Det er sgu' lidt vemodigt.......

Her, forleden dag, så stak min storebror mig en gammel dansk film på DVD. En film der hedder Oktober dage .

Store øjne gjorde jeg og blev lidt tavs eller paf eller hvad man nu siger. Filmen handler om tyskernes jagt på de danske jøder i oktober 1943 og filmen har bla. Jane Seymor, Ebbe Rode, Helle Virkner, Ove Sprogøe og Benny "Fede" Hansen i hovedrollerne.

Og hvorfor jeg gjorde store øjne ??? Jo - historien er denne:

Engang i September/start af Oktober 1969 (jeg var 14 år dengang) fik jeg af en lege-/skolekammerat at vide, at han skulle være med i en film som statist. Øv - det kunne jeg da også godt tænke mig at være, så jeg fik telefonnummeret til "hende damen" der havde med det at gøre og jeg ringede der til. Og vupti - jeg og endnu en kammerat var hyret som statister; vi skulle være ved Nørrebro Station (Højbanen) den og den dag kl. det og det.

Sedlen med telefonnummeret blev af uforklarlige årsager liggende ved telefonen. Mine forældre var blevet skilt i 1965 eller 1966, så jeg boede sammen med min storebror og Mor. Det var en klar aftale, med min Mor, at hvis nogen havde ringet til hende, så skulle vi tage imod besked og lade sedlen ligge ved telefon, så hun kunne se den, når hun kom hjem fra arbejde. Og det gjorde hun så; hun så sedlen da hun kom hjem og ringede til nummeret og efter lidt forvirret samtale om hvem der havde ringet til hvem, fik de - "damen" og min Mor - styr på tingene og sørme om ikke også min Mor ....og min storebror....også blev hyret som statister :-)

Jeg kan stadig huske det. Vi mødte frem derinde, d. 26. Oktober 1969, og blev udstyret med - os knægte - tophuer, Knickers (14 dages bukser)..I ved den slags bukser, der er lidt posede og ender lige under knæet med en elastik og som man desuden havde knæ-lange strømper på til samt gamle lange frakker. Endvidere fik vi udleveret nogle forfærdeligt gamle rustne cykler, som filmselskabet havde fået inde fra Politiet's samlinger af stjålne ikke-afhentede cykler.

Min Mor, som jo var en pæn Dame på 46 år, havde jo sin pæne vinterfrakke på og da hun skulle ekviperes, så sagde kostume-folkene, at det behøvedes hun ikke, da den frakke hun havde på sagtens kunne bruges. Min Mor blev lidt lang i masken; hendes pæne nye søndags-jakke.......den anså de for brugbar som en 1943-model :-) ....men nuvel - humoren tog overhånd og hun tog det med et smil.

Og selve optagelserne ? Jo da - meget ventetid af hensyn til lyset. Der blev optaget 4 scener den dag.

En, hvor vi statister og rolleindehavere cykler, kører, går og hvor vi - på instruktøren Bent Christensens kommando i en Megafon - ligepludselig stiger af cykler, ud af biler/hestetrukne vogne og ud af sporvogn alle begiver os mod en Beskyttelsesbunker, da der lyder en luftalarmssirene. Den anden var med Ebbe Rode og Benny Hansen på cykler og hvor der bag dem cykler 3 damer, hvoraf den en ene er min Mor. Den tredie var en form for nærbillede af folkene der kommer ud af sporvognen og den sidste hvor vi går ned i beskyttelsesbunkeren. Det tog en hel dag, de 4 scener. Et par dage efter var nogen af os igen til optagelse og det dennegang vistnok på Brønshøj Torv, hvor der blev optaget en scene hvor vi går ned ad trappen i beskyttelsesbunkeren.

Men tilbage til Juli 2012.........

Jeg så så filmen i for gårs. Den viste sig at være engelsksproget - det anede jeg ikke. Sjovt at høre de danske skuespillere tale engelsk.

Men ca. 7 minutter og 30 sekunder inde i filmen kommer så "højdepunktet". Ligepludselig ser man scenen med Ebbe Rode og Benny Hansen cykle og med min Mor i hendes fine blå vinterfrakke lige bag ved. Jeg blev sgu' lidt mærkelig ved at se hende der. Lige kort efter scenerne med Luftalarmssirenen. Igen min Mor, der stiller cyklen fra sig. Og så der - hold da op, lige der - der går jeg med tophue og på vej ned ad trappen og et par meter bagved igen min Mor helt klar, skarp og tydelig.........jeg fik sgu' en hel klump i halsen. Min Mor døde Skærtorsdag 1973 af cancer efter et års hård sygdom. Hun var lige fyldt 50 år og jeg var lige fyldt 17 år. Min bror boede i Jylland/Oksbøl på daværende tidspunkt. Jeg måtte sgu se den scene igen....og igen....og igen og det hver gang i slowmotion. Jeg skal være ærlig og indrømme, at der klemte sig en lille tåre frem i øjnene; det er næsten 40 år siden jeg sidst har "set min Mor i live" og lige der var hun altså...."lyslevende".....

Her til aften så min søn - han er 33 år - så de sekvenser; han sad helt stille og helt fremme i stolen og kiggede meget intenst. Også han spolede tilbage et par gange og så dem igen i slowmotion. Han var sgu glad for at se det. Han har ellers kun set et par enkelte sort/hvide og et par enkelte farve-fotos af hende og ellers kun hørt om hende - hans Farmor. Men nu så han hende cykle og gå og endda ret tæt på og skarpt og i farver.

Ak ja......