søndag den 13. september 2009

Ligheder....og forskelle ?

Så i eftermiddags TV-programmet "Før Blekingegade" og nu her i aften 1.del af programmet "De unge år" om Blekingegadebanden. Har tidligere læst bogen/bøgerne om Blekingegadebanden af Peter Øvig Knudsen.

Jeg kan huske en del af det der skete dengang. Et par af aktørerne boede jo her i sognet ligesom et af røverierne - det med rullestolen og posthuset - også skete her i sognet, så lokalt har det været om ikke spændende så interessant...eller hvordan man skulle sige det, når sådan noget lokalt har forgreninger til den store verden.

Lillemor gad ikke se programmerne (og har heller ikke læst Peter Øvig Knudsens bog); hun gider ikke se ting der "forherliger" forbrydere/kriminelle. Omvendt mener jeg ikke, at sådan en bog eller et tv-program gør det. Tværtimod - det viser nemlig en ting, der kan ske for i og for sig vel alle........at man kan blive så fokuseret på noget at det går ud over al almindelig anstændighed og moral.

Når jeg skriver Ligheder....og forskelle ? i overskriften, er det fordi netop dette brændende, blinde engagement i noget og så kan ske og sker i dag. Og at deltagerne netop bliver blinde, for målet helliger jo midlerne.

Er der forskel på idealismen hos Blekingegadebanden og Kirkeasyl gruppen ? Nej, synes jeg. Jeg synes heller ikke der er forskel på deres moral og deres anstændighed. Jeg mener at det faktiskt er 2 stykker ud af samme alen stof.

Begge grupper gjorde/gør noget ud af deres overbevisning og begge grupper var/er villige til at begå lovbrud, så hvor er forskellen ? Begge grupper ville/vil hjælpe minoriteter i nød. Begge grupper betjente/betjener sig af en eller anden form for vold/blokader (aktivt eller passivt) og søger konfrontationer.

Nu venter så Efterårets store Klima-konference her i København. Mon ikke, at der også der vil forekomme voldelige episoder der.

Hvad skal det til for ?

1 kommentar:

  1. Hej Jan!
    Jeg kalder mig for billedmager og har haft til knytning til din by. Jeg oplever Blekingebøgerne som en samtidshistorie. Den var uhyggelig tæt på, posthus røveriet og to af aktørene i banden, som voksede i min tidligere bopæls kommune.Det er kriminelt, det de gjorde. Men det er interessant, hvad det var der drev dem. Jeg har set filmen og agter at læse bøgerne.

    SvarSlet