I mit forrige-forrige indlæg skrev jeg om de mange Skovskader. De er her endnu. Og idag studerede jeg en særligt meget. Jeg havde nemlig opdaget hvor den gemte sine til vinteren kommende forsyninger.
Den fløj ned til kanten af et buskads med et-eller-andet i næbbet og prikkede det ned i den bløde jord. Derefter begyndte den at lægge nedfaldne ege-blade oven på for at skjule stedet. Men blæsten fjernede hele tiden bladene, men Skovskaden fortsatte ufortrødent med at lægge blade på og sådan fortsatte det et stykke tid, indtil en almindelig Husskade kom til og skræmte Skovskaden væk.
Det er vist det, man kalder et Sisyfos-arbejde.
Men sjovt at betragte de nære almindelige danske fugle.
Hej Jan...dejligt at læse dit indlæg....ja man lærer meget ved at studere fuglene...og her kan man da ind imellem godt få lyst til lige at vejllede de små tobenede, når sådan et sisyfos arbejde opstår....men det er der vist ingen mening i...jeg smilede/grinede lidt af din måde at skrive på, håber det er ok...
SvarSletdet var da du skrev sådan lidt gammeldags, skriftsprogsagtigt som det her: "sine til vinteren kommende forsyninger.".....men jeg kan li det...din måde at skrive på...så bliv bare ved....
:o)
Hej Anita.
SvarSletGrin du bare løs.
Og det med den "gammeldags skriftssprogsagtige" måde at skrive på er jo nok en "erhvervsskade" forstået således, at jeg jo læser meget (antalsmæssigt) gammel litteratur = dagbøger/erindringer/bøger der er 100-150-200 år gamle. Ikke at jeg efterligner det, men jeg synes at sproget dengang var flot og der er så nok noget derfra, der hænger fast og så "genbruges".
Kan fortælle at - det er vel gået op for læserne efterhånden - at jeg OGSÅ læser mange bøger på gammelt engelsk/amerikansk og det afstedkom en sjov bemærkning for ikke så længe siden fra et gammelt/ældre amerikanskt par (turister) som jeg tilfældigt hjalp på vej inde i København en dag. Efter lidt snak om byen og forklaring om vejen til pkt. X, så sagde manden bagefter til mig, at jeg ind i mellem havde talt på samme gammeldagsmåde, som han kunne huske at hans bedsteforældre havde snakket på. Jeg havde brugt nogen vendinger som ikke blev brugt mere i almindelig amerikansk tale i dag...
Ærbødigst og med højagtelse
Jan ;-)
Du er sgu dejlig Jan....
SvarSlet