lørdag den 14. august 2010

Til 40 års Jubilæum hos kollega

En af mine kolleger, Irene, havde her d. 1. August 2010 40 års Jubilæum (samme dag havde jeg 38 års Jubilæum) her på Rådhuset. Irene og jeg har aldrig været i samme afdeling, men har qva vores arbejdsområder alligevel haft - og har stadig, næsten dagligt - masser med hinanden at gøre, så jeg var inviteret med til hendes fest.

Vor kommune er socialdemokratisk og Socialdemokrater er jo kendt for IKKE at ville have noget at gøre med at modtage ordener, Ridderkors o.s.v. fra Kongehuset, så i vor kommune har der aldrig været tradition for at ansatte modtog Dronningens Fortjentmedalje (det er arbejdsgiveren der indstiller til Hofmarskallatet) ved 25 eller 40 Jubilæumer.

Så skete en fejl for ca. 2 år siden; en ny forvaltningsdirektør, der ikke kendte til kommunens sædvane omkring ordener, indstillede en ansat til Dronningens Fortjenstmedalje og som vedkommende så fik. Palaver på ledelsplan, som endte i, at tiderne havde ændret sig og det var jo harmløst o.s.v., så "reglen" blev slækket om jeg så må sige og nu har 3 ialt modtaget den her Fortjenstmedalje og efterfølgende været inde og takke for den hos Dronningen.

Irene gik meget op i om hun nu skulle have den i forbindelse med sit 40 Års-jubilæum og det blev der lavet meget sjov med ved Receptionen d. 1. August, hvor hun af Borgmesteren fik overrakt Dronningens Fortjenstmedalje.....Irene er MEGET ROYALISTISK indstillet, så det blev brugt i diverse taler og gaver til hende.

Irene - fik vi at vide hemmeligt af hendes mand - ville til den middag hun havde inviteret os til på Furesø Marina, "tage r.... på os" ved at være iført Dronningekrone, skærf og hvide lange handsker, så han spurgte om ikke vi - gæsterne - så kunne tage r.... på hende. Det gjorde vi så. Der blev indkøbt en rulle silkebånd, så vi alle kunne få et skærf, pigerne/damerne var alle i BR-Legetøj og købe prinsesse-diademer og alle rodede skuffer og gemmer igennem for julepynt, sportsmedaljer og alt muligt andet, så vi kunne se meget dekoreret ud. På P-pladsen ved Furesø Marina mødtes vi så og det var et kosteligt syn. Jeg selv havde - udover skærfet, som var samlet med et russiskt hattemærke med hammer og segl - fundet diverse bryggeri-emblemer herunder Carlsbergs Elefant = Elefantordenen samt frem og som sad som "silde-salat" på brystet. Andre have vandre-medaljer, julepynt, sportsmedaljer o.s.v. Vi var eddermaneme flotte. Vi gik i samlet flok afsted og folk der så os må godt nok have tænkt deres.

Jeg snuppede med mobiltelefonkameraet et par billeder - så ved I kvaliteten i tiltagende tusmørke - som ses her.
På P-pladsen - vi er ved at ankomme hver især og gøre os klar.

Jeg prøvede at tage et af Jubilaren, men hun gik før end billedet blev taget. Man kan ane hendes Dronningekrone.
Et par af de andre kvindelige kolleger - jo da, der var faneme stil over os. Og festen var god og vejret var godt, så vi kunne stå på terrassen og skue ud over Furesøens stille vande om aftenen.

2 kommentarer:

  1. haha!...det ser ud til i har hygget gevaldigt...sjovt....og da altid dejligt med en lejlighed til at komme i kjole og pænt klædt på.....( øh...det kunne have været sjovt at se et foto af dig, Jan!!....men her må jeg så bruge min forestillingsevne....

    SvarSlet
  2. Herligt og en dejligt historie!

    SvarSlet