fredag den 6. august 2010

Opera i det fri.....

De sidste mange år har Lillemor og jeg "deltaget i" Det Kongelige Teaters årlige udendørsarrangementer; henholdsvis Opera i det fri og Ballet i det fri. Det er vist ikke nødvendigt at sige/skrive, at vi har været tilskuere ;-)

Igår startede arrangementerne så med Operaen og det blev afholdt på den såkaldte "Ophelia Beach" som ligger på Kvæsthus-molen ved det ny Skuespilshus - et stenkast fra Amaliehaven og Amalienborg og skråt overfor Operaen.

Her er Lillemor med den indkøbte vin.Vi kom jo lige fra arbejde af, så vi provianterede i en Halal-købmand (færdigtpakkede sandwiches og sodavand) og så viste det sig, at vi kunne købe friske boller/sandwiches og vin på Molen....så vinen blev erhvervet der.

Mange mennesker og vejret holdt og godt var det. Lunt og gode præstationer af sangerne.
Billedet nednunder - og faktiskt også de 2 ovenfor - er taget med min mobiltelefon (3,2 mega-pixels) og uskarpheden er dels på grund af fotografen og dels fordi tusmørket var begyndt.


Konferencier er baryton-sangeren Guido Paevatalu. Ham kender (kendte) jeg personligt, da han er gammel klassekammerat fra sangskolen Sct. Annæ's Gymnasium og Københavns Drengekor med min storebror. Også dengang var han fremragende.
De øvrige medvirkende er sopran Anne Margrethe Dahl, mezzosopran Tuva Semmingsen, Tenor Peter Lodahl, baryton Palle Knudsen og selvfølgelig Guido også.
Iaften, Fredag 6/8, er de flyttet til Kronborg Slot ved Helsingør og imorgen 7/8 er det ved Sct. Knuds Kirke i Hjørring. Så ved Jelling Højene ved Vejle 8/8. Bramstrup Gods ved Nr. Lyndelse d. 20/8, Brundlund Slot ved Aabenraa og slutteligen 22/8 i Herning ved Herning Museum of the Contemporary Art. Og arrangementerne er selvfølgelig gratis.
Sangene ? Ja - det var arier og duetter fra bl.a. Don Juan, La Traviata, Tosca, Carmen, Den Glade Enke o.s.v., o.s.v.

2 kommentarer:

  1. Uh, jeg glæder mig til vi skal afsted den 15. aug. her i Odense.. Her foregår det på Engen ved Fruens Bøge, og det er virkelig noget af et tilløbsstykke..

    SvarSlet