
At gå et liv i møde, uden fordomme, at tage imod det der kommer - det er hvad jeg ser.
Jeg ser død/forandring, men også nyskabelse.
Jeg ser målfasthed og livets skole.
Jeg ser en kvinde, der på bar bund og uden at medtage noget fra sin fortid - andet end minder, sin krop og sjæl - går fremtiden i møde. Klar til at danne nye erfaringer, nye bekendtskaber, nye veje...Dog følger hun stadig vejen, der er lagt for hende.
Med mindre vi tror på reinkarnation, er vi alle novicer i livet og alle mindst lige så nøgne som frk. Kuldeskær i videoen.
Vi ved, hvad vi har... - Nemlig os selv!
Skulle vi så ikke se at gå livet i møde og få det bedste ud af situationen??? Også selvom blå mærker forekommer, er der sikkert også minimum lige så mange smil.
Vi lever for at lære, men lærer kun ved at leve fuldt ud.
Kh
JEannette