Jeg faldt over denne artikel i Politiken. Artiklen er om "at redde kunsten".....eller sådan noget lignende. Artiklen har sin baggrund i en debatserie på net-siden kunsten.nu , hvor en stribe mennesker (7 for at være helt nøjagtig) er inviteret til at give deres bud om formidling eller mangel på samme..
Jeg synes den artikelserie er mægtig god at blive klog på. Efter artikler har man mulighed for a)kommentere indlægget eller b)læse læsernes kommentarer. Også de er mægtig gode at blive klog.
Hvis I læser - eller går igang med at læse - så tager det noget tid, for dels er indlæggende gode og dels er kommentarerne ligesågode.
Personligt vil jeg især fremhæve 2 indlæg, nemlig Elisabeth Toubro's Kunstnerne modarbejder sig selv samt Lotte Hansen's Kunsten er totalt fraværende .
Jeg har i et tidligere indlæg beskæftiget mig med Per Kirkeby, hans kunst og hans formidler. Det er lidt af en kæphest hos mig, det her med kunst. Min påstand er jo, at kunst (jeg hader det ord, men det er nu det gængs vedtagne ord) udelukkende er 2 personers afgørelse i enighed; nemlig kunstnerens samt ISÆR betragterens. Jeg synes godt nok, at der er usædvanligt mange selvhøjtidlige personer indenfor kunst-verdenen. Jeg har jo selv "har været indenfor branchen" qua mine mange år som Personalekunstforeningsformand, sekretær i en anden kunstforening, samarbejder (praktisk gris) for en kunstnersammenslutning i ophængnings-regi. Og jeg har faneme mødt mange mærkelige - og det mener jeg - og selvhøjtidelige og egoistiske mennesker der. Jeg har også mødt søde, flinke, venlige mennesker der, men de har absolut været i mindretal. Hvorfor mon ? Det er altså en spøjs verden, den der kunstverden.
Nok om det - det bliver et kanon-sne-vejr imorgen, så vi får vel alle vores at se til eller hur ?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar