torsdag den 1. april 2010

Skagen, Brøndums Hotel og hus- og kunstkøb.....

Lillemor og jeg har rigtigt forkælet os i de sidste par dage. For noget siden besluttede vi os til at holde nogle fridage sammen, slappe af og forkæle os.


Det blev så til et ophold på Brøndums Hotel i Skagen. 4 overnatninger med lækker mad, total afslapning, gå-ture på strandene i blæsevejr, shopping, kultur o.s.v.

Heldigvis fik vi masser af fiskemad. Vi kan begge enormt godt lide fisk og håbede på, at når man nu boede på Brøndum's, så var der også fisk. Havtaske, Laks, muslinger etc. + Alsace-vine. Det skal dog også siges at vi fik Spansk Sortfods-svin er af dagene. Om aftenen stempel-kaffe og Macallan whisky er vel heller ikke at kimse af....foran pejsen forståes.

Forresten vinkede jeg som en gal, da vi kørte over Gudenåen ved Randers, men jeg tror ikke Anita Thomhave Simonsen så mig.....;-)

Vi var selvfølgelig på Skagens Museum og blev igen glade for gen-synet. De har omhængt udstillingen deroppe, så den nu er tematisk, f.eks. Gamle mennesker, portrætter, jagtture, strandbilleder, festbilleder etc. Egentlig ret godt, for de enkelte malere er nu blandet.

På et galleri købte vi 2 Terrazzo-figurer som er ment til at stå i haven. Den lige nedenunder, hedder Kærlighed og blev valgt af Lillemor. Den er ca. 80 cm. høj.


Den nedenunder her, hed Kvinde Min og blev valgt af mig. Den er ca. 60 cm høj og kommer til at stå på en firkantet piedestal af samme sorte Terrazzo- materiale.

De vejer faneme godt til, skal jeg hilse at sige, men med hjem kom de altså.

Vi så en masse fugle deroppe. Trækket er ved at starte, så vi så - da vi gik tur ad Nordstranden og ud til Grenen's spids bl.a. Lærkefalk, masser af Spurvehøge og Musvåger. Vi trampede en enkelt Skovsneppe op på noget strandhede. Mange andre fugle så vi også. Sæl så vi næsten ude på Grenen's spids. Den vuggede lige så pænt med hovedet over vandet og så lige så nysgerrigt på os som vi på den.

Forresten så vi en Kongeørn 2-3 K flyve ved Råbjerg Hede da vi var på vej derop. Jeg så den komme over heden og troede først det var en Musvåge. Så så jeg den blive moppet af Krager og så kunne jeg sætte størrelsen i relief. Jeg så de hvide aftegninger på vingerne og kastede så bilen ind til siden og steg ud med kikkerten. Hold da kæft, - en Kongeørn ??? Her ??? Om aftenen kunne jeg se, at andre også havde set den (Dofbasen).

Billedet er netop vores Kongeørn og "hugget" fra nettet via Dofbasen.

Lillemor fik shoppet en del tøj deroppe. Faktiskt billigt i forhold til dels at Skagen er en turistby men også i forhold til Københavnerpriser. Jeg fik en fleece-trøje ;-)

Og hus-købet ??? Vi faldt begge for det med det samme, da vi så det. Og da prisen var til at overkomme, så slog vi til med det samme og betalte det kontant.

Og her skulle så have været et billede af et Trip-Trap modelhus af Østerbyhuset, som vi købte deroppe. Jeg har en forkærlighed for de der små Trip-Trap huse og har en del del efterhånden.
Men jeg kom desværre til at slette det, så I får det ikke at se ;-)

I dag Torsdag kom vi så hjem efter 4 dejlige dage og nætter deroppe.

Desværre så vi også Herning Bluefox blive slået ud i semi-finalerne af Aab - de tabte 3-0 i kamp 5. De spiller jo bedst af 7 og tabte så serien 4-1 og skal nu spille om bronce mod Frederikshavn. Jeg ved at knægten er ligeglad med de der Bronce-medaljer og da Herning ovenikøbet må undvære en 4 spillere til U-18 VM som spilles i næste uge, så er jeg overbevist om, at de hurtigt taber de kampe. Og da han ovenikøbet har spillet de seneste kampe med en forstuvet skulder som er tapet ind, en fiber-skade i ryggen og en muskelforstrækning i låret (også tapet ind), så tror jeg ikke hans interesse er særlig stor for de kampe.

3 kommentarer:

  1. Sikke i nyder det!
    Og fedt med Kongeørnen, ja - Skagen er et dejligt sted.

    God påske.

    Hilsen
    Frank

    SvarSlet
  2. hej Jan !

    tak for din hilsen...og nej, jeg så dig ikke.....næste gang du kører fordi så hav lige et banner på bilen...en megafon klar...så vil jeg forsøge...LOL.....ser ud til at der var dejligt på Skagen...jeg kan også godt lige de små trip-trap modeller....de er rigtig søde.....og spændende at se en kongeørn, synes jeg....håber I også nyder dagene i det sjællandske...her er det supergodt vejr...og jeg skal nok noget i haven i eftermiddag...solen skinner allerede.....det mydlrer også frem med alskens ænder og andre fugle i vådområdet...og det er en ret stor konstrast til den lange periode med is på, hvor der næsten ikke var et øje.......for tiden flyver masser af ænder forbi os her ved huset og langs vejen...de har travlt...hav en god dag...

    SvarSlet
  3. Ikke det "ringste" sted at nyde påsken. Både kunst og pips :-)
    Man er en smule misundelig på den gode måde ;-)

    SvarSlet