Af uransagelige årsager - jeg kan ihvertfald ikke huske hvorfor - så fik jeg engang for mange år siden et 84 mm granathylster af den type som havde været brugt på Centurion-kampvogne før end de fleste Centurion-kampvogne fik 105 mm kanoner istedet for.
Sådan en tingest - granathylsteret - er lavet af messing eller lignende og mit granathylster har vi altid haft stående ved hoveddøren og i hylstret har der altid stået et par paraplyer og et par vandre-stokke. Og så kender I jo nok det, med at det bare altid "har stået der"...sådan....uden at man har tænkt over det. Og der er aldrig gjort noget ved det.
Men så - i Søndags - tog fanden ved mig. Gad vide om man skulle prøve at pudse granathylstret med noget Brasso ? Jeg rodede lidt og fandt en hel ubrugt flaske Brasso og en flaske med en sjat i. Bevæbnet med klude slæbte jeg hylstret ud i haven og det ses så nedenfor. Jeg har sat en cigaret-pakke ved siden af for størrelsesforholdets skyld. Hylstret er 62 cm højt og vejer et ton...cirka.
Og så gik jeg ellers i gang......men hold da kæft, det var hårdt. Der blev godt nok gnubbet og gnedet og pudset og jeg fik brugt sjatten og hele den ubrugte flaske......men helt tilfreds var jeg sgu' ikke.
Så igår Mandag indkøb af en ny flaske og så igang igen.....det er faneme hårdt, det siger jeg jer. Og ret uhåndterligt; den er jo ret stor at sidde med og tillige ret tung. Men efter yderligere en halv flaske Brasso var jeg færdig - synes jeg - og resultatet ses nedenunder:
Flot, ikke ? Nu kan man faktiskt spejle sig i hylstret. Og det står så igen på sin vante plads ved hoved-døren med paraplyer og stokke i.
Og så her til aften en sælsomt syn på aftenhimlen. Solen var ved at gå ned - klokken var vel omkring 20,15 - og så så jeg denne underlige lysfænomen på skyerne på aftenhimlen. Selve solen er ude af billedet pænt til højre og på samme højde som "fænomenet".
Det var et flerfarvet lys: gult, rødt og blåligt og jeg har en ide om at det må være en form for en "Halo" - altså lysets brydning i skyernes is-krystaller. Selvfølgelig gør sådan et foto det ikke retfærdigt, men det var sørme et specielt fænomen og lys-effekt i måske 10 minutter. Jeg har prøvet at google lidt men kommer det ikke nærmere end en art/slags del af en "Halo". Flot var det.
(Redigeret: ....og så her til morgen, så opdager jeg, at en bekendt (Jeannette Krysel) til mig på sin Facebook profil har observeret det samme fænomen og taget dette nedenfor viste fremragende billede:
Jeg kunne også have haft dette flotte billede, hvis ikke det lige var fordi der var en par træer og en tagryg ude til højre som tog en pæn del af udsynet til den rigtige sol. Og selvfølgelig er det en Bi-sol, det fænomen der. Foto: Jeannette Krysel)
Du har sans for fængende overskrifter, hva'!
SvarSletBegge dele er rigtig flotte - og at det der fænomen holdt sig i hele 10 minutter var jo herligt.
Til lykke med begge dele :)
For resten, jeg håber da, at granathylsteret står så fast, at man ikke risikerer at få det ned over tæerne, hvis man kommer til at skubbe lidt hårdt til det ...
Hej Rasmine.....du mener det med Brasso ??? Ja - det er et for mange unge mennesker idag et ukendt produkt.
SvarSletOg ja - hylstret vælter ikke sådan bare, da det har et meget tungt og lavt tyngdepunkt. Vi har ihvertfald aldrig oplevet det.
Jeg har også været ved Gardehusar Regimentet i Næstved og har kørt Centurion kampvogne.
SvarSletTil hverdag havde vi 105mm kanon,men når vi skulle til Oksbøl eller andre steder og skyde med skarpt,skiftede kanonløbet ud til et 84mm
Mvh Steen
Hej "bigtwin"...
SvarSletVil det sige, at I aldrig fik skudt med 105 mm'eren ?
Jeg skal huske at spørge min bror, hvad han/de gjorde dengang.
Hilsen Jan D.